Jobs Bog 39 – BPH & JCB

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 39:1-30

1Er du der, når bjerggeden føder sine kid,

eller når rådyret får unger?

2Ved du, hvor længe de går drægtige,

hvornår tiden kommer, hvor de føder deres unger?

3De lægger sig og føder uden din hjælp,

de regner ikke veerne for noget.

4Ungerne trives og vokser op

og forlader deres mor, når tiden er inde.

5Hvem gav vildæslet sin frihed,

så det ikke skulle trælle for mennesket?

6Jeg gav det vildmarken til bolig,

den salte slette blev dets hjem.

7Det holder sig borte fra byens larm,

hører ikke æseldrivernes råb.

8Dets føde vokser på bjergene,

dér finder det alle slags urter.

9Er vildoksen villig til at arbejde for dig?

Giver du den korn ved din krybbe?

10Kan du få den til at pløje dine marker,

11kan du tæmme dens vældige kræfter,

så den gør det hårde arbejde for dig?

12Vil den bringe din høst i hus

og trække dit korn til tærskepladsen?

13Strudsen basker fornøjet med vingerne,

men har ingen svingfjer som storken.

14Den lægger sine æg på jorden

og lader det varme sand ruge dem ud.

15Den ænser ikke, at et menneske kunne træde på dem,

eller at et dyr kunne ødelægge dem.

16Man skulle tro, ungerne ikke var dens egne,

den bekymrer sig ikke, om de lever eller dør,

17for Gud gjorde den glemsom,

gav den hverken forstand eller fornuft.

18Til gengæld kan den spæne af sted

hurtigere end en hest med rytter.

19Var det dig, der gav hesten dens kræfter,

klædte dens nakke med en flagrende manke?

20Lærte du den at springe som en græshoppe?

Dens prusten og vrinsken indjager skræk.

21Den stamper i jorden for at vise sin styrke,

den er klar til at gå i kamp mod fjendens hær.

22Den går frygtløs i krig,

vender ikke om, når den står over for et sværd.

23Pilekoggeret rasler,

lanser og spyd glimter i solen.

24Når signalhornet kalder til kamp,

farer den af sted i strakt galop,

25for den hører krigslarmen på lang afstand

og opfanger de fjerne kommandoråb.

26Har du lært høgen at flyve,

at ride på vinden, når den trækker mod syd?

27Befalede du ørnen at stige så højt

og bygge sin rede på klippens top?

28Dens hjem er på bjergets tinde,

på det solide klippefremspring,

29hvorfra den spejder langt omkring,

til den får øje på sit bytte.

30Den lever af dræbte dyr,

dens unger æder det blodige kød.”

Japanese Contemporary Bible

ヨブ 記 39:1-30

39

1おまえは、野やぎがどのようにして子を産むのか

知っているか。その光景を見たことがあるか。

2-3それが身をかがめて子を産み落とし、

体内の重荷から解放されるまでに、

何か月みごもっているのか知っているか。

4野やぎの子らが野原で成長すると、

親のもとを離れ、二度と帰って来ない。

5だれが野ろばを野生にしたか。

6このわたしが、それを荒れ地に放ち、

住みかとして不毛の地を与えたのだ。

7野ろばはにぎやかな町を嫌い、

追い手の叫び声を聞くことをいやがる。

8山や丘が彼らの牧場だ。

彼らはそこで、ありとあらゆる緑の草を探す。

9野牛はおまえに素直に仕えるだろうか。

飼い葉おけのそばに寄って来るだろうか。

10おまえは野牛を使って畑を耕せるか。

野牛は馬鍬を引いてくれるだろうか。

11野牛は力が強いからといって、

おまえは頼りにするだろうか。

野牛に、どこで働くかを自由に決めさせるだろうか。

12野牛を使いに出したら、

打ち場から穀物を運んで来てくれるだろうか。

13だちょうは誇らし気にはばたくが、

母親の愛は持ち合わせていない。

14地面の上に産んだ卵を、砂に温めさせるだけだ。

15だれかに踏まれたり、

野獣につぶされたりするのを忘れている。

16まるで自分の子ではないかのように冷淡にあしらい、

死んでもいっこうに気にしない。

17わたしが知恵を奪ったからだ。

18ところが、だちょうはいったん跳びはねて走りだすと、

どんなに速い馬をも追い越す。

19おまえが馬に力を与えたのか。

風になびくたてがみを、その首につけたのか。

20馬をいなごのように跳びはねさせることができるか。

そのすさまじいいななきは、なかなかのものだ。

21-23馬は地面を前足でかき、自分の力を誇る。

いったん戦場に出ると何ものをも恐れず、

矢が雨あられと降って来ようと、

光る槍と投げ槍が飛んで来ようと逃げ出さない。

24戦闘ラッパが鳴り渡ると、前足で激しく地面をかき、

疾風のように敵陣へと駆けて行く。

25ラッパの鳴るたびにヒヒーンといななき、

遠くから戦いの匂いを嗅ぎつける。

ときの声と、命令を伝える指揮官の怒号を聞くと喜ぶ。

26おまえは、鷹がどのようにして高く舞い上がり、

南方をさして翼を広げるかを知っているか。

27鷲が崖の上に高くのぼって巣を作るのは、

おまえの指図によるのか。

28鷲は崖の上に住み、自然の要害を住みかとする。

29そこから、はるか遠くにいる獲物をうかがう。

30鷲は死んだ動物を見つけて運び、

ひなはその血を吸う。」