Jobs sjette tale: Et svar til Bildad
1Job gav følgende svar:
2„Hvor længe bliver I ved med at håne mig?
Hvor længe vil I plage mig med jeres fornærmelser?
3I anklager mig nu for tiende gang,
mishandler mig uden barmhjertighed.
4Hvis jeg har gjort noget forkert,
så er det mit problem og ikke jeres.
5I mener, at I er bedre end mig,
og at mine lidelser er straf for min synd.
6Forstår I ikke, at Gud gør mig uret
ved at sende disse ulykker over mig?
7Jeg råber om hjælp, men får intet svar.
Jeg skriger højt, men ingen griber ind.
8Gud har spærret vejen for mig,
han har indhyllet mit liv i mørke.
9Han har berøvet mig min ære,
ødelagt mit gode omdømme.
10Han angreb mig fra alle sider, så jeg faldt.
Han har taget ethvert håb fra mig.
11Hans vrede blussede op imod mig,
han behandlede mig som en fjende.
12Han sender en hær af ulykker imod mig,
de omringer mit hus og falder over mig.
13Mine slægtninge har slået hånden af mig,
mine bekendte vil ikke kendes ved mig.
14Min familie har vendt mig ryggen,
mine nærmeste venner ignorerer mig.
15Mine gæster ser på mig som en fremmed,
mine tjenestepiger gør intet for mig.
16Min tjener kommer ikke, når jeg kalder,
ikke engang når jeg trygler ham om hjælp.
17Min kone føler afsky ved min ånde,
mine brødre kan ikke udholde stanken.
18Selv børnene regner mig ikke for noget.
Når jeg rejser mig op, håner de mig.
19Mine bedste venner viser mig afsky,
de, jeg holder mest af, har vendt mig ryggen.
20Jeg er ikke andet end skind og ben,
med nød og næppe undgik jeg døden.
21Vis dog lidt barmhjertighed, venner!
Hav medlidenhed, for Guds vrede har ramt mig.
22Hvorfor vil I straffe mig, som Gud gør?
Har jeg ikke lidt tilstrækkeligt allerede?
23Ak, gid mine ord blev skrevet ned,
gid nogen ville optegne dem i en bog.
24Gid nogen ville mejsle dem i sten,
indridse dem i en klippe for evigt.
25Men jeg ved, at der er en, som vil befri mig,
engang skal han stå frem på jorden.
26Jeg ved, at selv om min krop går til grunde,
får jeg mulighed for bagefter at se Gud.
27Jeg skal se ham med mine egne øjne.
Jeg kan næsten ikke rumme den tanke.
28Hvor vover I da at anklage mig
og påstå, at min lidelse er en velfortjent straf?
29Pas på, at I ikke selv bliver straffet,
bliver ramt af Guds vrede og dom.”
أيوب
1فَأَجَابَ أَيُّوبُ: 2«حَتَّى مَتَى تُعَذِّبُونَ نَفْسِي وَتَسْحَقُونَنِي بِالْكَلامِ الْمُوْجِعِ؟ 3فَهَذِهِ عَشَرُ مَرَّاتٍ انْهَلْتُمْ عَلَيَّ تَعْيِيراً، وَلَمْ تَخْجَلُوا مِنَ التَّنْدِيدِ بِي! 4فَإِنْ كُنْتُ حَقّاً قَدْ ضَلَلْتُ فَإِنَّ أَخْطَائِي هِيَ مِنْ شَأْنِي وَحْدِي. 5وَإِنْ كُنْتُمْ حَقّاً تَسْتَكْبِرُونَ عَلَيَّ وَتَتَّخِذُونَ مِنْ عَارِي بُرْهَاناً ضِدِّي، 6فَاعْلَمُوا إِذاً أَنَّ اللهَ هُوَ الَّذِي أَوْقَعَنِي فِي الْخَطَأِ وَأَلْقَى شِبَاكَهُ عَلَيَّ. 7هَا إِنِّي أَسْتَغِيثُ مِنَ الظُّلْمِ وَلا مُجِيبَ، وَأَهْتِفُ عَالِياً وَلَيْسَ مِنْ مُنْصِفٍ.
