Zofars anden tale til Job
1Derefter tog Zofar til genmæle:
2„Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads,
for det, du siger, er oprørende.
3Det er nemt nok at anklage os,
men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig.
4Ved du ikke, at fra tidernes morgen,
så længe der har været mennesker til,
5har de gudløses triumf været kort,
og deres glæde kun varet et øjeblik?
6Selv om deres selvglæde når til himlen,
og de går med næsen i sky,
7bliver de kastet bort som affald,
og deres venner spørger, hvor de blev af.
8De forsvinder som en drøm, når man vågner,
fordufter, som var det hele et synsbedrag.
9Deres venner ser dem ikke mere,
aldrig vender de tilbage til deres hjemby.
10Børnene må levere tilbage, hvad deres fædre har stjålet,
for de svage skal have det igen, som blev taget fra dem.
11De gudløse dør og bliver lagt i graven,
selv om de stadig var unge og stærke.
12De elsker smagen af synd,
nyder den i fulde drag,
13lader den smelte langsomt på tungen,
synker den med stort velbehag.
14Men i maven giver den voldsomme smerter,
som var det slangegift, de havde slugt.
15Gud sørger for, at de kaster den op,
den velstand de guffede i sig, kommer op igen.
16Men giften har gjort sin virkning,
de går til som bidt af en slange.
17De kan ikke længere skumme fløden
eller nyde en overflod af honning.
18De må aflevere deres uretmæssige bytte,
får ikke glæde af det, de har ranet.
19For de knuste ubarmhjertigt de hjælpeløse,
overtog huse, som ikke var deres.
20Altid skrabede de til sig,
men intet af det får de gavn af.
21De stjal, hvad de kunne få fat i,
men den slags rigdom varer ikke ved.
22Midt i velstanden rammes de af ulykken,
katastroferne regner ned over dem.
23Mens de sidder i fred og spiser,
rammes de af Guds vrede,
han lader slagene hagle ned over dem.
24De prøver at flygte for sværdet,
men bliver ramt i ryggen af en pil.
25Når de trækker pilen ud,
drypper spidsen af galde.
Dødens rædsler står malet i deres ansigter,
26deres skatte ender i glemslens mørke.
Guds ild fortærer dem,
opbrænder alle deres ejendele.
27Himlens magter straffer dem for deres synd,
jorden vidner imod dem.
28Guds vrede regner ned over dem,
deres huse skylles væk af en flodbølge.
29Sådan er de gudløses skæbne.
Det er Gud selv, der straffer dem.”
琐法再度发言
1拿玛人琐法回答说：
2“我感到烦躁不安，
心中有话不吐不快。
3我听见你侮辱我的斥责，
我的理智催促我回答。
4难道你不知道，从古至今，
自从世上有人以来，
5恶人得势不会长久，
不信上帝者的快乐转瞬即逝？
6虽然他傲气冲天，
把头挺到云端，
7终必如自己的粪便永远消亡，
见过他的人都不知他在何处。
8他如梦消逝，踪影杳然；
如夜间的异象，飞逝而去。
9见过他的人不会再见到他，
他将从家乡消失无踪。
10他的儿女要向穷人乞怜，
他要亲手偿还不义之财。
11他的筋骨依然强健，
却要随他葬入尘土。
12“他以邪恶为甘饴，
将其藏在舌下，
13含在口中，
慢慢品味。
14这食物在腹中变酸，
变成了蛇的毒液。
15他要吐出所吞下的财富，
上帝要倒空他腹中之物。
16他吸吮蛇的毒液，
被蛇的舌头害死。
17他无法享用流淌不尽的奶与蜜。
18他留不住劳碌的成果，
无法享用所赚的财富。
19他欺压、漠视穷人，
强占别人的房屋。
20他贪欲无度，
不放过任何喜爱之物。
21他吞掉一切所有，
他的福乐不能长久。
22他在富足时将陷入困境，
各种灾祸将接踵而至。
23上帝的怒火如雨降在他身上，
填满他的肚腹。
24他躲过了铁刃，
却被铜箭射穿。
25利箭穿透他的后背，
闪亮的箭头刺破他的胆囊，
恐怖笼罩着他。
26他的财宝消失在幽冥中，
天火20:26 “天火”希伯来文是“非人手点燃的火”。要吞噬他，
焚毁他帐篷中残留的一切。
27天要揭露他的罪恶，
地要站出来指控他。
28在上帝发烈怒的日子，
洪流将席卷他的家产。
29这便是上帝为恶人定下的结局，
为他们预备的归宿。”
