Bibelen på hverdagsdansk

Job 30

Jobs nuværende elendighed

1Men ak, nu er jeg til grin for de unge,
    hvis fædre var samfundets udskud.
Jeg havde mere respekt for mine hyrdehunde,
    end jeg plejede at have for dem.
De kunne ikke gøre et ordentlig stykke arbejde,
    havde hverken energi eller kræfter til noget som helst.
De var udtærede af sult
    og søgte efter føde i ødemarken.
De levede af planter fra vildmarken,
    og hvad de kunne finde under en gyvelbusk.[a]
De var udstødt af samfundet,
    hængt ud som tyveknægte.
De holdt til i de stejle kløfter
    og i vildmarkens klippehuler.
De brølede som dyr i buskene
    og søgte ly i tornekrattet.
De var samfundets udskud,
    blev ikke regnet for noget som helst.
Og nu håner deres børn mig!
    De synger spotteviser om mig.
10 De afskyr mig og holder sig på afstand,
    alt imens de spytter efter mig.
11 Siden Gud har ydmyget mig og berøvet mig alt,
    mener folk, at de kan tillade sig hvad som helst.
12 De angriber mig fra alle sider
    og generer mig på alle måder.
13 De spærrer vejen for mig
    og ødelægger mit liv totalt,
        uden at nogen hindrer dem.
14 De myldrer imod mig som fjender,
    der er trængt igennem fæstningsmuren.
15 Jeg lever i konstant rædsel og frygt.
    Min anseelse er borte med blæsten,
        min værdighed forsvundet som en sky.

16 Mit hjerte er knust af sorg,
    min sjæl tynges ned af depression.
17 Natten gnaver i mine knogler,
    jeg kan ikke sove for smerter.

18 Du lagde din stærke hånd på mig, Gud,
    du greb mig i kraven.
19 Du kastede mig ud som affald,
    og her sidder jeg i støv og aske.
20 Jeg råbte til dig om hjælp,
    men du svarede mig ikke.
Jeg bad til dig,
    men du hørte mig ikke.
21 Du behandlede mig grusomt,
    slog mig med din vældige magt.
22 Du slyngede mig ud i en voldsom vind,
    jeg blev kastebold for stormen.
23 Du førte mig til gravens rand,
    hvor jeg ved, at alt levende skal ende.

24 Råber man ikke om hjælp, når man er i nød?
    Rækker man ikke hånden ud for at blive hjulpet?
25 Var jeg ikke barmhjertig, når andre kom i ulykke?
    Viste jeg ikke omsorg for mennesker i nød?
26 Jeg forventede et lykkeligt liv,
    men blev overvældet af ulykke.
Jeg glædede mig til en lys fremtid,
    men endte i et kulsort mørke.
27 Smerterne piner min sjæl og min krop,
    lidelserne fylder min dag og mine tanker.
28 Jeg går rundt i et evigt mørke uden solskin,
    jeg klager min nød for mine venner.
29 Jeg hyler som en sjakal over min smerte,
    jamrer som en struds i min nød.
30 Min hud er blevet mørk og skaller af,
    min krop fortæres af feber.
31 Lyren bliver kun brugt til klagesange,
    fløjten spiller kun sørgelige strofer.

Notas al pie

  1. 30,4 Teksten er uklar, men rødderne af denne busk er giftige. Dog kunne der gro spiselige planter ved buskens rødder.