Job bedyrer igen sin uskyld
1Jeg lavede en aftale med mine øjne,
at de aldrig måtte se med begær på en kvinde.
2Hvad ville Gud sige, hvis jeg gjorde det?
Ville den Almægtige ikke straffe mig?
3Onde mennesker kan forvente at blive straffet,
syndere må regne med at ende i ulykke.
4Gud ser jo alt, hvad jeg gør,
holder øje med hvert skridt, jeg tager.
5Har jeg nogen sinde sagt et usandt ord?
Har jeg bedraget et andet menneske?
6Jeg vil gerne have Gud til at afsige dommen,
for han ved, at jeg er uskyldig.
7Hvis jeg har handlet imod Guds vilje,
hvis mit hjerte har begæret, hvad mit øje så,
eller hvis mine hænder har begået en udåd,
8så lad en anden få lov at høste, hvad jeg har sået,
så er det i orden, hvis alt bliver taget fra mig.
9Hvis jeg har ladet mig bedåre af en andens kone,
hvis jeg har stået og luret ved min nabos dør,
10så er det i orden, at min kone forlader mig,
og at en anden mand tager hende i favn.
11For begær er en skændig og skamløs synd,
en forbrydelse, der fortjener at blive straffet.
12Begær er som en fortærende ild,
der opbrænder hele ens livsværk.
13Hvis jeg havde behandlet mine tjenere uretfærdigt,
når de klagede til mig over noget,
14så havde Gud ret til at kræve mig til regnskab.
Jeg ville ikke have noget at sige til mit forsvar.
15For Gud skabte mine tjenere såvel som mig,
han skabte os alle på samme måde.
16Har jeg nægtet de fattige hjælp
eller taget håbet fra de sørgende enker?
17Har jeg siddet og nydt min gode mad
og nægtet at dele med de forældreløse?
18Nej, jeg har altid taget mig kærligt af dem,
som var jeg deres egen far eller mor.
19Har jeg set en stakkel mangle tøj,
en fattig, som savnede et tæppe?
20Nej, de takkede mig for det tøj, jeg gav dem,
for de fåreskind, de fik at varme sig med.
21Hvis jeg har stemt for en dom imod den svage,
fordi der var flertal for det i retten,
22så gid min arm blev brækket af
og min skulder vredet af led.
23Jeg har altid frygtet den hellige Guds dom
og straffen fra hans umådelige magt.
24Har jeg måske sat min lid til mit guld
og stolet på min rigdom i stedet for på Gud?
25Har jeg bygget min glæde på min velstand
i stedet for at bygge på Guds omsorg?
26Har jeg kigget på det strålende sollys
og den fortryllende månes glans,
27så jeg begyndte at tilbede naturen
i stedet for at tilbede Gud?
28Så ville jeg dermed have fornægtet Gud,
og den slags synder skal straffes hårdt.
29Er jeg nogensinde brudt ud i jubel,
når mine fjender blev ramt af ulykker?
30Nej, jeg har aldrig forbandet mine fjender,
for det ville være syndigt og ondt.
31Har mine tjenestefolk nogensinde sagt,
at jeg nægtede den sultne mad?
32Nej, for jeg har aldrig vist en fremmed bort,
men været gæstfri mod alle og enhver.
33Har jeg nogensinde forsøgt at dække over en synd
eller gået rundt med en dårlig samvittighed,
34fordi jeg var bange for, hvad folk ville sige,
og ikke kunne udholde tanken om deres dom?
35Jeg ville ønske min sag kom for retten,
så den Almægtige kunne afsige sin dom.31,35 Versene 36-37 er flyttet ned for sammenhængens skyld.
38Har jeg nogensinde forbrudt mig mod jorden,
så markerne anklagede mig, og plovfurerne græd?
39Har jeg nogensinde nydt jordens afgrøde uden at betale,
så de, der havde dyrket jorden, måtte dø af sult?
40Lad min mark give tidsler i stedet for hvede
og ukrudt i stedet for byg, hvis jeg har handlet sådan.
Nu har jeg afsluttet mit forsvar,
men jeg ville ønske, jeg kendte anklagen.
