70 års fangenskab
1Det følgende budskab om Judas folk gav Herren mig i kong Jojakims, Josias’ søns, fjerde regeringsår, det år, hvor Nebukadnezar blev konge over Babylonien.
2-3Først sagde jeg til Jerusalems indbyggere og hele Judas folk: „I 23 år, fra kong Josias af Judas 13. regeringsår og indtil nu, har Herren givet mig mange budskaber. Jeg har trofast forkyndt jer hans ord, men I har nægtet at adlyde ham. 4Gang på gang har Herren sendt sine profeter til jer, men I har vendt det døve øre til. 5Hver gang sagde Herren: Vend om fra jeres onde tanker og handlinger, så skal I få lov til at blive i det land, Herren gav jer, for at I altid skulle bo der. 6Gør mig ikke vred ved at dyrke de afguder, I selv fremstiller. Men hvis I adlyder mig, vil det gå jer godt.”
7Dernæst bragte jeg dem et nyt budskab fra Herren: „I har ikke villet adlyde mig og er blevet ved med at provokere mig med jeres afgudsdyrkelse. Derfor kan I takke jer selv for den straf, I får. 8Jeg er Herren, den Almægtige, og fordi I ikke ville høre på mig, 9vil jeg nu samle alle hærene fra nord under kong Nebukadnezar, som jeg har udvalgt til at være mit redskab. Han vil føre krig mod dette land og dets befolkning og de øvrige nationer omkring jer. Jeg vil slå hårdt ned på jer og lægge landet i ruiner i lang tid,25,9 Ordret „for evigt”, men det hebraiske ord betyder blot en uafgrænset tidsperiode. så I bliver til hån og spot. 10Jeg vil sørge for, at glæden forsvinder fra landet, at alle bryllupsfester ophører, at kværnen standser og husene ligger hen i mørke. 11Hele landet kommer til at ligge brak som en ødemark, og Israel og nabofolkene skal være under babylonisk herredømme i 70 år.
12Når de 70 år er gået, vil jeg straffe Babyloniens konge og hans folk for deres synd, så deres land bliver til ørken, 13og jeg vil bringe alle de rædsler over babylonierne, som jeg har truet med i denne bog. Jeg vil udføre den straf, som Jeremias har forkyndt over nationerne. 14Mange nationer og store konger vil besejre dem og gøre dem til slaver, sådan som de selv gjorde Israels folk til slaver. Jeg vil gengælde dem alt det onde, de har gjort imod mit folk.”
Guds vredes bæger
15Derefter talte Herren, Israels Gud, til mig i et syn: „Her, tag dette bæger! Det er fyldt til randen med min vredes vin. Alle de nationer, jeg sender dig til, skal drikke af bægeret. 16Når de har drukket, vil de blive øre af skræk over de krigsrædsler, jeg sender over dem.”
17Så tog jeg bægeret med Herrens vrede, og alle de folkeslag, Herren sendte mig til, tvang jeg til at drikke af hans vredes bæger. 18Jeg begyndte med Jerusalem og de omliggende byer i Juda, hvis konger og ledere drak af Guds vredes vin. Det hele skal lægges i ruiner til skræk og advarsel for resten af verden. 19-20Så kom jeg til Egypten, til Farao og hans hof, til hans embedsmænd, hele det egyptiske folk og alle de fremmede, som bor i landet. Også de drak af Herrens forfærdelige bæger. Så kom turen til kongerne i landet Utz og til kongerne i filisterbyerne Ashkalon, Gaza, Ekron og den tilbageværende rest af Ashdods indbyggere. 21Derefter kom jeg til Edom, Moab og Ammon, 22alle kongerne i Tyrus, Sidon og rundt omkring på Middelhavskysten. 23Så kom jeg til byerne Dedan, Tema og Buz, 24alle de arabiske konger og nomadestammer i ørkenen, 25alle Zimris, Elams og Mediens konger. 26Selv konger i fjerne riger mod nord måtte en efter en stå for tur, alle verdens nationer, også Babyloniens konge måtte drikke af Herrens vredes bæger.
27Så sagde Herren til mig: „Sig til dem: Hør hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud siger: ‚Drik af mit vredes bæger, til I er fulde og brækker jer og ikke kan rejse jer igen, for I skal opleve frygtelige krige.’ 28Hvis de nægter at drikke af bægeret, skal du sige til dem: ‚Herren, den Almægtige, befaler jer at drikke! Der er ingen vej udenom! 29Jeg begyndte med at straffe min egen, udvalgte by. Skulle jeg så lade jer gå fri? Nej, I kan ikke undslippe straffen. Jeg erklærer krig mod samtlige jordens nationer.’
30Jeremias, du skal profetere imod dem og sige: ‚Herren tordner imod sit eget folk fra sin hellige bolig i Himlen. Og imod resten af jordens befolkning råber han som arbejderne, der tramper druer i vinpersen. 31Krigsråbet når ud til jordens fjerneste afkroge. Han dømmer menneskeheden og alle verdens nationer, han fælder alle onde på jorden med sit sværd. 32Se, siger Herren, den Almægtige, straffen skal brede sig fra folk til folk som en voldsom orkan, der kommer fra jordens ender. 33Den dag vil ligene af de døde ligge henslængt i hele verden. De vil ligge som affald på jorden, uden at nogen sørger over dem eller begraver dem.’ ”
34Klag og græd, I onde ledere! Rul jer i støvet, I folkenes herskere! Timen er kommet, da I skal knuses og spredes som potteskår ud over jorden. 35I får ingen mulighed for at undslippe, det er ude med jer!
