Bibelen på hverdagsdansk

Jeremias 5

Ondskaben i Jerusalem

1Herren fortsatte: „Gå en tur gennem Jerusalems gader og torve og se jer godt omkring. Hvis I kan finde bare én, der er ærlig og søger sandheden, vil jeg skåne byen. Selv når de sværger ved den levende Gud, lyver de.”

„Åh, Herre,” udbrød jeg. „Jeg ved, at du søger efter mennesker, der taler sandhed. Du forsøgte at få dem til at være ærlige ved at straffe dem hårdt, men intet hjalp. Du truede dem med udslettelse, og alligevel nægtede de at omvende sig fra deres synd. De er stivnakkede og ubøjelige. De nægter at lægge kursen om.”

Men så sagde jeg til mig selv: „Deres tåbelighed må skyldes, at de ikke ved, hvad Herren forventer af dem. De stakkels uvidende mennesker kender slet ikke Guds love. Derfor må jeg hellere gå til deres ledere, til dem, der har magt og indflydelse. De ved, hvad Herren forventer, og de kender Guds love.”

Men ak, de havde alle gjort oprør mod Herren og nægtet at adlyde ham. Derfor bliver de angrebet af en løve fra skoven, ulve fra ørkenen skal overfalde dem, leoparder vil ligge på lur ved deres byer, så alle, der vover sig udenfor, bliver revet i stykker. Det er straffen for deres oprør og mangfoldige synder.

Herren fortsatte: „Hvordan skulle jeg kunne tilgive dig, Jerusalem? Alle dine indbyggere har vendt sig fra mig og dyrker afguder, som ikke kan hjælpe dem. Jeg gav mit folk alt, hvad de havde brug for, men alligevel var de utro overfor mig og hengav sig til alle mulige afguder. De er som fede, brunstige hingste, der vrinsker af begær efter naboens hoppe. Bør de ikke få deres velfortjente straf? Skulle jeg lade være at straffe et folk, der opfører sig sådan? 10 Gå I blot hen og ødelæg Judas vingård, dog ikke fuldstændigt. Hug grenene af, for de hører ikke mig til. 11 Israels og Judas folk har svigtet mig totalt. 12 De beskylder mig for at lyve, når de siger: ‚Herren vil ikke straffe os. Der sker ikke noget. Vi behøver ikke at frygte for hungersnød og krig. 13 Profeterne taler tomme ord. Gud har ikke talt til dem. Lad deres trusler ramme dem selv.’ ”

14 Derfor sagde Herren, den Almægtige, til mig: „Fordi de siger sådan, vil jeg gøre det profetiske ord i din mund til en ild, der vil fortære mit folk, som var det pindebrænde.”

15 Derefter gav Herren mig følgende budskab: „Hør efter, mit folk, jeg sender et fremmed folk imod jer. Det er en stormagt, som har eksisteret meget længe, og de taler et sprog, I ikke forstår. 16 Deres krigere er stærke og frygtløse, og deres våben er dødsensfarlige. 17 De vil stjæle jeres høst og jeres mad. De vil slå jeres børn ihjel og stjæle jeres kvæg. De vil ødelægge jeres vingårde og frugthaver. Jeres befæstede byer, som I sætter jeres lid til, vil de lægge i ruiner. 18 Men jeg vil dog ikke tillade, at I bliver udslettet totalt.”

19 Herren sagde derefter til mig: „Når folket spørger, hvordan Herren, deres Gud, kan være så hård imod dem, skal du svare: ‚Fordi I forkastede ham og dyrkede fremmede guder i jeres eget land. Nu bliver I slaver for et fremmed folk i et fremmed land.’

20 Sig til Judas folk, Jakobs efterkommere: 21 ‚Hør her! I er et tåbeligt folk. I har øjne, men ser dog intet. I har ører, men hører dog intet. 22 Har I da slet ingen ærefrygt for mig? siger Herren. I burde ryste af skræk i min nærhed. Det var jo mig, der skabte strandbredden som en grænse for havet, en grænse, det ikke kan overskride. Bølgerne kan bruse så meget de vil, det gør ingen forskel. De kan tordne og drøne, men ikke overskride den grænse, jeg har sat.’

23 Men mit folk har oprørske hjerter. De har vendt sig fra mig og går deres egne veje. 24 De siger ikke længere: ‚Lad os ære Herren, der sender os regn i rette tid, både forår og efterår, så vi får en god høst.’ 25 Nu er jeres mange synder årsag til, at I hverken får regn eller høst, for jeg tager mine velsignelser fra jer.

