Bibelen på hverdagsdansk

Job 1

Jobs rigdom og gudfrygtighed

1En mand ved navn Job boede i området Utz.[a] Han var en retskaffen og gudfrygtig mand, der gjorde sit bedste for ikke at synde imod Gud. 2-3 Han havde syv sønner og tre døtre, og han var meget rig. Han ejede 7000 får, 3000 kameler, 500 par okser, 500 hunæsler samt et stort antal tjenestefolk, så han var den rigeste mand i området øst for Israel.

Jobs sønner elskede at holde fest på omgang hos hinanden. De inviterede altid deres tre søstre med, og der blev spist og drukket i flere dage. Hver gang en sådan fest var forbi, sendte Job bud efter dem, for at de kunne gennemgå en renselsesceremoni. Han stod op tidligt om morgenen og bragte et brændoffer for hver af dem for at bede Gud om tilgivelse, hvis de i festens kådhed var kommet til at synde mod Gud og i tankerne havde forbandet ham.

Gud tillader Satan at sætte Job på prøve

En dag, da englene[b] trådte frem for Herren, var også Satan[c] iblandt dem.

„Hvad har du bedrevet, Satan?” spurgte Herren.

„Jeg har gennemtravet jorden på kryds og tværs!” svarede Satan.

„Nå, det har du,” fortsatte Herren. „Lagde du mærke til min tjener Job? Han er enestående blandt mennesker, en retskaffen og gudfrygtig mand, der gør sit bedste for ikke at begå nogen synd.”

„Det er da klart,” indvendte Satan. 10 „Du har jo altid holdt hånden over ham og hans familie og alt, hvad han ejer. Du har velsignet ham på alle måder. Se bare, hvor rig han er blevet! 11 Men prøv engang at tage hans rigdom fra ham, så skal jeg love dig for, at han vil forbande dig lige op i dit åbne ansigt!”

12 Da svarede Herren: „Gør, hvad du vil, med hans rigdom, Satan, men du må ikke gøre ham selv fortræd.”

Så gik Satan bort fra Herren.

13 Ulykken ramte Job en dag, hvor hans sønner og døtre holdt fest hjemme hos den ældste bror. 14-15 Først kom en mand løbende hen til Job og råbte: „Da vi var ved at pløje med okserne, og æslerne gik og græssede i nærheden, overfaldt sabæerne[d] os pludselig! De stjal alle dyrene og dræbte dine arbejdere. Jeg var den eneste, der undslap.”

16 Mens han endnu talte, kom en anden mand løbende med følgende besked: „Der brød et uvejr løs, og lynene slog ned og dræbte både fårene og hyrderne. Jeg var den eneste, der undslap.”

17 Mens han endnu talte, kom en tredje mand løbende med flere dårlige nyheder: „Vi blev pludselig overfaldet af tre kaldæiske røverbander, som stjal alle kamelerne og dræbte dine arbejdere. Jeg var den eneste, der undslap.”

18 Mens han endnu talte, kom en fjerde mand løbende med den værste besked af alle: „Dine sønner og døtre var samlet til fest i din ældste søns hus. 19 Men pludselig kom en kraftig ørkenstorm og rystede huset så voldsomt, at det styrtede sammen og begravede dine børn. De omkom alle, og jeg var den eneste, der undslap.”

20 Da rejste Job sig og rev sin kappe itu som udtryk for sin dybe sorg og fortvivlelse. Derefter barberede han alt sit hår af og kastede sig til jorden for Guds ansigt. 21 „Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg herfra!” sagde han. „Herren gav, og Herren tog. Al ære tilkommer ham!”

22 På trods af denne tragedie syndede Job ikke. Han anklagede ikke Gud for det, der var sket.

Notas al pie

  1. 1,1 Dette område menes at ligge i det nuværende Jordan, ikke langt fra Amman.
  2. 1,6 Ordret: „Guds sønner”, som her henviser til de overnaturlige væsener, Gud skabte og brugte som sine sendebud og tjenere. Det samme gælder for Job 2,1 og 38,7.
  3. 1,6 Navnet „Satan” betyder „modstander, anklager”.
  4. 1,14-15 Sabæerne boede øst for Det Røde Hav og er bl.a. kendt fra dronningen af Saba.

New Living Translation

Job 1

Prologue

1There once was a man named Job who lived in the land of Uz. He was blameless—a man of complete integrity. He feared God and stayed away from evil. He had seven sons and three daughters. He owned 7,000 sheep, 3,000 camels, 500 teams of oxen, and 500 female donkeys. He also had many servants. He was, in fact, the richest person in that entire area.

Job’s sons would take turns preparing feasts in their homes, and they would also invite their three sisters to celebrate with them. When these celebrations ended—sometimes after several days—Job would purify his children. He would get up early in the morning and offer a burnt offering for each of them. For Job said to himself, “Perhaps my children have sinned and have cursed God in their hearts.” This was Job’s regular practice.

Job’s First Test

One day the members of the heavenly court[a] came to present themselves before the Lord, and the Accuser, Satan,[b] came with them. “Where have you come from?” the Lord asked Satan.

Satan answered the Lord, “I have been patrolling the earth, watching everything that’s going on.”

Then the Lord asked Satan, “Have you noticed my servant Job? He is the finest man in all the earth. He is blameless—a man of complete integrity. He fears God and stays away from evil.”

Satan replied to the Lord, “Yes, but Job has good reason to fear God. 10 You have always put a wall of protection around him and his home and his property. You have made him prosper in everything he does. Look how rich he is! 11 But reach out and take away everything he has, and he will surely curse you to your face!”

12 “All right, you may test him,” the Lord said to Satan. “Do whatever you want with everything he possesses, but don’t harm him physically.” So Satan left the Lord’s presence.

13 One day when Job’s sons and daughters were feasting at the oldest brother’s house, 14 a messenger arrived at Job’s home with this news: “Your oxen were plowing, with the donkeys feeding beside them, 15 when the Sabeans raided us. They stole all the animals and killed all the farmhands. I am the only one who escaped to tell you.”

16 While he was still speaking, another messenger arrived with this news: “The fire of God has fallen from heaven and burned up your sheep and all the shepherds. I am the only one who escaped to tell you.”

17 While he was still speaking, a third messenger arrived with this news: “Three bands of Chaldean raiders have stolen your camels and killed your servants. I am the only one who escaped to tell you.”

18 While he was still speaking, another messenger arrived with this news: “Your sons and daughters were feasting in their oldest brother’s home. 19 Suddenly, a powerful wind swept in from the wilderness and hit the house on all sides. The house collapsed, and all your children are dead. I am the only one who escaped to tell you.”

20 Job stood up and tore his robe in grief. Then he shaved his head and fell to the ground to worship. 21 He said,

“I came naked from my mother’s womb,
    and I will be naked when I leave.
The Lord gave me what I had,
    and the Lord has taken it away.
Praise the name of the Lord!”

22 In all of this, Job did not sin by blaming God.

Notas al pie

  1. 1:6a Hebrew the sons of God.
  2. 1:6b Hebrew and the satan; similarly throughout this chapter.