Jobs nuværende elendighed
1Men ak, nu er jeg til grin for de unge,
hvis fædre var samfundets udskud.
Jeg havde mere respekt for mine hyrdehunde,
end jeg plejede at have for dem.
2De kunne ikke gøre et ordentlig stykke arbejde,
havde hverken energi eller kræfter til noget som helst.
3De var udtærede af sult
og søgte efter føde i ødemarken.
4De levede af planter fra vildmarken,
og hvad de kunne finde under en gyvelbusk.30,4 Teksten er uklar, men rødderne af denne busk er giftige. Dog kunne der gro spiselige planter ved buskens rødder.
5De var udstødt af samfundet,
hængt ud som tyveknægte.
6De holdt til i de stejle kløfter
og i vildmarkens klippehuler.
7De brølede som dyr i buskene
og søgte ly i tornekrattet.
8De var samfundets udskud,
blev ikke regnet for noget som helst.
9Og nu håner deres børn mig!
De synger spotteviser om mig.
10De afskyr mig og holder sig på afstand,
alt imens de spytter efter mig.
11Siden Gud har ydmyget mig og berøvet mig alt,
mener folk, at de kan tillade sig hvad som helst.
12De angriber mig fra alle sider
og generer mig på alle måder.
13De spærrer vejen for mig
og ødelægger mit liv totalt,
uden at nogen hindrer dem.
14De myldrer imod mig som fjender,
der er trængt igennem fæstningsmuren.
15Jeg lever i konstant rædsel og frygt.
Min anseelse er borte med blæsten,
min værdighed forsvundet som en sky.
16Mit hjerte er knust af sorg,
min sjæl tynges ned af depression.
17Natten gnaver i mine knogler,
jeg kan ikke sove for smerter.
18Du lagde din stærke hånd på mig, Gud,
du greb mig i kraven.
19Du kastede mig ud som affald,
og her sidder jeg i støv og aske.
20Jeg råbte til dig om hjælp,
men du svarede mig ikke.
Jeg bad til dig,
men du hørte mig ikke.
21Du behandlede mig grusomt,
slog mig med din vældige magt.
22Du slyngede mig ud i en voldsom vind,
jeg blev kastebold for stormen.
23Du førte mig til gravens rand,
hvor jeg ved, at alt levende skal ende.
24Råber man ikke om hjælp, når man er i nød?
Rækker man ikke hånden ud for at blive hjulpet?
25Var jeg ikke barmhjertig, når andre kom i ulykke?
Viste jeg ikke omsorg for mennesker i nød?
26Jeg forventede et lykkeligt liv,
men blev overvældet af ulykke.
Jeg glædede mig til en lys fremtid,
men endte i et kulsort mørke.
27Smerterne piner min sjæl og min krop,
lidelserne fylder min dag og mine tanker.
28Jeg går rundt i et evigt mørke uden solskin,
jeg klager min nød for mine venner.
29Jeg hyler som en sjakal over min smerte,
jamrer som en struds i min nød.
30Min hud er blevet mørk og skaller af,
min krop fortæres af feber.
31Lyren bliver kun brugt til klagesange,
fløjten spiller kun sørgelige strofer.
哀叹今日的痛苦
1“但如今，比我年少的人竟嘲笑我，
他们的父亲曾被我鄙视，
连我的牧羊犬都不如。
2他们精力衰竭，
对我有何益处？
3他们贫穷饥饿，瘦弱不堪，
夜间在干旱荒凉之地啃食。
4他们在草丛中拔咸草充饥，
以罗腾树根为食。
5他们被赶离人群，
像贼一样被喝斥。
6他们只好住在荒谷，
在地洞和岩穴栖身；
7在杂草间嚎叫如兽，
在树丛中蜷缩一团。
8他们是愚昧无名之辈，
被人用鞭子赶出境外。
9“如今，他们竟唱歌讽刺我，
我成了他们的笑柄。
10他们厌恶我，不愿靠近我，
任意朝我脸上吐唾沫。
11因为上帝苦待我，使我毫无力量，
他们才在我面前肆无忌惮。
12这些无赖从右边攻击我，
迫使我逃亡，
他们展开攻势要毁灭我。
13他们截断我的路，
想方设法害我，无人相助。
14他们冲破防线，
从废墟中向我袭来。
15恐惧笼罩着我，
我的尊荣随风而去，
我的荣华如云消散。
16“如今我的生命将尽，
痛苦的日子抓住我。
17夜间我的骨头刺痛，
如被啃噬，无休无止。
18上帝猛力抓住我的衣服，
紧紧地揪住我的衣领。
19祂把我扔进淤泥，
使我如尘埃灰烬。
20“上帝啊！我向你呼求，你不回应；
我站起来，你也不理睬。
21你变得对我残酷无情，
用你大能的手迫害我，
22把我提到风中，让我被风吹走，
被暴风抛来抛去。
23我知道你要带我去死亡之地，
那是你为众生所定的归宿。
24“诚然，不幸的人在困境中呼救，
无人会伸手加害他。
25难道我不曾为受苦的人哭泣，
我的心不曾为穷困者悲伤吗？
26我盼望幸福，来的却是灾祸；
我期待光明，来的却是黑暗。
27我心里一直烦乱不安，
苦难的日子迎面袭来。
28我皮肤发黑，不是因为日晒，
我在会众中站起来呼救。
29我成了豺狼的兄弟，
驼鸟的伙伴。
30我的皮肤发黑、脱落，
我的骨头如被烤焦。
31我的琴唱出哀乐，
我的箫奏出悲鸣。
