1Jeg kender det alt sammen,
jeg har hørt det før og forstår det udmærket.
2Jeg ved det samme, som I ved,
jeg står ikke tilbage for jer i visdom.
3Men det er den Almægtige, jeg vil tale med!
Det er ham, jeg ønsker at høre fra.
4I er kvaksalvere og bruger tomme ord
som salve til mine sår i sjælen.
5Bare I dog ville holde mund,
det er det klogeste, I kan gøre.
6Hør dog, hvad det er, jeg siger,
så I kan forstå, hvorfor jeg klager.
7Tror I, Gud har brug for, at I forsvarer ham?
Så burde I i det mindste sige sandheden.
8Hvorfor vil I føre sagen for ham?
Tror I, han har brug for jeres hjælp?
9Mon ikke han kender jeres motiver?
Eller tror I, at I kan føre Gud bag lyset?
10Gud selv vil gå i rette med jer,
fordi I bevidst fordrejer hele sagen.
11Har I slet ingen ærefrygt for ham?
Skælver I ikke for hans majestætiske storhed?
12Jeres hule fraser er blot tomme ord,
jeres forsvar falder som et korthus.
13Ti stille, så jeg kan bringe min klage til Gud,
og så må jeg selv tage følgerne.
14Jeg er parat til at vove skindet
og sætte livet på spil.
15Jeg vil lægge min sag frem for ham.
Måske slår han mig ihjel, men han er mit eneste håb.
16Jeg tror dog snarere, at han vil frikende mig,
for hvis jeg var skyldig, turde jeg ikke træde frem for ham.
17Hør nu efter, hvad jeg siger.
Læg godt mærke til mine ord.
18Jeg er parat til at fremlægge min sag for Gud,
for jeg ved, at jeg har retten på min side.
19Hvis nogen kan bevise det modsatte,
tier jeg stille og tager imod min straf.
Job taler til Gud
20Jeg beder dig om at gøre to ting for mig, Gud,
derefter vil jeg ikke mere løbe fra dig.
21Først må du fjerne mine lidelser
og derefter holde op med at skræmme mig.
22Hvis du vil være den første til at fremføre anklage,
så vil jeg forsvare mig.
Hvis du lader mig tale først,
så forventer jeg, at du svarer mig.
23Hvad er det egentlig, jeg har gjort forkert?
Forklar mig min overtrædelse og min synd.
24Hvorfor har du vendt mig ryggen?
Hvorfor ser du på mig som en fjende?
25Hvorfor sparker du til et nedfaldent blad?
Hvorfor jagter du et udtørret halmstrå?
26Du dømmer mig alt for hårdt, Gud,
min ungdoms dumheder trækker du frem.
27Du har lagt mine fødder i lænker,
du følger alle mine bevægelser
og undersøger mine fodspor.
28Mennesker smuldrer som råddent træ,
som et stykke tøj, der ædes op af møl.
1“Nakita ko na ug nadungog kanang tanan ninyong gisulti, ug nakasabot ako niana. 2Nahibalo ako sa inyong nahibaloan; wala kamo makabintaha kanako. 3Apan buot ko nga makigsulti sa Dios nga Makagagahom ug makighusay kaniya bahin sa akong kaso. 4Kay ginatinguhaan ninyo nga tambalan ako pinaagi sa mga bakak. Nahisama kamong tanan sa doktor nga walay pulos. 5Mas maayo pag magpakahilom na lang kamo. Mao kanay labing maayo ninyong buhaton.
6“Palihog, paminawa ninyo ang akong reklamo; hatagi ninyog pagtagad ang akong mga rason. 7Depensahan ba ninyo ang Dios pinaagi sa inyong pagpamakak ug pagpanglimbong? 8Paboran ba ninyo siya? Kamo bay mobarog alang kaniya sa korte? 9Kon susihon kamo sa Dios, may maayo kaha siyang makita diha kaninyo? Limbongan ba ninyo siya sama sa paglimbong ninyo sa mga tawo? 10Sigurado gayod nga badlongon kamo sa Dios bisag gipaboran pa ninyo siya. 11Wala ba kamo mahadlok sa iyang gahom? 12Ang inyong mga panultihon walay pulos sama sa abo; ang inyong mga rason sama kahuyang sa kolon.
13“Paghilom kamo, ug pasultiha ninyo ako. Pasagdi ug unsay mahitabo kanako. 14Andam ako nga mosugal sa akong kinabuhi. 15Kon patyon ako sa Dios, wala na akoy paglaom.13:15 Kon patyon… paglaom: o, Bisan pag patyon gayod ako sa Dios, mosalig gihapon ako kaniya. Apan depensahan ko gihapon ang akong kaugalingon sa iyang atubangan. 16Basin pinaagi niini maluwas ako, kay ang tawo nga dili diosnon dili gayod makaduol sa iyang presensya.
17“Paminawag maayo ang akong isulti. 18Karon giandam ko na ang akong kaso, ug nasayod ako nga ideklarar ako nga inosente. 19Kinsay makaakusar kanako? Kon aduna man, magpakahilom na ako ug mamatay.
20“O Dios, buhata kining duha ka butang alang kanako ug dili ako motago gikan kanimo: 21undangi na ang pagpaantos kanako, ug ayaw na akog hadloka sa imong makahahadlok nga ginahimo kanako. 22Karon, tawga ako ug tubagon ko ikaw, o ako nga mosulti kanimo ug tubaga ako. 23Sultihi ako kon unsay sayop nga akong nahimo. Ipakita kanako ang akong mga kalapasan ug kasal-anan. 24Nganong naglikay ka man kanako, ug giisip mo ako nga imong kaaway? 25Nganong gihadlok ug gigukod mo ako? Sama lang ako sa ugang dagami o sa dahon nga gipalid sa hangin. 26Nagsulat ka ug sakit nga mga akusasyon batok kanako, ug gipabayad mo ako sa mga sala nga nahimo ko niadtong batan-on pa ako. 27Daw sa gikadenahan mo ang akong mga tiil. Gibantayan mo ang akong mga lakang, ug gisundan mo ang akong mga tunob. 28Busa nagakadaot ako sama sa gabok nga butang o sa bisti nga gikutkot sa gagmayng mananap.”
