Elihu påpeger Jobs selvretfærdighed
1Elihu fortsatte:
2„Hør godt efter, I vismænd,
lyt til mig, I som er så kloge.
3Man må vurdere alt, hvad man hører,
ligesom man smager på maden, før man spiser den.
4Lad os derfor i fællesskab finde ud af,
hvad der er sandt og rigtigt.
5Job siger: ‚Jeg er uskyldig,
det er Gud, der gør mig uret.
6Jeg regnes for en løgner, selvom jeg taler sandt,
jeg bliver straffet hårdt, skønt jeg ikke har syndet.’
7Hvor har Job lært at tale sådan?
Det er jo en hån imod Gud.
8Han må have tilbragt sin tid i dårligt selskab
med onde og gudløse mennesker.
9Han påstår jo, at man intet får ud af
at leve retskaffent ind for Gud.
10I vise mænd, vil I ikke give mig ret i,
at det er umuligt for Gud at være ond?
Den Almægtige kan ikke være uretfærdig.
11Nej, vi ved, at han straffer mennesker for, hvad de har gjort.
Han lader dem opleve følgerne af deres synd.
12Gud handler absolut ikke ondt,
den Almægtige er aldrig uretfærdig.
13Han alene har al magt på jorden,
han opretholder og styrer verden.
14Hvis Gud en dag besluttede
at trække sin livsånde til sig igen,
15da ville alt levende uddø,
og menneskene igen blive til støv.
16Tag nu og brug din forstand.
Prøv at forstå, hvad jeg siger.
17Kunne Gud være den almægtige Dommer,
hvis han ikke var uangribelig?
Vil du anklage selve ‚Retfærdigheden’
og påstå, at han kan være uretfærdig?
18Han dømmer konger og regenter
for deres onde og uretfærdige handlinger.
19Han gør ikke forskel på folk,
men behandler rige og fattige ens.
Alle mennesker er jo skabt af Gud,
20og de skal alle sammen dø en gang.
Uden varsel er livet slut,
og ingen kan gøre fra eller til.
21Gud kender alle deres handlinger,
han ser alt, hvad de foretager sig.
22Ingen steder findes så tæt et mørke,
at de onde kan skjule sig for Gud.
23Gud behøver ikke at vente til dommens dag
med at straffe et menneske for dets synder.
24Han afsætter magtfulde ledere uden forhør
og indsætter andre i deres sted,
25for han kender deres onde handlinger
og kan vende deres skæbne på en enkelt nat.
26Han straffer dem for deres ondskab
på en måde, så alle kan se det,
27for de vendte sig bort fra Gud
og var ligeglade med hans vilje.
28Deres magtmisbrug over for de svage
førte til et råb om hjælp, som Gud hørte.
29Selv når Gud er tavs, kan du ikke dømme ham for det.
Hvis han skjuler sig, kan du ikke tvinge ham frem.
Han hersker jo over alt, hvad han har skabt,
30så de gudløse ikke skal have magten
og undertrykke andre mennesker.
31Hvad nu hvis et menneske siger til Gud:
‚Hvis jeg har syndet, vil jeg ikke gøre det mere.
32Sig mig, hvad jeg har gjort forkert.
Hvis jeg har svigtet, lover jeg at forbedre mig.’
33Mon så ikke Gud er nådig,
selv om du benægter, at han er det?
Om du vil bede om nåde, er op til dig.
Sig os, hvad du har i tanke.
34Ethvert forstandigt menneske
vil være enig med mig og sige:
35‚Job taler uden indsigt.
Han ved ikke, hvad han snakker om.’
36Er det mærkeligt, at Job bliver straffet så hårdt?
Han taler jo som de gudløse taler.
37Ud over sin oprindelige synd
gør han nu oprør mod Gud
ved at vise foragt for vores vejledning
og ved stadig at anklage Gud.”
1Unya miingon si Elihu, 2“Kamong miingon nga maalamon kamo ug daghag nahibaloan, pamatia ninyo ako pag-ayo. 3Kay maingon nga ang dila makahibalo kon unsay lamian ug dili lamian nga pagkaon, ang dalunggan makahibalo usab kon unsay husto o dili husto nga mga pulong. 4Busa susihon nato kon unsay husto; tun-an nato kon unsay maayo. 5Kay miingon si Job, ‘Inosente ako apan wala ako hatagi sa Dios ug hustisya. 6Bisag matarong ako, giisip ako nga bakakon. Bisan wala akoy sala nga nahimo, gihatagan niya akog sakit nga walay pagkaayo.’
