Jeremias smides i en tom cisterne
1Der var imidlertid fire mænd ved navn Shefatja, Gedalja, Jukal og Pashhur, som ønskede at lukke munden på mig. De havde jo hørt, hvordan jeg gang på gang havde advaret folket med det budskab, 2som Herren havde givet mig: „De, der bliver i Jerusalem, vil dø af hungersnød eller sygdom eller blive dræbt i krigen. Men de, der overgiver sig til babylonierne, vil overleve. 3Herren vil nemlig overgive Jerusalem til Babyloniens konge, som vil indtage byen.”
4De fire mænd gik til kongen og sagde: „Herre, vi må uskadeliggøre Jeremias. Hans budskaber undergraver hærens moral. Han skaber en negativ stemning blandt de krigere, vi endnu har tilbage, og hele befolkningen i byen. Han er en forræder, som ikke ønsker, at vi skal reddes, men at vi skal rammes af ulykke.”
5Kong Zidkija gav efter og sagde: „Gør med ham, som I vil.”
6Så hentede de mig og firede mig ned i et tom vandreservoir i gården. Den tilhørte Malkija, der var medlem af kongefamilien. Der var intet vand i den, men der var stadig et tykt lag mudder på bunden, så jeg sank ned i mudderet.
7Men da kushitten Ebed-Melek, en af de ledende hoffolk, hørte, at jeg var blevet kastet i det tomme vandreservoir, 8skyndte han sig straks til kongen, som på det tidspunkt var i færd med at dømme i nogle retssager på pladsen foran Benjaminporten.
9„Herre konge,” sagde han. „Der er begået en meget ondsindet handling imod profeten Jeremias. Man har kastet ham i et tomt vandreservoir, og dér vil han dø af sult, for han får ingen mad.”
10Da befalede kongen: „Tag 30 mænd med dig og få hejst Jeremias op af vandreservoiret, før han dør.” 11Så skyndte Ebed-Melek og mændene sig af sted til et af paladsets nederste kælderrum, hvor de hentede nogle kasserede klude, som de hejste ned i vandreservoiret med et reb. 12„Bind rebet omkring dig og læg kludene imellem rebet og dine armhuler,” råbte Ebed-Melek, og da jeg havde gjort det, 13trak de mig op af vandreservoiret og bragte mig tilbage til min husarrest.
Zidkija spørger endnu en gang Jeremias til råds
14En dag sendte kong Zidkija bud efter mig og bad mig komme hen til den tredje indgang til templet. „Jeg har et spørgsmål til dig,” begyndte kongen. „Prøv nu ikke at skjule sandheden for mig.”
15„Jamen, hvis jeg fortæller dig sandheden, slår du mig bare ihjel,” svarede jeg. „Og for øvrigt følger du aldrig mine råd.”
16Så svor kong Zidkija ved den levende Gud, at han hverken ville slå mig ihjel eller udlevere mig til dem, der ønskede at få ram på mig.
17Da sagde jeg til ham: „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Hvis du vil overgive dig til de babyloniske officerer, vil du og din familie overleve, og byen vil blive skånet. 18Men hvis du nægter at overgive dig, vil den babyloniske hær brænde byen ned til grunden, og du har ingen chance for at undslippe.”
19„Men jeg er bange for at overgive mig,” svarede kongen, „for babylonierne vil sikkert udlevere mig til de judæiske overløbere, og hvem ved, hvad de vil gøre ved mig?”
20„Hvis du vil adlyde Herren,” svarede jeg, „har du ikke noget at frygte. Du vil redde livet, og du vil få det bedre, end du har det her. 21Men hvis du nægter at overgive dig, så kan jeg fortælle dig, hvad der vil ske, for det har Herren vist mig i et syn: 22Alle paladsets kvinder blev udleveret til de babyloniske officerer. Og de sang en smædevise om dig:
Hvorfor troede du dine venners ord?
De førte dig jo ud på det forkerte spor.
Og da du så stod midt i ulykken,
vendte de dig bare ryggen.
