Bibelen på hverdagsdansk

Job 14

1Et menneskeliv er kun ganske kort,
    men alligevel har vi masser af problemer.
Jeg er som en blomst, der vokser op og visner,
    livet passerer forbi som en skygge og er væk.
Jeg er så ringe og ubetydelig.
    Hvorfor ignorerer du mig ikke bare?
Findes der et menneske helt uden synd?
    Er der nogen, som er fuldstændig fejlfri?
Du har fastsat et menneskes levetid,
    den kan tælles i dage og måneder,
        den tidsfrist, du har sat, kan ingen af os ændre.
Giv mig en smule fred, så jeg kan hvile mig,
    som en arbejder, der slapper af efter dagens slid.
Der er mere håb for et træ end for et menneske.
    Hvis et træ bliver fældet, skyder det friske skud igen.
Selv om rødderne i jorden er gamle,
    og stubben synes død i markens muld,
skal der kun en smule vand til
    for at hjælpe de nye skud på vej.
10 Men når mennesker dør, er det ude med dem.
    Når de udånder, er alt forbi.
11 Som en sø kan udtørres under tørke,
    og en flod kan svinde ind til ingenting,
12 sådan er et menneske borte,
    når livet først rinder ud.
Det rejser sig ikke fra graven,
    så længe himlen og jorden er til.

13 Gid du straks ville sende mig ned i Dødsriget
    og lade mig hvile der, til din vrede er forbi.
Når den rette tid så er inde,
    kan du komme og føre mig op igen.
14 Hvis der var håb om at komme tilbage til livet,
    kunne jeg bedre holde lidelsen ud
        og tålmodigt vente på, at livet blev værd at leve.
15 Så ville du kalde på mig, og jeg ville svare,
    for du længes efter at se din skabning igen.
16 Da ville du overvåge mine skridt,
    men ikke tage dig af mine overtrædelser.
17 Mine synder bliver gemt i en sæk,
    du tilregner mig dem ikke.

18 Men som et bjerg kan skride sammen,
    som et klippestykke kan slå revner,
19 som vand kan udhule en sten og skylle jorden væk,
    sådan brister menneskets forhåbninger.
20 Det endelige slag mod os mennesker er døden,
    med stivnet ansigt går vi bort.
21 Børnenes fremtid får vi ikke at se,
    vi ved ikke, om det går dem godt eller skidt.
22 Vi mærker kun vores egen smerte,
    føler kun vores egen sorg.”

New Living Translation

Job 14

1“How frail is humanity!
    How short is life, how full of trouble!
We blossom like a flower and then wither.
    Like a passing shadow, we quickly disappear.
Must you keep an eye on such a frail creature
    and demand an accounting from me?
Who can bring purity out of an impure person?
    No one!
You have decided the length of our lives.
    You know how many months we will live,
    and we are not given a minute longer.
So leave us alone and let us rest!
    We are like hired hands, so let us finish our work in peace.

“Even a tree has more hope!
    If it is cut down, it will sprout again
    and grow new branches.
Though its roots have grown old in the earth
    and its stump decays,
at the scent of water it will bud
    and sprout again like a new seedling.

10 “But when people die, their strength is gone.
    They breathe their last, and then where are they?
11 As water evaporates from a lake
    and a river disappears in drought,
12 people are laid to rest and do not rise again.
    Until the heavens are no more, they will not wake up
    nor be roused from their sleep.

13 “I wish you would hide me in the grave[a]
    and forget me there until your anger has passed.
    But mark your calendar to think of me again!
14 Can the dead live again?
    If so, this would give me hope through all my years of struggle,
    and I would eagerly await the release of death.
15 You would call and I would answer,
    and you would yearn for me, your handiwork.
16 For then you would guard my steps,
    instead of watching for my sins.
17 My sins would be sealed in a pouch,
    and you would cover my guilt.

18 “But instead, as mountains fall and crumble
    and as rocks fall from a cliff,
19 as water wears away the stones
    and floods wash away the soil,
    so you destroy people’s hope.
20 You always overpower them, and they pass from the scene.
    You disfigure them in death and send them away.
21 They never know if their children grow up in honor
    or sink to insignificance.
22 They suffer painfully;
    their life is full of trouble.”

Notas al pie

  1. 14:13 Hebrew in Sheol.