Bibelen på hverdagsdansk

Joel 1

Græshoppernes grufulde hærgen

1Joel, Petuels søn, modtog følgende profetiske budskab fra Herren:

Lyt til mig, alle I, som bor i dette land. Hvad mener I, som er landets ledere? Kan I huske en lignende katastrofe? Har I hørt om noget tilsvarende på jeres forfædres tid? Nu har I noget at fortælle jeres børn, som de kan fortælle videre til deres børn. Ja, det vil blive fortalt gennem mange generationer.

Den ene sværm af græshopper efter den anden har ædt alt rub og stub. Hvad den ene sværm levnede, åd den næste, og nu er der intet tilbage. Vågn op, alle drukkenbolte, og sæt jer til at græde. I, der er så glade for vin, har grund til at sørge, for alle druer og vinplanter er væk. En umådelig hær af græshopper har lagt vores land øde. Deres tænder var skarpe som løvetænder. Vinstokkene er ribbet, og figentræerne er hærget. Barken er flået af, så grenene står strittende og hvide tilbage.

Sørg og græd, mit folk, som en ung jomfru, der sørger over sin forlovedes død. Nu er det slut med at ofre korn og vin i Herrens hus, og præsterne sørger. 10 Markerne er afgnavede, og hele landet er i sorg, for der er hverken korn, vinstokke eller oliventræer tilbage.

11-12 Vinbønderne er desperate, for vinstokkene er raserede. Landmændene er fortvivlede, for hveden og byggen er væk. Figentræerne er visne. Granatæbletræer, palmer, æbletræer[a] og alle de andre træer er tørret ud. Alle mennesker har mistet deres glæde og håb.

13 I præster, som plejer at bringe ofre på alteret, klæd jer i sørgedragt og græd! Klæd jer i sæk og aske, både dag og nat, for nu er det slut med både korn- og vinofre. 14 Udråb en faste! Kald lederne og hele folket sammen til bøn i Herren vores Guds hus og græd for hans ansigt.

15 Herrens dag er nær, hvor den Almægtige fælder dom over alt det onde. Det bliver en frygtelig dag.

16 Al afgrøde forsvandt for øjnene af os. De glade lovsange forstummede i Herrens hus. 17 Sædekornene visnede i den tørre jord. Laderne er tomme, for alt kornet er brugt op. 18 Dyrene stønner af sult. Køerne vandrer hvileløst omkring i en håbløs søgen efter græs. Selv gederne kan ikke finde noget at spise.

19 Herre, hjælp os, for træer og græsgange er tørret ud som efter en steppebrand. 20 Selv de vilde dyr skriger til dig om hjælp, for alle vandløb er tørret ud, og græsgangene er afsvedne.

Notas al pie

  1. 1,11-12 Måske snarere „abrikostræer”.

The Message

Joel 1

Get in Touch with Reality—and Weep!

11-3 God’s Message to Joel son of Pethuel:

Attention, elder statesmen! Listen closely,
    everyone, whoever and wherever you are!
Have you ever heard of anything like this?
    Has anything like this ever happened before—ever?
Make sure you tell your children,
    and your children tell their children,
And their children their children.
    Don’t let this message die out.

What the chewing locust left,
    the gobbling locust ate;
What the gobbling locust left,
    the munching locust ate;
What the munching locust left,
    the chomping locust ate.

5-7 Sober up, you drunks!
    Get in touch with reality—and weep!
Your supply of booze is cut off.
    You’re on the wagon, like it or not.
My country’s being invaded
    by an army invincible, past numbering,
Teeth like those of a lion,
    fangs like those of a tiger.
It has ruined my vineyards,
    stripped my orchards,
And clear-cut the country.
    The landscape’s a moonscape.

8-10 Weep like a young virgin dressed in black,
    mourning the loss of her fiancé.
Without grain and grapes,
    worship has been brought to a standstill
    in the Sanctuary of God.
The priests are at a loss.
    God’s ministers don’t know what to do.
The fields are sterile.
    The very ground grieves.
The wheat fields are lifeless,
    vineyards dried up, olive oil gone.

11-12 Dirt farmers, despair!
    Grape growers, wring your hands!
Lament the loss of wheat and barley.
    All crops have failed.
Vineyards dried up,
    fig trees withered,
Pomegranates, date palms, and apple trees—
    deadwood everywhere!
And joy is dried up and withered
    in the hearts of the people.

Nothing’s Going On in the Place of Worship

13-14 And also you priests,
    put on your robes and join the outcry.
You who lead people in worship,
    lead them in lament.
Spend the night dressed in gunnysacks,
    you servants of my God.
Nothing’s going on in the place of worship,
    no offerings, no prayers—nothing.
Declare a holy fast, call a special meeting,
    get the leaders together,
Round up everyone in the country.
    Get them into God’s Sanctuary for serious prayer to God.

15-18 What a day! Doomsday!
    God’s Judgment Day has come.
The Strong God has arrived.
    This is serious business!
Food is just a memory at our tables,
    as are joy and singing from God’s Sanctuary.
The seeds in the field are dead,
    barns deserted,
Grain silos abandoned.
    Who needs them? The crops have failed!
The farm animals groan—oh, how they groan!
    The cattle mill around.
There’s nothing for them to eat.
    Not even the sheep find anything.

19-20 God! I pray, I cry out to you!
    The fields are burning up,
The country is a dust bowl,
    forest and prairie fires rage unchecked.
Wild animals, dying of thirst,
    look to you for a drink.
Springs and streams are dried up.
    The whole country is burning up.