Jobs Bog 24 – BPH & NIV

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 24:1-25

1Hvorfor dømmer Gud ikke de skyldige?

Hvorfor redder han ikke de uskyldige?

2De onde flytter markskel

og har stjålne fåreflokke på græs.

3De fører forældreløses æsler bort

og tager enkens eneste trækdyr i pant.

4De tramper på de svages rettigheder

og tvinger dem bort fra deres ejendom.

5De stakkels mennesker må vandre rundt

som vildæsler i ørkenen,

altid på jagt efter lidt mad,

så deres børn kan få noget at spise.

6De samler det spildte korn på de riges marker

og leder efter nedfaldne druer i vingårdene.

7Om natten ligger de og ryster af kulde,

fordi de hverken har tøj eller tæpper.

8Gennemblødt af byger i bjergene

søger de ly mellem klipperne.

9Faderløse børn rives fra moderens bryst,

den fattiges børn kræves i pant for hans gæld.

10De går halvnøgne omkring, mens de arbejder

de bærer neg for andre, men er altid sultne.

11De må presse oliven og druer,

men får ikke lov til at slukke deres tørst.

12Inde fra byen høres de døendes skrig,

de sårede råber om hjælp,

men Gud straffer ikke de skyldige.

13De onde er fjender af lyset,

de kender ikke Gud

og adlyder ikke hans bud.

14Mordere står op inden daggry,

slår hjælpeløse mennesker ihjel.

De arbejder i ly af mørket.

15Ægteskabsbrydere venter, til det er mørkt,

for så kan de undgå at blive set.

De skjuler deres ansigt bag en maske.

16Tyve begår indbrud om natten,

men om dagen holder de sig inden døre.

De bryder sig ikke om at være i lyset.

17For dem alle er natten deres arbejdsdag

og mørket deres forbundsfælle.

18Men til sidst forsvinder de som skummet i brændingen,

deres vingårde og marker ligger øde hen.

19Som varmen får sneen til at smelte,

og tørken får vandet til at fordampe,

sådan opsluges de onde af døden.

20De glemmes af alle, selv deres egen mor,

de ædes op af orme og forsvinder.

Som et træ til sidst falder om,

vil ondskaben til sidst brydes ned.

21De mishandler enker og barnløse kvinder,

der hverken har mænd eller sønner til at forsvare sig.

22Gud vil straffe dem på trods af deres magt,

selv om de har succes, har de ingen sikkerhed i livet.

23Gud lader dem leve en tid i fred,

men han holder øje med dem.

24Det går dem godt et stykke tid, men så er de færdige,

som alle andre må de ned med nakken til sidst.

De skæres ned som kornet

og visner som græsset.

25Vil I påstå, at jeg ikke taler sandt?

Er der nogen, der vil modsige mig?”

New International Version

Job 24:1-25

1“Why does the Almighty not set times for judgment?

Why must those who know him look in vain for such days?

2There are those who move boundary stones;

they pasture flocks they have stolen.

3They drive away the orphan’s donkey

and take the widow’s ox in pledge.

4They thrust the needy from the path

and force all the poor of the land into hiding.

5Like wild donkeys in the desert,

the poor go about their labor of foraging food;

the wasteland provides food for their children.

6They gather fodder in the fields

and glean in the vineyards of the wicked.

7Lacking clothes, they spend the night naked;

they have nothing to cover themselves in the cold.

8They are drenched by mountain rains

and hug the rocks for lack of shelter.

9The fatherless child is snatched from the breast;

the infant of the poor is seized for a debt.

10Lacking clothes, they go about naked;

they carry the sheaves, but still go hungry.

11They crush olives among the terraces24:11 The meaning of the Hebrew for this word is uncertain.;

they tread the winepresses, yet suffer thirst.

12The groans of the dying rise from the city,

and the souls of the wounded cry out for help.

But God charges no one with wrongdoing.

13“There are those who rebel against the light,

who do not know its ways

or stay in its paths.

14When daylight is gone, the murderer rises up,

kills the poor and needy,

and in the night steals forth like a thief.

15The eye of the adulterer watches for dusk;

he thinks, ‘No eye will see me,’

and he keeps his face concealed.

16In the dark, thieves break into houses,

but by day they shut themselves in;

they want nothing to do with the light.

17For all of them, midnight is their morning;

they make friends with the terrors of darkness.

18“Yet they are foam on the surface of the water;

their portion of the land is cursed,

so that no one goes to the vineyards.

19As heat and drought snatch away the melted snow,

so the grave snatches away those who have sinned.

20The womb forgets them,

the worm feasts on them;

the wicked are no longer remembered

but are broken like a tree.

21They prey on the barren and childless woman,

and to the widow they show no kindness.

22But God drags away the mighty by his power;

though they become established, they have no assurance of life.

23He may let them rest in a feeling of security,

but his eyes are on their ways.

24For a little while they are exalted, and then they are gone;

they are brought low and gathered up like all others;

they are cut off like heads of grain.

25“If this is not so, who can prove me false

and reduce my words to nothing?”