Jeremiasʼ Bog 44 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 44:1-30

Guds dom over afgudsdyrkelsen blandt judæerne i Egypten

1Herren gav mig derefter følgende budskab om de judæere, der havde slået sig ned i byerne Migdol, Takpankes og Memfis i det nordlige Egypten og i området Patros i det sydlige Egypten:

2Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: „I ved, hvad jeg gjorde ved Jerusalem og Judas byer. De ligger nu i ruiner og er folketomme. 3Jeg måtte straffe befolkningen for deres ondskab, for de provokerede mig med deres afgudsdyrkelse. De dyrkede fremmede guder, som hverken de eller I eller jeres forfædre før kendte til. 4Gang på gang sendte jeg mine tjenere, profeterne, til dem for at advare dem: ‚Hold dog op med jeres afskyelige afgudsdyrkelse. I ved jo, at jeg hader det.’ 5Men de ville ikke høre efter, og de omvendte sig ikke fra deres ondskab. De blev ved med at ofre røgelse til de fremmede guder. 6Da kogte min vrede over, og min glødende harme faldt som ild ned over Judas byer og Jerusalems gader, så de nu er øde tomter.

7Og nu spørger Herren, den Almægtige, Israels Gud, jer: Hvorfor vil I ødelægge jer selv? Hvorfor vil I være årsag til, at samtlige mænd, kvinder, børn og spædbørn må lade livet? 8Her i Egypten, hvor I har slået jer ned, har I igen provokeret mig til vrede ved at lave nye afguder og ofre røgelse til dem. Derved har I fældet dommen over jer selv: I vil blive udryddet, og over hele verden vil man håne og forbande jer. 9Har I glemt jeres forfædres ondskab? Har I glemt alle de synder, som Judas konger og dronninger begik? Har I glemt jeres egne synder og jeres koners synder i Juda og Jerusalem? 10Indtil i dag har mit folk ikke angret eller vist mig respekt. I har ikke adlydt de love og forskrifter, jeg gav jer og jeres forfædre.

11Derfor siger Herren, den Almægtige, Israels Gud: Jeg har besluttet at udrydde jer. 12Jeg vil tilintetgøre den rest af Juda, der absolut ville flygte til Egypten. De skal alle sammen dø her enten i krig eller af sult, og de vil blive hånet, foragtet og forbandet. 13De kommer til at opleve den samme straf her, som ramte Jerusalem: krig, sult og epidemier. 14I flygtede herned i håbet om engang at vende tilbage, men kun en ganske lille rest får lov at vende tilbage. Det store flertal skal dø i Egypten.”

15En stor gruppe judæere fra både det nordlige og sydlige Egypten hørte mit budskab. Selv om det var kvinderne, der brændte røgelse for de egyptiske afguder, var mændene udmærket godt klar over det. Forsamlingen gav mig nu følgende svar: 16„Vi vil ikke høre på de budskaber, du påstår, at Herren har givet dig. 17Vi har lovet at brænde røgelse for Himlens Dronning og give hende drikofre, og det vil vi blive ved med. Det er jo ikke andet end det, vores forfædre og konger og ledere gjorde før i tiden i Judas byer og Jerusalems gader.44,17 Judæerne tilbad solen, månen og stjernerne under kong Manasse (2.Kong. 21,3ff), men holdt op under kong Josias, som blev dræbt i kampen mod egypterne, jf. 2.Kong. 23,26ff. Dengang led vi ingen nød. Vi havde masser at spise, og vi havde lykken med os. 18Men da vi holdt op med at brænde røgelse og bringe drikofre til Himlens Dronning, gik alting galt for os, og vi blev plaget af krig og sult.”

19Kvinderne tilføjede: „Tror du for øvrigt, at vi dyrker Himlens Dronning, udgyder drikofre til hende og bager kager til hendes ære uden at vores mænd ved det?”

20Da sagde jeg til den store forsamling af mænd og kvinder: 21„Herren så til med afsky, dengang jeres forfædre og konger og ledere brændte røgelse for afguderne i Judas byer og Jerusalems gader. 22Det var jo netop, fordi Herren ikke længere kunne holde ud at se på jeres ondskab og jeres afskyelige afgudsdyrkelse, at han ødelagde landet, så det i dag er et forbandet land med folketomme ruinbyer. 23Kan I da ikke forstå, at netop jeres afgudsdyrkelse og jeres oprør imod Herren og hans love og forordninger var årsag til jeres ulykke? 24Hør nu, hvad Herren siger til alle jer judæere, som har slået jer ned i Egypten. 25Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: I er alle sammen fast besluttede på at fortsætte med at brænde røgelse og give drikofre til Himlens Dronning, både mænd og kvinder. Så gør da, hvad I har lovet hende! 26Men hør Herrens ord, alle I judæere, der har slået jer ned i Egypten: Jeg sværger ved mit eget mægtige navn, at ingen af jer længere får mulighed for at påkalde mig og sige: ‚Så sandt Herren lever!’ 27Jeg skal sørge for, at I rammes af ulykke, så I alle omkommer som ofre for krig og sult her i Egypten. 28Det bliver kun en lille rest, der undslipper min vrede og vender tilbage til Judas land. Til den tid vil alle de judæere, som kom til Egypten for at bosætte sig her, erkende, hvem der havde ret, jer eller mig. 29Og nu vil jeg give jer et tegn på, at jeg mener mine trusler om straf alvorligt: 30Jeg vil udlevere Egyptens konge, Hofra, til hans fjender på samme måde, som jeg udleverede kong Zidkija af Juda til kong Nebukadnezar af Babylon.”