36Hør fyrsternes og magthavernes desperate skrig. Herren har raseret deres lande. 37Fredelige landskaber bliver til ørken på grund af Herrens voldsomme vrede. 38Han er kommet frem fra sit skjul som en løve på jagt for at ødelægge dem og deres land med sit frygtelige sværd og sin voldsomme vrede.
Seventy years of captivity
1The word came to Jeremiah concerning all the people of Judah in the fourth year of Jehoiakim son of Josiah king of Judah, which was the first year of Nebuchadnezzar king of Babylon. 2So Jeremiah the prophet said to all the people of Judah and to all those living in Jerusalem: 3For twenty-three years – from the thirteenth year of Josiah son of Amon king of Judah until this very day – the word of the Lord has come to me and I have spoken to you again and again, but you have not listened.
4And though the Lord has sent all his servants the prophets to you again and again, you have not listened or paid any attention. 5They said, ‘Turn now, each of you, from your evil ways and your evil practices, and you can stay in the land the Lord gave to you and your ancestors for ever and ever. 6Do not follow other gods to serve and worship them; do not arouse my anger with what your hands have made. Then I will not harm you.’
7‘But you did not listen to me,’ declares the Lord, ‘and you have aroused my anger with what your hands have made, and you have brought harm to yourselves.’
8Therefore the Lord Almighty says this: ‘Because you have not listened to my words, 9I will summon all the peoples of the north and my servant Nebuchadnezzar king of Babylon,’ declares the Lord, ‘and I will bring them against this land and its inhabitants and against all the surrounding nations. I will completely destroy25:9 The Hebrew term refers to the irrevocable giving over of things or persons to the Lord, often by totally destroying them. them and make them an object of horror and scorn, and an everlasting ruin. 10I will banish from them the sounds of joy and gladness, the voices of bride and bridegroom, the sound of millstones and the light of the lamp. 11This whole country will become a desolate wasteland, and these nations will serve the king of Babylon for seventy years.
12‘But when the seventy years are fulfilled, I will punish the king of Babylon and his nation, the land of the Babylonians,25:12 Or Chaldeans for their guilt,’ declares the Lord, ‘and will make it desolate for ever. 13I will bring on that land all the things I have spoken against it, all that are written in this book and prophesied by Jeremiah against all the nations. 14They themselves will be enslaved by many nations and great kings; I will repay them according to their deeds and the work of their hands.’
The cup of God’s wrath
15This is what the Lord, the God of Israel, said to me: ‘Take from my hand this cup filled with the wine of my wrath and make all the nations to whom I send you drink it. 16When they drink it, they will stagger and go mad because of the sword I will send among them.’ 17So I took the cup from the Lord’s hand and made all the nations to whom he sent me drink it:
18Jerusalem and the towns of Judah, its kings and officials, to make them a ruin and an object of horror and scorn, a curse25:18 That is, their names to be used in cursing (see 29:22); or, to be seen by others as cursed – as they are today;
19Pharaoh king of Egypt, his attendants, his officials and all his people, 20and all the foreign people there;
all the kings of Uz;
all the kings of the Philistines (those of Ashkelon, Gaza, Ekron, and the people left at Ashdod);
21Edom, Moab and Ammon;
22all the kings of Tyre and Sidon;
the kings of the coastlands across the sea;
23Dedan, Tema, Buz and all who are in distant places25:23 Or who clip the hair by their foreheads;
24all the kings of Arabia and all the kings of the foreign people who live in the wilderness;
25all the kings of Zimri, Elam and Media;
26and all the kings of the north, near and far, one after the other – all the kingdoms on the face of the earth.
And after all of them, the king of Sheshak25:26 Sheshak is a cryptogram for Babylon. will drink it too.
27‘Then tell them, “This is what the Lord Almighty, the God of Israel, says: drink, get drunk and vomit, and fall to rise no more because of the sword I will send among you.” 28But if they refuse to take the cup from your hand and drink, tell them, “This is what the Lord Almighty says: You must drink it! 29See, I am beginning to bring disaster on the city that bears my Name, and will you indeed go unpunished? You will not go unpunished, for I am calling down a sword on all who live on the earth, declares the Lord Almighty.”
30‘Now prophesy all these words against them and say to them:
‘ “The Lord will roar from on high;
he will thunder from his holy dwelling
and roar mightily against his land.
He will shout like those who tread the grapes,
shout against all who live on the earth.
31The tumult will resound to the ends of the earth,
for the Lord will bring charges against the nations;
he will bring judgment on all mankind
and put the wicked to the sword,” ’
declares the Lord.
32This is what the Lord Almighty says:
‘Look! Disaster is spreading
from nation to nation;
a mighty storm is rising
from the ends of the earth.’
33At that time those slain by the Lord will be everywhere – from one end of the earth to the other. They will not be mourned or gathered up or buried, but will be like dung lying on the ground.
34Weep and wail, you shepherds;
roll in the dust, you leaders of the flock.
For your time to be slaughtered has come;
you will fall like the best of the rams.25:34 Septuagint; Hebrew fall and be shattered like fine pottery
35The shepherds will have nowhere to flee,
the leaders of the flock no place to escape.
36Hear the cry of the shepherds,
the wailing of the leaders of the flock,
for the Lord is destroying their pasture.
37The peaceful meadows will be laid waste
because of the fierce anger of the Lord.
38Like a lion he will leave his lair,
and their land will become desolate
because of the sword25:38 Some Hebrew manuscripts and Septuagint (see also 46:16 and 50:16); most Hebrew manuscripts anger of the oppressor
and because of the Lord’s fierce anger.