1“Misaad ako sa akong kaugalingon nga dili gayod motan-aw nga may kaibog sa mga dalaga. 2Kay unsay balos nga ihatag sa Makagagahom nga Dios sa langit sa ginahimo sa tawo? 3Dili ba kalaglagan ug katalagman alang sa nagahimog daotan? 4Nasayod ang Dios sa tanan kong ginahimo. 5Kon nagabakak ako ug nagapanglimbong, 6pasagdi nga ang Dios ang mohukom kanako, kay siya ang nakahibalo kon nakasala ako. 7Kon wala ako magsubay sa husto nga dalan, o gipaundayonan ko ang kaibog sa akong mga mata, ug gihugawan ko ang akong kaugalingon, 8hinaut pa nga mangadaot ang akong mga tanom o kaonon kini sa uban. 9Kon natintal ako sa babaye o nakagusto sa asawa sa akong silingan, 10hinaut pa nga ilogon o dulogan sa laing lalaki ang akong asawa. 11Kay ang pagpanapaw makauulaw nga sala, ug angay gayod nga silotan ang nagahimo niini. 12Sama kini sa kalayo nga molamoy sa tanan kong kabtangan.
13“Kon gibale-wala ko ang reklamo sa akong mga sulugoon kanako, 14unsay akong mahimo kon hukman ako sa Dios? Unsay akong itubag kon sukitsukiton niya ako? 15Dili ba nga ang Dios nga naghimo kanako mao usab ang naghimo sa akong mga sulugoon?
16“Kon wala ako motabang sa mga kabos ug sa mga biyuda nga naglisod, 17ug gihikawan ko ug pagkaon ang mga ilo, hinaut pa nga silotan ako sa Dios. 18Apan sukad sa batan-on pa ako giatiman ko na ang mga ilo; sa tibuok kong kinabuhi wala ako magpasagad sa mga biyuda. 19Kon may makita akong tawo nga nagaantos sa katugnaw tungod sa kakulang sa bisti, 20ginahatagan ko kinig bisti nga pangtugnaw nga hinimo sa balhibo sa akong mga karnero. Unya nagpasalamat kini kanako sa kinasingkasing. 21Kon gidagmalan ko ang usa ka ilo, tungod kay nahibalo ako nga may impluwensya ako sa hukmanan, 22hinaut pa nga maputol ang akong bukton. 23Dili ko mahimo kanang mga butanga, kay nahadlok ako sa silot ug sa gahom31:23 gahom: o, pagkahalangdon. sa Dios.
24“Wala ako nagsalig sa akong bahandi o naghunahuna nga makahatag kini kanakog siguridad. 25Wala ako magpahambog sa akong daghang bahandi ug sa tanang kabtangan nga naangkon ko. 26Wala ako nagsimba sa adlaw nga nagasidlak, o ang katahom sa paglihok sa bulan. 27Ug wala matintal sa tago ang akong kasingkasing sa pagsimba niini. 28Kon gihimo ko kini nga mga sala angay akong silotan, kay nagluib ako sa Dios nga anaa sa langit.
29“Wala ako magmaya sa dihang nalaglag ang akong mga kaaway o sa dihang midangat kanila ang kalisod. 30Wala ako magpakasala pinaagi sa pagtunglo kanila. 31Wala gayoy nagutman sa akong panimalay. 32Wala ko pasagdi ang mga dumuduong nga makatulog bisan asa kay kanunayng abli ang akong panimalay alang kanila. 33Wala ko itago ang akong sala sama sa gihimo sa uban. 34Wala ako maghilom-hilom o magtago-tago tungod sa kahadlok sa isulti sa mga tawo.
35“Kon aduna lang untay mamati kanako! Mopirma ako sa pagpamatuod nga wala akoy sala. Kon may reklamo ang Makagagahom nga Dios kanako, hangyoon ko siya nga isulti o isulat niya kini. 36Isab-it ko kini sa akong abaga o ibutang sa akong ulo nga daw korona sa pagpakita nga andam ako sa pag-atubang niini. 37Sultihan ko ang Dios sa tanan kong gibuhat. Moatubang ako kaniya sama sa usa ka pangulo nga walay angayng ikaulaw.
38“Kon giabusaran ko ang akong yuta o kon gikawat ko kini sa uban,31:38 sa literal, Kon nagareklamo ang akong yuta batok kanako ug ang gidaro nga yuta basa sa luha. 39o nasakit ko ang mga trabahante sa akong yuta tungod kay gikuha ko ang mga abot nga wala sila bahini, 40hinaut pa nga manurok sa akong yuta ang mga sampinit ug mga sagbot imbis nga trigo ug barley.”
Dinhi nahuman ang gipanulti ni Job.