New International Reader’s Version

Jeremiah 44:1-30

Worshiping Other Gods Brings Horrible Trouble

1A message from the Lord came to Jeremiah. It was about all the Jews living in Lower Egypt. They were living in Migdol, Tahpanhes and Memphis. It was also about all the Jews living in Upper Egypt. 2The Lord who rules over all is the God of Israel. He said, “You saw all the trouble I brought on Jerusalem. I also brought it on all the towns in Judah. Today they lie there deserted and destroyed. 3That’s because of the evil things their people did. They made me very angry. They burned incense to other gods. And they worshiped them. They and you and your people of long ago never knew those gods. 4Again and again I sent my servants the prophets. They said, ‘Don’t worship other gods! The Lord hates it!’ 5But the people didn’t listen. They didn’t pay any attention. They didn’t turn from their sinful ways. They didn’t stop burning incense to other gods. 6So my burning anger was poured out. It blazed out against the towns of Judah and the streets of Jerusalem. It made them the dry and empty places they are today.”

7The Lord God who rules over all is the God of Israel. He says, “Why do you want to bring all this trouble on yourselves? You are removing from Judah its men and women, its children and babies. Not one of you will be left. 8Why do you want to make me angry with the gods your hands have made? Why do you burn incense to the gods of Egypt, where you now live? You will destroy yourselves. All the nations on earth will use your name as a curse. They will say you are shameful. 9Have you forgotten the evil things done by your people of long ago? The kings and queens of Judah did those same things. So did you and your wives. They were done in the land of Judah and the streets of Jerusalem. 10To this day the people of Judah have not made themselves humble in my sight. They have not shown any respect for me. They have not obeyed my law. They have not followed the rules I gave you and your people of long ago.”

11The Lord who rules over all is the God of Israel. He says, “I have decided to bring horrible trouble on you. I will destroy the whole land of Judah. 12I will destroy the people of Judah who are left. They had decided to go to Egypt and make their homes there. But all of them will die in Egypt. They will die of war or hunger. All of them will die, from the least important of them to the most important. They will die of war or hunger. People will use their name as a curse. They will be shocked at them. They will say bad things about them. And they will say they are shameful. 13I will use war, hunger and plague to punish the Jews who live in Egypt. I punished Jerusalem in the same way. 14None of the people of Judah who have gone to live in Egypt will escape. Not one of them will live to return to Judah. They long to return and live there. But only a few will escape from Egypt and go back.”

15All the Jews who were living in Lower and Upper Egypt gathered to give Jeremiah their answer. A large crowd had come together. It included men who knew that their wives were burning incense to other gods. Their wives were there with them. All of them said to Jeremiah, 16“We won’t listen to the message you have spoken to us in the Lord’s name! 17We will certainly do everything we said we would. We’ll burn incense to the female god called the Queen of Heaven. We’ll pour out drink offerings to her. We’ll do just as we and our people of long ago have done. Our kings and our officials also did it. All of us did it in the towns of Judah and the streets of Jerusalem. At that time we had plenty of food. We were well off. We didn’t suffer any harm. 18But then we stopped burning incense to the Queen of Heaven. We stopped pouring out drink offerings to her. And ever since that time we haven’t had anything. Instead, we’ve been dying of war and hunger.”

19The women added, “We burned incense to the Queen of Heaven. We poured out drink offerings to her. And our husbands knew we were making cakes that looked like her. They knew we were pouring out drink offerings to her.”

20Then Jeremiah spoke to all the people who were answering him. He spoke to men and women alike. He said, 21“Didn’t the Lord know you were burning incense in the towns of Judah? Didn’t he care that you were also doing it in the streets of Jerusalem? You and your people of long ago were doing it. Your kings and officials were doing it too. So were the rest of the people in the land. 22The Lord couldn’t put up any longer with the evil things you were doing. He hated the things you did. So your land became a curse. It became a dry and empty desert. No one lived there. And that’s the way it still is today. 23You have burned incense to other gods. You have sinned against the Lord. You haven’t obeyed him or his law. You haven’t followed his rules. You haven’t lived up to the terms of the covenant he made with you. That’s why all this trouble has come on you. You have seen it with your own eyes.”

24Then Jeremiah spoke to all the people. That included the women. He said, “All you people of Judah in Egypt, listen to the Lord’s message. 25The Lord who rules over all is the God of Israel. He says, ‘You and your wives have done what you promised you would do. You said, “We will certainly keep the promises we made to the Queen of Heaven. We’ll burn incense to her. We’ll pour out drink offerings to her.” ’

“Go ahead then. Do what you said you would! Keep your promises! 26But listen to the Lord’s message. Listen, all you Jews living in Egypt. ‘I make a promise by my own great name,’ says the Lord. ‘Here is what I promise. “No one from Judah who lives anywhere in Egypt will ever again pray in my name. None of them will ever make this promise. They will never say, ‘You can be sure that the Lord and King is alive.’ ” 27I am watching over them to do them harm and not good. The Jews in Egypt will die of war and hunger until all of them are destroyed. 28Some will not be killed. They will return to Judah from Egypt. But they will be very few. Then all the people of Judah who came to live in Egypt will know the truth. They will know whether what I say or what they say will come true.

29“ ‘I will give you a sign that I will punish you in this place,’ announces the Lord. ‘Then you can be sure that my warnings of harm against you will come true.’ 30The Lord says, ‘I am going to hand over Pharaoh Hophra king of Egypt. I will hand him over to his enemies who want to kill him. In the same way, I handed over King Zedekiah to Nebuchadnezzar, the king of Babylon. He was the enemy who wanted to kill Zedekiah.’ ”