Bibelen på hverdagsdansk

Jeremias 4

Et kald til omvendelse

1Åh, mit folk, Israel, vend tilbage til mig. Hvis I skiller jer af med jeres væmmelige afguder, hvis I holder op med at gå jeres egne veje, hvis I sværger på, at I fra nu af vil handle retfærdigt og ærligt, så vil I blive redskab til, at min velsignelse når ud til folkeslagene, og de vil glæde sig over mig.

Hør, hvad Herren siger til Judas befolkning og Jerusalems indbyggere: Pløj dybt i jeres hårde og golde hjerter. Det nytter ikke at så imellem tidsler. Forny jeres pagt med mig, og lad hjerterne blive omskåret. Ellers vil min vrede fortære jer med en uudslukkelig ild på grund af alle jeres synder.”

Dommen over Jerusalem og Juda

Herren fortsatte: „Advar Jerusalem og hele Juda og sig til folk, at de skal blæse alarm ud over landet. Råb til dem: ‚Løb for livet! Flygt ind i de befæstede byer!’ Hejs alarmflaget på Zions bjerg. Skynd jer at flygte. Udsæt det ikke. Jeg, Herren, sender en hær imod jer fra nord. En løve kommer frem fra sin hule, en frygtelig folkedræber gør sig klar til kamp. Jeres land bliver lagt øde, og byerne bliver til forladte ruiner. Klæd jer i sørgetøj og bryd sammen i gråd, for min voldsomme vrede rammer jer. Når det sker, vil konger og embedsmænd stå magtesløse, præster og profeter stivne af skræk.”

10 „Jamen, Herre,” protesterede jeg, „har du så ikke narret folket ved at love Jerusalem fred og fremgang? Nu har vi fået kniven på struben.”

11-12 Herren fortsatte: „Der kommer en dag, hvor jeg sender en svidende ørkenvind ind over dem. Det bliver ikke en behagelig brise, men en brølende orkan. Det er min straf over folket.”

13 Da vil fjenden fare ind over vores land som en stormvind. Hans stridsvogne er som en tornado og hans heste hurtigere end ørne. Så er det ude med os.

14 Åh, Jerusalem, rens dit hjerte for ondskab, så du kan blive reddet. Hvor længe vil du blive ved med dine ondsindede planer?

15 Fra Dan og fra Efraims bjerge vil der komme sendebud med melding om, at katastrofen er på vej. 16 De vil råbe til folk: „Fjenden er nær!” De vil sige til Jerusalems indbyggere: „Fjenden kommer fra et fjernt land for at belejre Jerusalem og angribe alle Judas byer. 17 De vil sætte vagtposter hele vejen rundt om Jerusalem, så ingen kan gå ud eller ind.”

„Det sker, fordi I har gjort oprør imod mig,” siger Herren. 18 „I må tage konsekvensen af jeres ondskab og synd. Det er en hård straf, men det er, hvad I fortjener. Smerten bliver ikke til at bære.”

19 Da udbrød jeg: „Jeg mærker allerede smerten i mit hjerte. Der raser en kamp i mit indre—og jeg kan ikke tie stille med det. Jeg kan allerede høre fjenden blæse til angreb, og skrigene fra kampen skærer mig i hjertet. 20 Ødelæggelsen ruller ind over landet og efterlader det i ruiner. På et øjeblik er alle vores hjem jævnet med jorden. 21 Hvor længe skal kampen rase? Hvor længe skal jeg høre på de frygtelige kampråb?”

22 Herren svarede: „Det sker, fordi mit folk har opført sig tåbeligt. De har vendt mig ryggen. De opfører sig som uartige børn, der ikke har andet i hovedet end at udtænke ondskabsfulde planer. De forstår ikke, hvad det vil sige at gøre det gode.”

23 Derefter så jeg hele landet for mit indre blik. Det var øde og tomt. Jeg så op mod himlen. Den var sort. 24 Jeg så mod bjergene og højene. De rystede og skælvede. 25 Der var ingen mennesker at se nogen steder, og fuglene var borte. 26 Det frugtbare land var forvandlet til en ødemark, og byerne lå i ruiner på grund af Herrens glødende vrede.

27 „Jeg gør landet øde—dog ikke helt,” siger Herren. 28 „Det er derfor, jorden sørger, og himlen er klædt i sort. Jeg har nu åbenbaret min plan, og min beslutning står fast, den er ikke til at ændre.”

29 Derefter så jeg for mig byernes indbyggere flygte i rædsel over larmen fra den fremstormende hær. Folk gemte sig i krattet og i bjergenes kløfter. Byerne lå øde og forladte. 30 Jerusalem, du er fortabt. Hvorfor klæder du dig ud i det fineste skrud, tager smykker på og maler dig med øjensminke? Det nytter ikke noget, for dine forbundsfæller foragter dig og ønsker kun at slå dig ihjel.

