Jobs Bog 18 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 18:1-21

Bildads anden tale til Job

1Nu gik Bildad igen i rette med Job:

2„Hold nu op med al din snak, Job!

Kom til fornuft, så vi kan tale sammen.

3Hvad regner du os egentlig for?

En flok dumme, umælende får?

4Du opnår intet ved at pine og plage dig selv.

Verden går videre, uanset hvad du gør.

5Synd fører nu engang til straf,

og de ondes livslys slukkes.

6Mørket indhyller deres bolig,

og de får et ulykkelig endeligt.

7Deres faste skridt bliver usikre,

de snubler over deres egne ben.

8Deres fødder fører dem til fald,

de er ude på gyngende grund.

9De går lige i fælden og sidder fast i saksen,

får en løkke om foden og kan ikke komme fri.

10En skjult snor er spændt ud over vejen,

et reb ligger parat som en løkke.

11Rædselen kommer imod dem fra alle sider,

angsten er lige i hælene på dem.

12Deres livskraft udtæres,

undergangen ligger på lur efter dem,

13sygdom æder dem langsomt op,

døden har lagt sin klamme hånd på dem.

14De trækkes ud af deres trygge bolig

og føres frem til den frygtelige død.

15Ild og svovl regner ned over dem,

deres ejendom bliver omdannet til aske.

16De er som et træ med udtørrede rødder,

hvor alle grenene er ved at visne.

17Ingen mindes dem, når de er borte,

deres navne går hurtigt i glemmebogen.

18De udslettes fra jordens overflade,

skubbes fra lyset ind i mørket.

19De efterlader sig ingen arvinger,

deres slægt uddør med dem.

20Alle, som hører om deres ulykke,

gribes af gru og forfærdelse.

21Ja, sådan går det onde mennesker,

dem, der ikke har ærefrygt for Gud.”

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Job 18:1-21

Segundo discurso de Bildad

1Respondió entonces Bildad de Súah:

2«¿Cuándo pondrás fin a tanta palabrería?

Entra en razón, y entonces hablaremos.

3¿Por qué nos tratas como si fuéramos bestias?

¿Por qué nos consideras unos tontos?

4Es tal tu enojo que te desgarras el alma;

¡mas no por ti quedará desierta la tierra,

ni se moverán de su lugar las rocas!

5»La lámpara de los malvados se apagará;

la llama de su fuego dejará de arder.

6Languidece la luz de su morada;

la lámpara que lo alumbra se apagará.

7El vigor de sus pasos se irá debilitando;

sus propios planes lo derribarán.

8Sus pies lo harán caer en una trampa,

y entre sus redes quedará atrapado.

9Quedará sujeto por los tobillos;

quedará atrapado por completo.

10Un lazo le espera escondido en el suelo;

una trampa está tendida a su paso.

11El terror lo asalta por doquier,

y anda tras sus pasos.

12La calamidad lo acosa sin descanso;

el desastre no lo deja un solo instante.

13La enfermedad le carcome el cuerpo;

la muerte le devora las manos y los pies.18:13 la muerte … los pies. Lit. devora sus miembros el primogénito de la muerte.

14Lejos de la seguridad de su morada,

marcha ahora hacia el rey de los terrores.

15El fuego se ha apoderado de su tienda;18:15 El fuego se ha apoderado de su tienda. Alt. En su tienda, de lo suyo nada queda.

hay azufre ardiente esparcido en su morada.

16En el tronco, sus raíces se han secado;

en la copa, sus ramas se marchitan.

17Borrada de la tierra ha sido su memoria;

de su fama nada queda en el país.

18De la luz es lanzado a las tinieblas;

ha sido expulsado de este mundo.

19No tiene entre su pueblo hijos ni parientes;

nadie le sobrevive donde él habitó.

20Del oriente al occidente

los pueblos se asombran de su suerte

y se estremecen de terror.

21Así es la morada del malvado,

el lugar del que no conoce a Dios».