26 Iblandt mit folk er der onde folk, der sætter fælder for andre mennesker som fuglefængere, der venter på deres bytte. 27 Som fuglefængeren fylder sit bur med fugle, sådan fylder de deres huse med de rigdomme, de har røvet eller bedraget sig til. 28 De er fede, forfinede og fulde af ondskab. De nægter at hjælpe de forældreløse og de svage til at få deres ret. 29 Skulle jeg så bare lade stå til? siger Herren. Skulle jeg ikke straffe et folk, der handler så ondsindet? 30 Det er jo hårrejsende, hvad der sker af uret i Judas land. 31 Profeterne lyver for at være til behag, og præsterne laver deres egne regler. Sådan vil folket åbenbart have det. Men hvad vil I gøre, når straffen rammer jer?

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

耶利米書 5

耶路撒冷的罪

1耶和華說:

「你們在耶路撒冷街頭四處看看,
在廣場找找,
如果你們能找到一個公正誠實的人,
我就赦免這城。
雖然他們憑永活的耶和華起誓,
卻口是心非。」
耶和華啊,你要的不是誠實嗎?
你責打他們,他們不感到疼痛;
你嚴懲他們,他們仍不受教。
他們屢教不改,
臉比石頭還硬。

我想:「他們貧窮、愚昧,
不明白他們上帝耶和華的道,
也不知道祂的法令。
我要找他們的首領說話,
因為這些首領明白耶和華的道,
知道他們上帝的法令。」
然而,他們卻一致違背耶和華的律法,
不服從祂的法令。
因此,林中的獅子必襲擊他們,
荒野的豺狼必殘害他們,
豹子也蹲伏在他們的城外,
伺機撕裂出城的人,
因為他們罪大惡極,屢屢叛道。

耶和華說:
「耶路撒冷啊,我怎能赦免你呢?
你的兒女背棄我,
憑假神起誓。
我供應他們的一切需要,
他們卻縱情淫亂,
湧向娼妓的家。
他們像吃得肥壯、發情的公馬,
垂涎鄰居的妻子。
我怎能不懲罰他們呢?
我怎能不親自報應這樣的國民呢?
這是耶和華說的。
10 你們要去毀壞她的葡萄園,
但不可徹底毀壞。
要砍掉枝子,
因為那些枝子不屬於耶和華。
11 以色列人和猶大人根本不忠於我。
這是耶和華說的。

12 「他們撒謊說,
『耶和華不會管我們,
我們必不會遇到災禍、戰爭和饑荒。
13 先知的話不過是一陣風,
不是來自上帝,
他們預言的災禍必降臨到自己身上。』」

14 因此,萬軍之上帝耶和華對我說:
「因為他們說了這話,
我要使我的話在你口中成為火,
使他們像柴一樣被燒毀。
15 以色列人啊,我要使一個國家,
一個歷久不衰的古國從遠方來攻擊你們,
你們不明白他們的語言,
也聽不懂他們說的話。
這是耶和華說的。
16 他們都是勇士,
他們的弓箭殺人無數。
17 他們必吞噬你們的兒女、牛羊、
糧食、葡萄和無花果,
用刀劍摧毀你們所依靠的堅城。」

18 耶和華說:「即使在那時,我也不會徹底毀滅你們。 19 耶利米啊,如果有人問,『為什麼我們的上帝耶和華這樣待我們?』你可以對他們說,『你們怎樣背棄耶和華,在自己的土地上供奉外族的神明,也要怎樣在異地他鄉服侍外族人。』

20 「要在猶大向雅各家高聲宣佈,
21 『聽著,你們這群愚昧無知的人啊,
你們視而不見,
聽而不聞。
22 難道你們不敬畏我嗎?
這是耶和華說的。
難道你們在我面前不顫抖嗎?
我以沙石為海的界限,
使水永遠不能越過它。
洶湧的波濤不能逾越,
澎湃的海浪不能漫過。
23 但你們這些人頑固不化,
悖逆成性。
你們離我而去。
24 你們心中從未說,
我們要敬畏我們的上帝耶和華,
祂按時降下秋雨和春雨,
讓我們按時收割。
25 你們的罪過使你們不再風調雨順,
你們的罪惡使你們失去祝福。』
26 我的子民中有惡人,
他們像捕鳥人一樣埋伏等候,
設下網羅陷害人。
27 他們的家裡充滿了詭詐,
就像籠子裝滿了鳥。
他們變得有財有勢,
28 吃得肥胖紅潤,
壞事做盡,不為孤兒伸冤,
不為窮人主持公道。」
29 耶和華說:「我怎能坐視不理呢?
我怎能不懲罰這樣的國家呢?
30 這地方發生了一件令人震驚、恐懼的事,
31 就是先知說假預言,
祭司濫用權力,
我的子民卻以此為樂。
但當最後的結局來臨時,
他們還能做什麼呢?