Guds uendelige storhed
1Det får mit hjerte til at banke voldsomt,
det hopper næsten helt op i halsen.
2Hør efter, når Gud taler fra stormvejret,
når hans tordenrøst ruller hen over os.
3Lynene glimter hen over himlen
og rækker helt til jordens ende.
4Derefter kommer tordenskraldet,
hans majestætiske, tordnende røst.
Han sparer ikke på lynene,
når han lader sin røst høre.
5Guds storslåede stemme høres i bulderet,
han gør store og ufattelige ting.
6Han befaler sneen at falde på jorden
og sender regnskyl i tykke tove.
7Folk må standse op midt i deres arbejde
og anerkende Guds vældige magt.
8Dyrene søger i skjul,
de bliver i deres huler.
9Den bidende blæst lukkes ud fra sit hus
og kommer med kulde fra nord.
10Gud ånder på vandet,
så overfladen fryser til is.
11Han fylder skyerne med vand,
og fra dem udspringer hans lyn.
12Skyerne farer frem og tilbage,
de bevæger sig efter hans vilje.
De udfører hans befalinger
ud over den vide jord,
13hvad enten lynet kommer for at straffe,
eller regnen kommer for at velsigne.
14Tænk dig om et øjeblik, Job,
læg mærke til Guds forunderlige gerninger.
15Ved du, hvordan han styrer naturens kræfter,
hvordan han får lynene til at glimte fra skyerne?
16Forstår du, hvordan skyerne kan svæve i luften?
Det er den Almægtiges underværker.
17Du, som lider under den brændende sol,
når søndenvinden bringer en hedebølge,
18var det dig, der hjalp ham udspænde himlens bue,
så den skinner som et spejl af blankt metal?
19Job, hvad med at dele noget af din visdom med Gud,
for vi andre ved jo ingenting!
20Tør du sige til Gud, at du vil fortælle ham noget?
Risikerer du ikke at dø ved at træde frem for ham?
21Når vinden har blæst skyerne væk,
og solen kommer frem i al sin skarphed,
kan intet menneske holde ud at se på dens strålende lys.
22Mod nord kan man se et gyldent skær,
men Guds herlighed er langt mere strålende.
23Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud,
for hans magt er uendelig.
Hans godhed er uden grænser,
og han kan umuligt være uretfærdig.
24Derfor har mennesker ærefrygt for ham,
men de selvretfærdige kan Gud ikke hjælpe.”
1“Magkubakuba ang akong dughan tungod niana nga bagyo. 2Pamatia ninyo ang tingog sa Dios nga nagdahunog. 3Gipakilat niya ang kalangitan ug mikilab kini hangtod sa kinatumyan sa kalibotan. 4Unya madungog ang dahunog sa iyang makusog nga tingog. Ug dili niya kini pugngan. 5Katingalahan kaayong nagdahunog ang tingog sa Dios. Nagahimo siya ug katingalahang mga butang nga dili nato matugkad. 6Gimandoan niya ang snow nga mahulog sa yuta ug gipabunok ang ulan, 7aron makapahulay ang mga tawo sa ilang trabaho ug makapamalandong sa gihimo sa Dios. 8Ang mga mananap manago sa ilang tagoanan ug magpabilin sila didto panahon sa bagyo. 9Ang makusog ug bugnaw nga hangin nagagikan sa ilang tagoanan. 10Sa pagginhawa sa Dios maporma ang ice, ug ang halapad nga katubigan mag-ice. 11Pun-on niya ug tubig ang kapanganoran, ug gipakilat kini. 12Maglibot-libot ang mga panganod sa tibuok kalibotan sunod sa mando sa Dios. 13Nagapadala ang Dios sa makusog nga ulan aron sa paghatag ug tubig sa yuta, o sa pagdisiplina sa tawo, o sa pagpakita sa iyang gugma.
14“Pamatia kini, Job, ug pamalandongi ang katingalahan nga mga butang nga gihimo sa Dios. 15Nahibalo ka ba kon giunsa pagpahimutang sa Dios ang mga panganod ug kon giunsa niya pagpakilab ang kilat? 16Nahibalo ka ba kon giunsa paglutaw sa mga panganod? Buhat kini sa katingalahan nga Dios nga labihan kamaalamon. 17Ikaw gani panington tungod sa init nga hangin gikan sa habagatan, 18makatabang ka ba sa Dios sa pagbukhad sa mga panganod ug sa pagpagahi niini sama sa espeho nga bronsi? 19Kon maalamon ka, tudloi kami kon unsay angay namong isulti sa Dios. Dili kami kahibalo kon unsaon namo pagpangatarungan kay blangko ang among hunahuna. 20Dili ako moingon sa Dios nga makiglalis ako kaniya, kay tingalig laglagon niya ako. 21Walay tawo nga makatutok sa adlaw human mahawani sa hangin ang mga panganod ang kalangitan, kay sulaw kini kaayo. 22Gikan sa amihan mogawas ang Dios nga nagasidlak sama sa bulawan ug ang iyang kasulaw katingalahan. 23Dili nato matugkad ang Makagagahom nga Dios nga labing gamhanan. Matarong gayod siya ug dili mangdaog-daog, 24busa gitahod siya sa mga tawo. Dili niya tagdon ang mga tawo nga nagaisip sa ilang kaugalingon nga mga maalamon.”