31 Jeg hører et hjerteskærende skrig som fra en kvinde, der føder for første gang. Det er Jerusalem, der skriger i sin nød, gisper efter vejret og trygler om nåde foran sine bødler.

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

耶利米書 4

1耶和華說:「以色列啊,
如果你回轉歸向我,
回轉歸向我,
從我眼前除掉可憎的神像,
不再離開我;
如果你本著誠實、正直、公義,
憑永活的耶和華起誓,
你必成為萬國的祝福,
得到他們的尊敬[a]。」
耶和華對猶大人和耶路撒冷人說:
「要開墾你們的荒地,
不要在荊棘中撒種。
你們要自行割禮,
除掉心中的污垢,歸向耶和華。
不然,我必因你們的惡行而發烈怒,如火燃燒,
無人能夠撲滅。

「你們要在猶大和耶路撒冷宣告,
『要在全國吹起號角』,高聲呼喊,
『要集合起來,
我們要逃進堅城。』
你們要向錫安舉起旗幟,
趕快逃亡,不要遲延,
因為我要從北方降下災禍,
大肆毀滅。」
毀滅列國者已發起攻擊,
如獅子衝出巢穴,
要使你們的土地荒涼,
城邑淪為廢墟,無人居住。
為此,你們要腰束麻布,
嚎啕大哭,
因為耶和華向我們發的烈怒還沒有止息。

耶和華說:「到那天,君王和官長必喪膽,祭司和先知必驚駭。」 10 我說:「唉!主耶和華啊,你完全欺騙了這群百姓和耶路撒冷人,因為你說,『你們會安享太平。』其實劍鋒已指著他們的咽喉了。」

11 那時,耶和華必對這群百姓和耶路撒冷人說:「一陣熱風從荒野光禿的山頭吹向我的子民,不是為揚場、吹淨糠秕。 12 那是我發出的一陣強風。現在我要宣告我對他們的審判。」

13 看啊,仇敵必如雲湧來,
他的戰車快如旋風,
他的戰馬比飛鷹還快。
我們有禍了!
我們滅亡了!
14 耶路撒冷啊,
要洗去你內心的邪惡,
這樣你才能得救。
你心懷惡念要到何時呢?
15 從但傳來消息,
從以法蓮山區報出惡訊。
16 耶和華說:「你們去通知列國,
向耶路撒冷宣告,
『圍攻的人從遠方來,
向猶大的城邑高聲喊殺,
17 像看守田園一樣包圍耶路撒冷,
因為耶路撒冷背叛了我。』
這是耶和華說的。
18 你的所作所為給你招致這災禍,
是你自食惡果,你會痛徹心肺!」

19 我的心啊,我的心啊!
我傷心欲絕,煩躁不安。
我無法保持緘默,
因為我聽見了號角聲和呐喊聲。
20 惡訊頻傳,山河破碎,
我的帳篷忽然倒塌,
幔子頃刻破裂。
21 我還要看這旌旗、
聽這號聲到何時呢?
22 耶和華說:「我的子民愚頑,
不認識我,
是蒙昧無知的兒女,
只知行惡,不知行善。」
23 我俯瞰大地,
一片空虛混沌;
我仰望天空,毫無亮光。
24 我眺望群山,大山在顫抖,
小山在搖晃。
25 我四下觀看,只見杳無人煙,
飛鳥絕跡。
26 我四下觀看,只見良田變荒野,
城邑都在耶和華的烈怒下淪為廢墟。
27 耶和華說:「遍地將要荒涼,
然而不會被我徹底毀滅。
28 因此,地要悲哀,
天要昏暗,
因為我言出必行,
決不反悔。」
29 各城的人聽到騎兵和弓箭手的呐喊,
都紛紛逃命。
有的跑入叢林,有的爬進岩洞。
各城荒棄,無人居住。
30 你這荒涼的城啊!
你在做什麽?
縱然你穿上紅袍,
戴上金飾,
描眉畫眼,
又有什麼用呢?
你的情人藐視你,
要殺害你。
31 我聽見好像婦人分娩時的喊叫聲,
好像婦人生頭胎時的痛苦呻吟。
那是錫安城[b]的喊叫聲,
她在喘息,伸出雙手說:
「噢!我有禍了,
我要死在殺戮者手上了。」

Notas al pie

  1. 4·2 你必成為萬國的祝福,得到他們的尊敬」或譯「萬國必得到耶和華的祝福,並以祂為榮」。
  2. 4·31 」希伯來文是「女子」,可能是對錫安的暱稱,下同6·223