Bibelen på hverdagsdansk

Jeremias 42

Jeremias advarer folket imod at flygte til Egypten

1Johanan, Jezanja, de øvrige officerer og et stort antal civile ledere kom nu hen til mig og sagde: „Gå i forbøn for os hos Herren din Gud, for som du ser, er der ikke mange tilbage af os mere. Bed Herren, din Gud, om at vise os, hvad vi skal gøre, og hvor vi skal tage hen.”

Jeg gav dem følgende svar: „Godt, jeg vil bede til Herren for jer, og alt, hvad han siger til mig, vil jeg fortælle jer i alle detaljer.”

„Vi lover højtideligt ind for Herrens ansigt, at vi vil adlyde alt, hvad han beder dig om at sige til os,” sagde de. „Uanset om vi bryder os om det eller ej, vil vi adlyde Herren, din Gud, som vi nu rådspørger gennem dig. For hvis vi gør, hvad han siger, vil det gå os godt.”

Ti dage senere svarede Herren på min bøn, og jeg kaldte så Johanan, officererne og de øvrige ledere sammen.

Derpå sagde jeg til dem: „I bad mig spørge Herren, Israels Gud, til råds, og her er hans svar:

10 Bliv boende her i landet. Hvis I gør det, vil jeg velsigne jer og give jer fremgang. Det gør mig ondt at se de lidelser, I har været igennem, selv om jeg var nødt til at straffe jer. 11 I behøver ikke frygte den babyloniske konge, for jeg vil beskytte jer, så han ikke kan gøre jer noget ondt. 12 Jeg vil være barmhjertig imod jer og sørge for, at han også er barmhjertig. I kan trygt blive boende i landet.

13-14 Men hvis I nægter at blive boende i landet, som Herren, jeres Gud, har sagt, og hvis I absolut vil til Egypten, fordi I tror jer sikre for krig og hungersnød dernede, 15 så hør, hvad Herren siger til den rest af judæere, som er tilbage: Hvis I rejser til Egypten, 16 vil al den krig og hungersnød I frygter her, følge jer, så I mister livet dernede. 17 Det er den skæbne, der venter hver eneste af jer: Hvis I slår jer ned i Egypten, vil I dø som ofre for krig, hungersnød og sygdom. Det bliver min straf for jeres ulydighed.

18 Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: På samme måde som jeg i min vrede straffede Jerusalems indbyggere, vil jeg straffe jer, så snart I ankommer til Egypten. I vil blive afskyet og hadet, forbandet og hånet, og I kommer aldrig hjem til jeres land igen.”

19 Derefter sagde jeg til dem: „I er en rest af Judas folk, og Herren har advaret jer imod at tage til Egypten. Hvis I vælger ikke at lytte til Herren, 20 kommer I til at bøde med jeres liv. Det var jer selv, der bad mig søge Herren om råd, og I lovede at adlyde ham, lige meget hvad det var, han sagde. 21 I dag har jeg så givet jer Herrens svar, men I er åbenbart alligevel ikke villige til at gøre, som han siger. 22 Derfor skal I vide, at hvis I gør alvor af at rejse til det land, som I ønsker at flygte til, vil I blive ramt af krig, hungersnød og sygdom.”

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

耶利米書 42

耶利米警告猶大人勿去埃及

1加利亞的兒子約哈難、何沙雅的兒子耶撒尼亞和其他將領及各階層的民眾前來, 對耶利米先知說:「求你答應我們的懇求,為我們這些餘民向我們的上帝耶和華祈求。你也看見了,我們本來人數眾多,現在卻寥寥無幾。 願你的上帝耶和華指示我們該去哪裡,該做什麼。」 耶利米先知說:「好。我必照你們說的向你們的上帝耶和華祈求,並把祂的話毫不隱瞞地告訴你們。」 他們說:「倘若我們不照你的上帝耶和華說的去做,願誠實可靠的耶和華作證指控我們! 不論我們的上帝耶和華說什麼,我們都願意聽從。我們若聽祂的話,就必亨通。」

十天之後,耶和華的話傳給了耶利米。 耶利米便召集加利亞的兒子約哈難和眾將領及各階層的民眾, 對他們說:「你們讓我向以色列的上帝耶和華祈求,耶和華這樣說, 10 『如果你們留在這地方,我必扶持你們,決不毀滅你們;我必栽培你們,決不剷除你們。因為我為降在你們身上的災禍而難過。 11 不要懼怕巴比倫王,不要怕他,因為我必與你們同在,拯救你們脫離他的權勢。這是耶和華說的。 12 我必憐憫你們,也要讓他憐憫你們,使你們重歸故土。』 13 然而,如果你們不聽你們的上帝耶和華的話,不留在這地方, 14 非要去埃及住,以為那裡沒有戰爭,聽不見號角聲,也不會忍饑挨餓, 15 那麼,你們這些猶大的餘民就要聽聽耶和華的話。以色列的上帝——萬軍之耶和華說,『如果你們決意去埃及住, 16 你們所害怕的戰爭和饑荒必緊緊地跟著你們。你們必死在埃及。 17 凡決意去埃及住的人必要死於戰爭、饑荒和瘟疫,無人能逃脫我降的災禍。』

18 「以色列的上帝——萬軍之耶和華說,『我曾把烈怒傾倒在耶路撒冷人身上,如果你們去埃及,我也要把我的怒氣傾倒在你們身上。你們的下場將很可怕,被人責罵、咒詛和羞辱,再也見不到故土。』 19 猶大的餘民啊,耶和華已告訴你們不要去埃及。別忘了我今日給你們的警告, 20 你們是在自欺,因為原是你們請我去向我們的上帝耶和華祈求,讓我毫不隱瞞地把祂的話告訴你們,你們也答應遵行。 21 今日,我把你們上帝耶和華的話告訴了你們,你們卻不聽從。 22 因此,你們要清楚知道,你們如果決意去埃及住,必死於戰爭、饑荒和瘟疫。」