Bibelen på hverdagsdansk

Jeremias 14

1Engang, da der var tørke i landet, sagde Herren til mig:

„Judas folk er fortvivlede. Byernes travle liv er forsvundet, og folk sidder i støvet og sørger. Klageskrig stiger op til mig fra Jerusalem. Velhavende folk sender deres slaver efter vand, men alle vandreservoirer er tomme, og slaverne vender skuffede og fortvivlede tilbage med tomme hænder og bøjet hoved. Jorden er knastør og slår revner, og der er ingen udsigt til regn. Landmændene er desperate og skjuler ansigtet i hænderne. Selv hjorten opgiver sit nyfødte kid på marken, for der er intet græs. Vildæslerne står på de nøgne bakketoppe. De stønner som tørstige sjakaler og spejder uden håb efter den plantevækst, der ikke er der.”

Jeg svarede: „Ak Herre, gang på gang har vi syndet imod dig. Alligevel vover vi at råbe til dig om hjælp, for vi kender dig som en barmhjertig Gud. Ak, Israels Håb, du er vores Frelser i nødens stund. Hvorfor er du blevet en fremmed for os, som en rejsende, der kun gør holdt for natten? Er du da magtesløs, ude af stand til at frelse os? Herre, du er vores Gud, og vi er kendt som dit folk. Herre, lad os ikke i stikken nu!”

10 Derpå talte Herren om sit genstridige folk: „De elsker at gå deres egne veje. Gang på gang gør de oprør imod mig. Det kan jeg ikke acceptere, og derfor er jeg nødt til at straffe dem for deres synder.”

11 Så sagde Herren til mig: „Lad være med at bede mig velsigne dette folk. 12 Selv om de faster, vil jeg ikke høre deres bønner. Og deres offergaver tager jeg ikke imod. Jeg straffer dem med krig, hungersnød og sygdom.”

13 Da sagde jeg: „Herre, min Gud, mange profeter har jo fortalt folket, at der hverken vil komme krig eller hungersnød, og at du vil give landet fremgang og fred!”

14 Herren svarede: „Det var løgnagtige profeter. Jeg har hverken sendt dem eller talt til dem. De syner og åbenbaringer, som de påstår at have fået fra mig, er noget, de selv har fundet på. 15 Derfor vil jeg straffe de løgneprofeter, som påstår, at de taler på mine vegne, selvom jeg ikke har sendt dem. De siger, at der hverken kommer krig eller hungersnød, men de kommer selv til at dø på grund af krig og hungersnød! 16 Og folket, som de profeterer for, får samme skæbne. Deres lig vil ligge og rådne i Jerusalems gader, fordi der ikke er nogen til at begrave dem. Mænd og kvinder, børn og unge, alle vil dø som straf for deres ondskab.

17 Derfor skal du sige til dem fra mig: Dag og nat strømmer mine øjne over med tårer. Jeg græder uafbrudt, for mit elskede folk er dødeligt såret. 18 Går jeg udenfor byen, ser jeg dræbte krigere over det hele. Går jeg gennem byens gader, ser jeg dem, som er helt udmattede af sult. Det er sket, fordi både profeter og præster har udført deres hverv uden en sand forståelse af mig.”

19 „Ak, Herre,” udbrød jeg, „har du helt forkastet Judas folk? Hader du Jerusalem? Hvorfor har du såret os så hårdt, at alt håb er ude? Vi håbede på fred, men freden udeblev. Vi håbede på fremgang, men oplevede terror og ødelæggelse. 20 Herre, vi bekender både vores egen og vores forfædres ondskab. Vi har alle syndet imod dig. 21 Men forkast os ikke, Herre, for dit eget navns skyld! Bring ikke skam over Jerusalem, hvor din herlige trone står! Opsig ikke din pagt med os! 22 Kan nogen af de fremmede afguder sende regn? Falder den fra himlen helt af sig selv? Er det ikke dig, Herre, vores Gud, som gør det? Derfor sætter vi vores lid til dig, som står bag det alt sammen.”

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

耶利米書 14

預言旱災

1耶和華告訴耶利米有關旱災的事:

「猶大充滿悲泣,
她的城邑衰敗,
人人坐在地上痛哭,
耶路撒冷哀鳴四起。
貴族派僕人去水池打水,
僕人去那裡發現沒有水,
就帶著空瓶垂頭喪氣、
羞愧難當地回去了。
天不下雨,
土地乾裂,
農夫沮喪地抱著頭。
因為沒有草,
田野的母鹿拋棄了剛生下來的小鹿;
因為沒有草,
野驢站在光禿的山頭上像豺狼一樣喘氣,雙目無神。」

耶和華啊,雖然我們的罪控告我們,
我們屢屢叛逆得罪你,
求你為了自己的尊名而拯救我們。
以色列的盼望和患難時的救主啊,
你為什麼在這裡像一個異鄉人,
像一個只住一夜的旅客呢?
你為什麼像一個受驚的人,
像一個無力救人的勇士呢?
耶和華啊,你一直都在我們中間,
我們屬於你的名下,
求你不要拋棄我們。

10 論到這些百姓,耶和華這樣說:
「他們喜歡流浪,
不約束自己的腳步,
因此耶和華不喜歡他們。
現在祂要清算他們的罪惡,
追討他們的罪。」

11 耶和華對我說:「你不要為這百姓禱告。 12 他們禁食,我也不會聽他們的呼求;他們獻上燔祭和素祭,我也不會悅納。我要用戰爭、饑荒和瘟疫滅絕他們。」 13 我說:「主耶和華啊!眾先知不停地告訴他們不會有戰爭,也不會遭遇饑荒,說耶和華必在這地方賜給他們永久的平安。」

14 耶和華對我說:「那些先知奉我的名說假預言,我並沒有差派他們,沒有委任他們,也沒有對他們說話。他們對你們說的預言是假異象,是占卜,是憑空捏造。 15 我沒有差派他們,他們卻奉我的名說這地方必沒有戰爭和饑荒。他們必死於戰爭和饑荒。這是耶和華說的。 16 至於聽他們說預言的人以及那些人的妻子兒女,必因饑荒和戰爭而曝屍耶路撒冷街頭。因為我要使他們受到應得的報應。

17 「耶利米,你要對他們說,
『讓我晝夜淚眼汪汪吧,
因為我的同胞遭受重創,
遍體鱗傷。
18 我走到田間,
眼前是具具被殺的屍體;
我進入城裡,
見饑荒肆虐,
祭司和先知也流亡異鄉[a]。』」

19 耶和華啊,你完全丟棄猶大了嗎?
你厭惡錫安嗎?
你為什麼把我們打得傷痕纍纍,以致無法醫治?
我們期待平安,卻沒有平安;
渴望得到醫治,卻飽受驚嚇。
20 耶和華啊,我們承認自己和我們祖先的罪,
我們都得罪了你。
21 為了你的尊名,
求你不要厭惡我們,
不要讓你榮耀的寶座蒙羞。
求你顧念你與我們立的約,
不要廢除它。
22 在列國供奉的偶像中,
誰能賜下雨水呢?
天能自降甘霖嗎?
我們的上帝耶和華啊,
難道不是只有你能行這些事嗎?
是你賜雨水降甘霖,
所以我們仰望你。

Notas al pie

  1. 14·18 祭司和先知也流亡異鄉」或譯「連祭司和先知也渾渾噩噩,不知道自己做什麼」。