Bibelen på hverdagsdansk

Jeremias 1

Gud kalder Jeremias til profet

1Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for mig. Jeg hedder Jeremias, er præst og søn af Hilkija, og jeg kommer fra Anatot i Benjamins land. Herren begyndte at tale til mig i kong Josias[a] af Judas 13. regeringsår, og budskaberne fortsatte med at komme, mens Josiasʼ søn, Jojakim, var konge, helt frem til den femte måned i Zidkijas 11. regeringsår, da Jerusalem blev indtaget og indbyggerne ført i eksil.[b]

Herren sagde til mig: „Længe før jeg dannede dig i din mors liv, havde jeg planer for dig. Før du blev født, udvalgte jeg dig til at være profet for folkeslagene.”

„Åh, almægtige Gud!” svarede jeg. „Jeg er alt for ung. Jeg har slet ikke autoritet til at kunne tale som profet.”

„Du skal ikke undskylde dig med, at du er for ung,” svarede Herren. „Du skal bare gå, hvor jeg sender dig, og sige alt, hvad jeg befaler dig. Du skal ikke være bange for, hvordan folk vil reagere, for jeg går med dig og beskytter dig.”

Så rakte Herren hånden ud og rørte ved min mund. „Jeg vil lægge mine ord i din mund,” sagde han. 10 „Jeg giver dig hermed autoritet over folkeslag og kongeriger. Noget skal rykkes op med rode, mens andet skal plantes på ny. Noget skal rives ned til grunden, mens andet skal genopbygges.”

To syner, som bekræfter kaldet

11 Derefter sagde Herren til mig: „Jeremias! Hvad ser du?”

„Jeg ser en gren fra et mandeltræ,” svarede jeg.

12 „Det er rigtigt,” svarede Herren. „For jeg våger[c] over mit ord for at opfylde det.”

13 Lidt efter spurgte Herren: „Hvad ser du nu?”

„Jeg ser en gryde med kogende vand mod nord, og den er ved at vælte hen imod os,” svarede jeg.

14 „Rigtigt,” svarede Gud. „For ulykken vil komme nordfra og strømme ud over alle landets indbyggere. 15 Jeg tilkalder alle nordens konger med deres hære, så de kommer og belejrer Jerusalem og alle Judas byer. 16 På den måde vil jeg dømme og straffe mit folk, fordi de har forladt mig og vendt sig til andre folks guder. Nu tilbeder de afgudsbilleder, som de selv har lavet. 17 Gør dig parat til at stå frem og fortælle dem alt, hvad jeg befaler dig. Vær ikke bange for at konfrontere dem, ellers skal jeg give dig noget at være bange for. 18-19 Jeg vil gøre dig hård over for deres kritik. Jeg gør dig stærk som en befæstet by, der er umulig at indtage, urokkelig som en jernsøjle, massiv som en mur af bronze. Hele folket med kongerne, embedsmændene og præsterne i spidsen vil være imod dig, men de vil ikke kunne vinde over dig, for jeg går med dig og beskytter dig.”

Notas al pie

  1. 1,2 Teksten har Josias, søn af Amon.
  2. 1,3 Både Jojakim og Zidkija var sønner af Josias. Se 2.Kong. 22–25. Jerusalem faldt i året 586 f.Kr.
  3. 1,12 Et ordspil: Mandelgren hedder shaked på hebraisk, at våge hedder shoked.

The Message

Jeremiah 1

Demolish, and Then Start Over

11-4 The Message of Jeremiah son of Hilkiah of the family of priests who lived in Anathoth in the country of Benjamin. God’s Message began to come to him during the thirteenth year that Josiah son of Amos reigned over Judah. It continued to come to him during the time Jehoiakim son of Josiah reigned over Judah. And it continued to come to him clear down to the fifth month of the eleventh year of the reign of Zedekiah son of Josiah over Judah, the year that Jerusalem was taken into exile. This is what God said:

“Before I shaped you in the womb,
    I knew all about you.
Before you saw the light of day,
    I had holy plans for you:
A prophet to the nations—
    that’s what I had in mind for you.”

But I said, “Hold it, Master God! Look at me.
    I don’t know anything. I’m only a boy!”

7-8 God told me, “Don’t say, ‘I’m only a boy.’
    I’ll tell you where to go and you’ll go there.
I’ll tell you what to say and you’ll say it.
    Don’t be afraid of a soul.
I’ll be right there, looking after you.”
    God’s Decree.

9-10 God reached out, touched my mouth, and said,
    “Look! I’ve just put my words in your mouth—hand-delivered!
See what I’ve done? I’ve given you a job to do
    among nations and governments—a red-letter day!
Your job is to pull up and tear down,
    take apart and demolish,
And then start over,
    building and planting.”

Stand Up and Say Your Piece

11-12 God’s Message came to me: “What do you see, Jeremiah?”
    I said, “A walking stick—that’s all.”
And God said, “Good eyes! I’m sticking with you.
    I’ll make every word I give you come true.”

13-15 God’s Message came again: “So what do you see now?”
    I said, “I see a boiling pot, tipped down toward us.”
Then God told me, “Disaster will pour out of the north
    on everyone living in this land.
Watch for this: I’m calling all the kings out of the north.”
    God’s Decree.

15-16 “They’ll come and set up headquarters
    facing Jerusalem’s gates,
Facing all the city walls,
    facing all the villages of Judah.
I’ll pronounce my judgment on the people of Judah
    for walking out on me—what a terrible thing to do!—
And courting other gods with their offerings,
    worshiping as gods sticks they’d carved, stones they’d painted.

17 “But you—up on your feet and get dressed for work!
    Stand up and say your piece. Say exactly what I tell you to say.
Don’t pull your punches
    or I’ll pull you out of the lineup.

18-19 “Stand at attention while I prepare you for your work.
    I’m making you as impregnable as a castle,
Immovable as a steel post,
    solid as a concrete block wall.
You’re a one-man defense system
    against this culture,
Against Judah’s kings and princes,
    against the priests and local leaders.
They’ll fight you, but they won’t
    even scratch you.
I’ll back you up every inch of the way.”
    God’s Decree.