Jeremiasʼ Bog 22 – BPH & JCB

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 22:1-30

Guds dom over Judas onde konger

1Herren sagde til mig: „Gå hen til paladset og sig til Judas konge, Jojakim: 2Hør, hvad Herren siger til dig, Judas konge, som sidder på Davids trone. Lad også dine embedsmænd og alle andre i paladset høre det. 3Herren siger: Vær retfærdig og gør altid det rigtige. Hjælp dem, som bliver bestjålet eller uretfærdigt behandlet. Du må ikke mishandle eller udnytte de forsvarsløse fremmede, enkerne eller de forældreløse. Du må ikke slå uskyldige mennesker ihjel. 4Hvis du vil adlyde mig, vil Davids slægt fortsat få lov at sidde på tronen i Jerusalem, og de vil sammen med deres embedsmænd og øvrige følge kunne køre ud og ind ad paladsets porte i de kongelige kareter.

5Men hvis du ikke vil lytte til min advarsel, sværger jeg højtideligt på, at dit fornemme palads vil blive til en dynge ruiner.

6Hør, hvad Herren siger om kongepaladset: I mine øjne var du som det frugtbare Gilead og Libanons grønne skove. Men jeg vil ødelægge dig, så du kommer til at ligne en mennesketom ødemark. 7Jeg sender mænd til at begå hærværk imod dig, bevæbnet med økser og brækjern. De skal nedrive dine mure, hugge dine prægtige cedertræsbjælker i stykker og kaste dem på bålet. 8Folk fra fjerne lande skal gå forbi denne ruinby og udbryde: ‚Hvorfor ødelagde Herren så prægtig en by?’ 9Og man vil svare: ‚Fordi byens indbyggere brød pagten med Herren, deres Gud, og dyrkede andre guder.’

10Græd ikke over den konge, som allerede er død,22,10 Kong Josias døde fredeligt, men hans søn Joahaz blev ført i eksil til Egypten og hans sønnesøn Jojakin til Babylon. Joahaz hed egentlig Shallum, som der står i den hebraiske tekst, men kongerne fik gerne et særligt navn, når de besteg tronen. Jf. 2.Kong. 23,31ff. Joahaz’ bror, Jojakim, blev konge, efter at Joahaz var ført i eksil. men græd over ham, der føres bort i eksil og aldrig mere får sit fædreland at se. 11Hør, hvad Herren siger om Judas kong Joahaz, der efterfulgte sin far Josias, og som blev ført i eksil: 12Han vil dø i det fremmede og aldrig se sit eget land igen.

13Kong Jojakim, du er en ond konge. Du udbygger dit flotte palads, tvinger dine landsmænd til at arbejde for dig, men betaler dem ikke for det. 14Du siger: ‚Jeg bygger et prægtigt palads med store sale ovenpå, mange vinduer og cedertræspaneler på væggene, dekoreret med rødlige farver.’ 15Men man bliver ikke en stor konge, bare fordi man ejer store rigdomme. Hvorfor mon det gik din far så godt? Fordi han var fair og retfærdig, og derfor velsignede Gud ham. 16Han sørgede for, at de fattige og nødstedte fik hjælp, og derfor gik det ham godt. Sådan handler de, der kender Herren. 17Men du derimod, du er egoistisk, grisk og uærlig. Du myrder uskyldige mennesker, undertrykker de fattige og hersker brutalt.

18Derfor vil Herren straffe dig, kong Jojakim af Juda, som efterfulgte din far Josias. Hverken din familie eller dine undersåtter vil sørge over din død. 19Du får ingen værdig begravelse, men dit lig slæbes ud af byen og smides på lossepladsen.”

Jerusalems og Judas skæbne

20„Åh, mit folk,” siger Herren, „I har grund til at sørge, for alle jeres forbundsfæller er besejret. I kan søge efter dem i Libanon, kalde på dem i Bashan eller lede efter dem i Moabs bjerge, men det er forgæves.

21Mens landet endnu havde fred, advarede jeg jer, men I svarede: ‚Lad os være.’ Sådan har I opført jer fra begyndelsen. Altid har I gjort oprør imod mig. 22Jeres ledere bliver blæst væk som af et vindpust, og jeres forbundsfæller ført bort som fanger. I vil opleve stor ydmygelse, og det sker alt sammen på grund af jeres ondskab. 23I har hidtil følt jer sikre som en fugl, der har sin rede i Libanons regnskove, men snart vil I komme til at stønne af smerte som en kvinde i fødselsveer.”

Dommen over Jekonja

24„Så sandt jeg lever,” siger Herren til kong Jekonja22,24 På hebraisk „Konja”, en kort form af Jekonja, som er et andet navn for Jojakin. af Juda, Jojakims søn. „Jeg vil fjerne dig fra tronen, for du er ikke værdig til at være leder for mit folk. 25Jeg udleverer dig til dem, du frygter mest, kong Nebukadnezar og den babyloniske hær. 26Jeg jager dig og din mor ud af landet, og I skal begge dø i et fremmed land. 27I vil længes tilbage til jeres fædreland, men aldrig se det igen.”

28Hvorfor er kong Jekonja blevet som en revnet krukke, ingen vil eje? Hvorfor skal både han og hans børn føres i eksil til fjerne lande?