23Alle dine koner og børn vil blive udleveret til babylonierne, og du har ingen chance for at undslippe. Du bliver taget til fange, og byen bliver brændt ned til grunden.”
24Da sagde Zidkija til mig: „Lad det her blive imellem os to. Hvis du røber for nogen, hvad du her har sagt, er du dødsens. 25Hvis mine hoffolk får nys om vores samtale, og hvis de truer dig med døden, medmindre du fortæller dem, hvad vi har talt om, 26skal du sige til dem: ‚Jeg bad bare kongen love mig, at han aldrig igen vil kaste mig i fangehullet i Jonatans hus.’ ”
27Hoffolkene kom da også hen til mig og ville krydsforhøre mig om mit møde med kongen. Jeg gjorde nøjagtigt, som kongen havde sagt. Derefter lod de mig være i fred, for ingen havde hørt, hvad jeg snakkede med kongen om. 28Således forblev jeg i husarrest på paladsets område, indtil den dag da Jerusalem blev indtaget.
Ginhulog si Jeremias sa Buho nga Pulunduhan sang Tubig
1Nakabati sila ni Shefatia nga anak ni Matan, si Gedalia nga anak ni Pashur, si Jehucal nga anak ni Shelemia, kag si Pashur nga anak ni Malkia sa ginsiling ni Jeremias sa mga tawo. Amo ini ang ginsiling ni Jeremias, “Nagasiling ang Ginoo nga 2ang bisan sin-o nga magpabilin sa sini nga siyudad mapatay sa inaway, gutom, kag balatian. Pero ang bisan sin-o nga magsurender sa mga taga-Babilonia38:2 taga-Babilonia: sa literal, Kaldeanhon. Amo man sa bersikulo 18, 19 kag 23. indi mapatay kundi maluwas kag mabuhi. 3Nagasiling man ang Ginoo nga sigurado gid nga maagaw ini nga siyudad sang mga taga-Babilonia kag sakupon nila ini.”
4Gani ato nga mga opisyal nagsiling sa hari, “Dapat patyon ini nga tawo. Ginapaluya lang niya ang mga soldado nga nabilin sa sini nga siyudad, pati ang tanan nga tawo, tungod sang iya ginapanghambal sa ila. Wala siya nagahandom sang kaayuhan sang mga tawo kundi sang ila kalaglagan.” 5Nagsabat si Haring Zedekia, “Pagusto kamo kon ano ang himuon ninyo sa iya. Indi ako makapamalabag.”
6Gani ginkuha nila si Jeremias kag gintunton sa buho nga pulunduhan sang tubig didto sa lagwerta sang mga guwardya. Ini nga pulunduhan sang tubig ginapanag-iyahan ni Malkia nga anak sang hari. Wala ini sing tubig pero may lunang, kag halos nalubong didto si Jeremias.
7-8Pero sang mabatian ni Ebed Melec nga taga-Etiopia38:7-8 taga-Etiopia: sa Hebreo, taga-Cush., nga isa sa mga opisyal sang palasyo, nga ginsulod si Jeremias sa buho nga pulunduhan sang tubig, nagkadto siya sa hari didto sa palasyo. Nagapungko sadto ang hari sa Puwertahan ni Benjamin. Nagsiling siya sa hari, 9“Mahal nga Hari, malain ang ginhimo sang sina nga mga tawo kay Jeremias. Ginhulog nila siya sa buho, kag mapatay gid siya didto sa gutom kon maubos na ang pagkaon sa siyudad.” 10Dayon nagmando ang hari kay Ebed Melec, “Upda ang 30 sa akon mga tinawo kag kuhaa ninyo si Jeremias sa buho agod indi siya mapatay.”