7“Walay tawo nga sama kang Job nga dili madutlan ug pagtamay. 8Ganahan siyang makig-uban sa daotan ug makasasala nga mga tawo. 9Kay nagaingon siya, ‘Walay makuha ang tawo kon magtinguha siya sa pagpahimuot sa Dios.’ 10Busa pamati kamo kanako, kamong nagaingon nga nakasabot kamo. Ang Makagagahom nga Dios dili mohimo ug daotan. 11Balosan niya ang tawo sumala sa iyang binuhatan; tagdon niya ang tawo sumala sa batasan niini. 12Imposible nga maghimo ang Makagagahom nga Dios ug daotan. Dili niya mahimong tuison ang hustisya. 13May nagsugo ba kaniya sa pagdumala sa tibuok kalibotan? Siyempre wala! 14Kon pagbuot sa Dios nga kuhaon ang gininhawa nga gihatag niya sa tawo, 15mangamatay ang tanang mga tawo ug mobalik ngadto sa yuta.
16“Kon may panabot ka, Job, pamatia kining akong isulti: 17Makadumala ba ang Dios kon dili siya gusto ug hustisya? Nan, nganong gipakadaotan mo man ang matarong ug gamhanan nga Dios? 18Dili ba nga ginabadlong man niya ang daotan ug walay pulos nga mga hari ug mga pangulo? 19Wala niya pabori ang mga pangulo, ug wala niya ipalabi ang mga adunahan kaysa mga kabos, kay silang tanan managsama nga iyang gibuhat. 20Bisan ang mga tawong gamhanan mamatay lang ug kalit sa kagabhion, nga walay nagtandog kanila. 21Gibantayan gayod sa Dios ang tanang ginahimo sa tawo. 22Wala gayoy dapit nga mangitngit nga mahimong katagoan sa mga daotan. 23Dili na kinahanglan nga tawgon pa sa Dios ang tawo nga moadto sa iyang atubangan aron usisahon ug hukman. 24Dili na kinahanglan nga mag-imbestigar pa siya aron matangtang niya ang mga tawong anaa sa pangatungdanan ug pulihan ug lain. 25Tungod kay nasayod siya sa ilang ginahimo, kuhaan niya sila sa gahom ug laglagon bisan sa panahon sa kagabhion. 26Silotan niya sila atubangan sa kadaghanan tungod sa ilang kadaotan. 27Ginahimo niya kini tungod kay miundang sila sa pagsunod kaniya, ug wala sila magtagad sa iyang mga pamaagi. 28Gidaog-daog nila ang mga kabos, ug nadungog sa Dios ang ilang pagpakitabang. 29Apan bisan magpakahilom ug magtago ang Dios, walay makaingon nga dili husto ang iyang ginabuhat. Apan ang tinuod, nagabantay ang Dios sa mga tawo ug sa mga nasod 30aron masanta niya ang pagdumala sa dili diosnon nga mga tawo nga makahatag ug kadaot sa katawhan.
31“Job, nganong dili ka man moduol sa Dios ug moingon, ‘Nakasala ako, apan dili na ako magpakasala pa’ o 32‘Ipadayag kanako ang akong sala. Kon nakasala ako, dili ko na kini buhaton pag-usab.’ 33Makapaabot ka ba nga ihatag sa Dios ang imong gihangyo kon dili ka maghinulsol? Anaa kanimo ang desisyon, ug dili kanako. Busa sultihi ako kon unsay imong desisyon. 34Ang mga tawong maalamon ug may panabot nga namati kanako, 35makaingon usab nga ang imong gisulti, Job, walay kaalam ug walay pulos. 36Angay ka gayod nga sulayan pag-ayo tungod sa imong sinultihan nga sama sa daotang tawo. 37Gidugangan mo pa ang imong sala pinaagi sa pagrebelde sa Dios. Gitamay ug giinsulto mo ang Dios sa among atubangan.”