29Åh, mit stakkels land og mit stakkels folk! Hør, hvad Herren siger: 30„Lad Jekonja gå over i historien, som om han var en barnløs konge, for ingen af hans børn vil nogensinde sidde på Davids trone og herske i Juda. Han vil blive husket som en mislykket konge.”

Japanese Contemporary Bible

エレミヤ書 22:1-30

22

邪悪な王へのさばき

1神は私に語りました。「出かけて行って、直接ユダの王に伝えよ。 2ダビデの王座についているユダ王国の王と家来たち、それに民よ、わたしのことばを聞きなさい。 3これがわたしの命令だ。公平で正しいことを行え。正義を求める人を助け、悪いことは即刻やめよ。外国人や移民、それに孤児と未亡人の権利を守り、罪のない者を殺してはならない。 4もしおまえが、今している恐ろしいことに終止符を打つなら、わたしはこの国を解放し、再びダビデの王座に次々と王をつかせる。しかも、すべての民が栄えるようになる。 5だが、もしおまえがこの警告を聞かないなら、わたしは自分の名にかけて誓うが、この宮殿は必ず廃墟となる。 6この宮殿については、こう宣告する。

おまえは、わたしにとっては豊作の地ギルアデであり、

青々としたレバノンの森林だ。

だが、わたしはおまえを滅ぼし、

人の住まない、荒れ果てた場所にする。

7おまえを解体する道具を持った者たちを集める。

彼らは、木目の美しい杉の木を引き抜き、

火に投げ込む。

8多くの国々の民が、この町の廃墟のそばを通り、口々に言う。『イスラエルの主はなぜ、このようなことをしたのだろう。なぜ、こんなに大きな都をつぶしたのだろう。』 9この疑問に、次のような答えが返ってくる。『この住民が、神を忘れ、神との契約を破ったからだ。彼らは偶像を拝んだのだ。』

10死人のために泣いてはならない。

連れて行かれた捕虜のために泣きなさい。

彼らは二度と祖国の土を踏めないからだ。

11また、父ヨシヤの跡を継いで王位につき、捕虜として連れ去られたエホアハズについては、こう宣告する。

12彼は遠い異国で死に、二度と故国を見ることができない。

13エホヤキム王よ。おまえはひどい目に会う。

強制労働によって宮殿を建てているからだ。

おまえは、賃金を支払わないという不正を

宮殿の壁に塗り込み、

戸のわくと天井に虐待をはめ込んでいる。

14そして、こう言っている。

『広々した部屋が幾つもあり、窓のたくさんついた、

壮大な宮殿を建てよう。

香りの高い杉材をふんだんに使い、

鮮やかな朱に塗り上げよう。』

15だが、美しい宮殿ができたからといって、

りっぱな王になれるわけではない。

おまえの父ヨシヤは、

なぜ長い間王位についていたのか。

彼が正しく、公平を第一としたからだ。

だからこそ、彼には神の祝福があった。

16彼は、貧しい人や困っている人に

正義と援助の手が差し伸べられるようにした。

それで、何もかもうまくいったのだ。

このような人こそ、神のそば近くにいることができる。

17だが、おまえはどうだ。

自己中心で、貪欲であり、不誠実この上もない。

罪のない者を虫けらのように殺し、貧しい者を苦しめ、

血も涙もない暴君になり下がっている。

18だから、父ヨシヤの跡を継いだエホヤキム王に、

次の刑罰を下す。

彼が死んでも、家族の者はだれも泣かない。

家来は、彼が死んだことなど気にもかけない。

19彼はエルサレムの外に引きずり出され、

門の向こうのごみ捨て場に投げ込まれて、

死んだろばのように埋められる。

20頼みの連合軍は姿を消したのだから、

大声を上げて泣くがいい。

レバノンに行って彼らを捜し、バシャンで叫べ。

アバリムで彼らを尋ねよ。

彼らは一人残らず死んでいて、

助けてくれる者は一人も残っていない。

21おまえに勢いがあった時、わたしは警告したが、

おまえは『干渉しないでください』と言った。

おまえは子どものころから、

わたしのことばを聞いたためしがない。

22おまえの連合軍は、

ひと吹きの風で姿を消した。

友人はみな、奴隷となって連れて行かれる。

こうして、いやでも自分の悪を認めざるをえなくなり、

おまえは恥をかく。

23レバノンの杉の木立の中の美しい宮殿で

優雅な生活を送ることは、快適この上ない。

だが、まもなくおまえは大声を上げ、

陣痛に襲われた産婦のようにうめき苦しむ。

24-25それから、ユダ王国のエホヤキム王の子エコヌヤよ。たとえ、おまえがわたしの右手にはめた印鑑つきの指輪だったとしても、わたしはおまえを抜き取り、おまえが最も恐れているバビロンのネブカデネザル王と、その強力な軍隊に渡す。 26おまえとおまえの母親をこの国から放り出す。おまえは外国で死ぬ。 27慕っている祖国へは決して帰れない。

28エコヌヤは、壊れて捨てられた皿のようだ。彼も彼の子どもも、遠い国に流される。」 29地よ、主のことばを聞きなさい。 30主はこう語ります。「エコヌヤを、子どものない者として記録しておけ。彼の子どものうち一人も、ダビデの王座につき、ユダを支配することはないからだ。こうして、彼の一生はあわのように消える。」