11Gani gin-upod ni Ebed Melec ang mga tawo kag nagkadto sila sa bodega sang palasyo. Nagkuha si Ebed Melec didto sang mga lapat kag gintunton dayon nila ini upod sa lubid didto kay Jeremias sa buho. 12Nagsiling si Ebed Melec kay Jeremias, “Ihapin sa imo ilok ang mga lapat agod indi ka masakitan sang lubid.” Ginhimo ato ni Jeremias, 13kag dayon ginbatak nila siya paguwa sa buho. Kag nagpabilin nga priso si Jeremias didto sa lagwerta sang mga guwardya.
Ginpatawag Liwat ni Haring Zedekia si Jeremias
14Karon, ginpatawag ni Haring Zedekia si Jeremias didto sa ikatatlo nga puwertahan sang templo sang Ginoo. Nagsiling si Zedekia kay Jeremias, “May ipamangkot ako sa imo, kag gusto ko nga sugiran mo ako sing matuod.”
15Nagsiling si Jeremias kay Zedekia, “Kon sugiran ko ikaw sing matuod, ipapatay mo ako. Bisan laygayan ko pa ikaw, indi ka gihapon magpamati sa akon.” 16Pero nagsumpa sing sekreto si Haring Zedekia kay Jeremias. Siling niya, “Nagasumpa ako sa Ginoo nga buhi, nga naghatag sa aton sang kabuhi, nga indi ko ikaw pagpatyon ukon pag-itugyan sa gusto magpatay sa imo.”
17Nagsiling si Jeremias kay Zedekia, “Amo ini ang ginasiling sang Ginoong Dios nga Makagagahom, ang Dios sang Israel: Kon magsurender ka sa mga opisyal sang hari sang Babilonia, maluwas mo ang imo kabuhi kag indi pagsunugon ini nga siyudad. Ikaw kag ang imo panimalay mabuhi. 18Pero kon indi ka gani magsurender, itugyan ini nga siyudad sa mga taga-Babilonia, kag sunugon nila ini kag indi ka gid makapalagyo sa ila.” 19Nagsiling si Haring Zedekia, “Nahadlok ako sa mga Judio nga nagadampig sa mga taga-Babilonia. Basi kon itugyan ako sang mga taga-Babilonia sa ila kag sakiton nila ako.”
20Nagsabat si Jeremias, “Indi ka pag-itugyan sa ila kon tumanon mo lang ang Ginoo. Kon sundon mo ang akon ginasiling, maluwas ang imo kabuhi, kag wala sing may matabo sa imo. 21Pero kon indi ka gani magsurender, amo ini ang ginpahayag sang Ginoo sa akon nga matabo sa imo: 22Ang tanan nga babayi nga nabilin sa imo palasyo pagadal-on sang mga opisyal sang hari sang Babilonia. Ini nga mga babayi magasiling sa imo: ‘Gintunto ka lang sang imo suod nga mga abyan. Karon nga ang imo mga tiil nagalubong sa lunang, ginbayaan ka nila.’
23“Ang tanan mo nga asawa kag kabataan pagabihagon sang mga taga-Babilonia. Ikaw mismo indi makapalagyo sa ila; bihagon ka sang hari sang Babilonia, kag pagasunugon ini nga siyudad.”
24Dayon nagsiling si Zedekia kay Jeremias, “Indi ka gid magpanugid sang aton gin-estoryahan agod indi ka mapatay. 25Basi kon mabalitaan sang mga opisyal nga nag-estoryahanay kita kag mamangkot sila sa imo, ‘Ano ang inyo gin-estoryahan sang hari? Kon indi ka manugid patyon ka namon.’ 26Kon matabo ini, silingon mo sila, ‘Nagpakitluoy ako sa hari nga indi niya ako pag-ibalik sa balay ni Jonatan agod mapatay didto.’ ”
27Nagkadto matuod ang mga opisyal kay Jeremias kag ginpamangkot siya. Ginsabat niya sila suno sa ginsiling sang hari sa iya. Gani wala na sila magsagi pangusisa, kay wala man sing may nakabati sang pag-estoryahanay ni Jeremias kag sang hari.
28Nagpabilin nga priso si Jeremias didto sa lagwerta sang mga guwardya hasta sang adlaw nga naagaw ang Jerusalem.
