1Er du der, når bjerggeden føder sine kid,
eller når rådyret får unger?
2Ved du, hvor længe de går drægtige,
hvornår tiden kommer, hvor de føder deres unger?
3De lægger sig og føder uden din hjælp,
de regner ikke veerne for noget.
4Ungerne trives og vokser op
og forlader deres mor, når tiden er inde.
5Hvem gav vildæslet sin frihed,
så det ikke skulle trælle for mennesket?
6Jeg gav det vildmarken til bolig,
den salte slette blev dets hjem.
7Det holder sig borte fra byens larm,
hører ikke æseldrivernes råb.
8Dets føde vokser på bjergene,
dér finder det alle slags urter.
9Er vildoksen villig til at arbejde for dig?
Giver du den korn ved din krybbe?
10Kan du få den til at pløje dine marker,
11kan du tæmme dens vældige kræfter,
så den gør det hårde arbejde for dig?
12Vil den bringe din høst i hus
og trække dit korn til tærskepladsen?
13Strudsen basker fornøjet med vingerne,
men har ingen svingfjer som storken.
14Den lægger sine æg på jorden
og lader det varme sand ruge dem ud.
15Den ænser ikke, at et menneske kunne træde på dem,
eller at et dyr kunne ødelægge dem.
16Man skulle tro, ungerne ikke var dens egne,
den bekymrer sig ikke, om de lever eller dør,
17for Gud gjorde den glemsom,
gav den hverken forstand eller fornuft.
18Til gengæld kan den spæne af sted
hurtigere end en hest med rytter.
19Var det dig, der gav hesten dens kræfter,
klædte dens nakke med en flagrende manke?
20Lærte du den at springe som en græshoppe?
Dens prusten og vrinsken indjager skræk.
21Den stamper i jorden for at vise sin styrke,
den er klar til at gå i kamp mod fjendens hær.
22Den går frygtløs i krig,
vender ikke om, når den står over for et sværd.
23Pilekoggeret rasler,
lanser og spyd glimter i solen.
24Når signalhornet kalder til kamp,
farer den af sted i strakt galop,
25for den hører krigslarmen på lang afstand
og opfanger de fjerne kommandoråb.
26Har du lært høgen at flyve,
at ride på vinden, når den trækker mod syd?
27Befalede du ørnen at stige så højt
og bygge sin rede på klippens top?
28Dens hjem er på bjergets tinde,
på det solide klippefremspring,
29hvorfra den spejder langt omkring,
til den får øje på sit bytte.
30Den lever af dræbte dyr,
dens unger æder det blodige kød.”
1“你知道野山羊何时生产吗？
你看过母鹿产仔吗？
2你能算出它们怀胎的月数吗？
你知道它们分娩的日期吗？
3它们几时屈身产仔，
结束分娩之痛？
4幼仔健壮，在荒野长大，
离群而去，不再回来。
5“谁让野驴逍遥自在？
谁解开了它的缰绳？
6我使它以旷野为家，
以盐地作居所。
7它嗤笑城邑的喧闹，
不听赶牲口的吆喝。
8它以群山作草场，
寻找青翠之物。
9“野牛岂肯为你效劳，
在你的槽旁过夜？
10你岂能用缰绳把野牛牵到犁沟？
它岂肯跟着你在山谷耕地？
11你岂能倚靠它的大力，
把你的重活交给它？
12岂能靠它运回粮食，
替你堆聚到麦场？
13“鸵鸟欢然拍动翅膀，
它岂有白鹳的翎羽？
14它将蛋产在地上，
使蛋得到沙土的温暖，
15却不知蛋会被踩碎，
或遭野兽践踏。
16它苛待雏鸟，好像它们并非己出，
就算徒劳一场，它也不怕。
17因为上帝未赐它智慧，
没有给它悟性。
18然而，一旦它展翅奔跑，
必嗤笑马儿和骑士。
19“马的力量岂是你赐的？
它颈上的鬃毛岂是你披的？
20岂是你使它跳跃如蝗虫，
发出令人胆寒的长嘶？
21它在谷中刨地，
炫耀力量，奋力冲向敌军。
22它嘲笑恐惧，毫不害怕，
不因刀剑而退缩。
23它背上的箭袋铮铮作响，
长矛和投枪闪闪发光。
24角声一响，它便无法静立，
狂烈地颤抖，急于驰骋大地。
25听到角声，它就发出长嘶，
它老远便嗅到战争的气味，
并听见吶喊和将领的号令。
26“鹰隼展翅翱翔，飞往南方，
岂是靠你的智慧？
27秃鹰腾飞，在高处搭窝，
岂是奉你的命令？
28它居住在悬崖上，
盘踞在山岩峭壁，
29它从那里搜寻猎物，
它的目光直达远方。
30它的幼雏噬血，
哪里有尸体，它就在哪里。”