8قَدْ سَيَّجَ عَلَى طَرِيقِي فَلا أَعْبُرُ، وَخَيَّمَ عَلَى سُبُلِي بِالظُّلُمَاتِ. 9جَرَّدَنِي مِنْ مَجْدِي وَنَزَعَ تَاجِي عَنْ رَأْسِي. 10هَدَمَنِي مِنْ كُلِّ جِهَةٍ، فَتَلاشَيْتُ، وَاسْتَأْصَلَ مِثْلَ غَرْسٍ رَجَائِي. 11أَضْرَمَ عَلَيَّ غَضَبَهُ وَحَسِبَنِي مِنْ أَعْدَائِهِ. 12زَحَفَتْ قُوَّاتُهُ دَفْعَةً وَاحِدَةً لِيُمَهِّدُوا طَرِيقَ حِصَارٍ ضِدِّي، وَعَسْكَرُوا حَوْلَ خَيْمَتِي.
13أَبْعَدَ عَنِّي إِخْوَتِي، فَاعْتَزَلَ عَنِّي مَعَارِفِي. 14خَذَلَنِي ذَوُو قَرَابَتِي وَنَسِيَنِي أَصْدِقَائِي. 15وَحَسِبَنِي ضُيُوفِي وَإِمَائِي غَرِيباً، أَصْبَحْتُ فِي أَعْيُنِهِمْ أَجْنَبِيًّا. 16أَدْعُو خَادِمِي فَلا يُجِيبُ، مَعَ أَنِّي تَوَسَّلْتُ إِلَيْهِ. 17عَافَتْ زَوْجَتِي رَائِحَةَ أَنْفَاسِي الْخَبِيثَةَ، وَكَرِهَنِي إخْوَتِي فَابْتَعَدُوا عَنِّي. 18حَتَّى الصِّبْيَانُ يَزْدَرُونَنِي. إذَا قُمْتُ يَسْخَرُونَ مِنِّي. 19مَقَتَنِي أَصْدِقَائِي الْحَمِيمُونَ، وَالَّذِينَ أَحْبَبْتُهُمُ انْقَلَبُوا عَلَيَّ. 20لَصِقَتْ عِظَامِي بِجِلْدِي وَلَحْمِي، وَنَجَوْتُ بِجِلْدِ أَسْنَانِي! 21ارْفُقُوا بِي يَا أَصْدِقَائِي، لأَنَّ يَدَ الرَّبِّ قَدْ حَطَّمَتْنِي. 22لِمَاذَا تُطَارِدُونَنِي كَمَا يُطَارِدُنِي اللهُ؟ أَلا تَشْبَعُونَ أَبَداً مِنْ لَحْمِي؟
23مَنْ لِي بِأَنْ تُدَوَّنَ أَقْوَالِي! يَا لَيْتَهَا تُسَجَّلُ فِي كِتَابٍ! 24يَا لَيْتَهَا تُنْقَشُ بِقَلَمِ حَدِيدٍ وَبِرَصَاصٍ عَلَى صَخْرٍ إِلَى الأَبَدِ!
25أَمَّا أَنَا فَإِنِّي مُوْقِنٌ أَنَّ فَادِيَّ حَيٌّ، وَأَنَّهُ لابُدَّ فِي النِّهَايَةِ أَنْ يَقُومَ عَلَى الأَرْضِ. 26وَبَعْدَ أَنْ يَفْنَى جِلْدِي، فَإِنِّي بِذَاتِي أُعَايِنُ اللهَ. 27الَّذِي أُشَاهِدُهُ لِنَفْسِي فَتَنْظُرُهُ عَيْنَايَ وَلَيْسَ عَيْنَا آخَرَ، قَدْ فَنِيَتْ كُلْيَتَايَ شَوْقاً فِي دَاخِلِي. 28وَإِنْ قُلْتُمْ مَاذَا نَعْمَلُ لِنَضْطَهِدَهُ، لأَنَّ مَصْدَرَ الْمَتَاعِبِ كَامِنٌ فِيهِ؟ 29فَاخْشَوْا عَلَى أَنْفُسِكُمْ مِنَ السَّيْفِ، لأَنَّ الْغَيْظَ يَجْلِبُ عِقَابَ السَّيْفِ، وَتَعْلَمُونَ آنَئِذٍ أَنَّ هُنَاكَ قَضَاءً».
