Jeremiasʼ Bog 22 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 22:1-30

Guds dom over Judas onde konger

1Herren sagde til mig: „Gå hen til paladset og sig til Judas konge, Jojakim: 2Hør, hvad Herren siger til dig, Judas konge, som sidder på Davids trone. Lad også dine embedsmænd og alle andre i paladset høre det. 3Herren siger: Vær retfærdig og gør altid det rigtige. Hjælp dem, som bliver bestjålet eller uretfærdigt behandlet. Du må ikke mishandle eller udnytte de forsvarsløse fremmede, enkerne eller de forældreløse. Du må ikke slå uskyldige mennesker ihjel. 4Hvis du vil adlyde mig, vil Davids slægt fortsat få lov at sidde på tronen i Jerusalem, og de vil sammen med deres embedsmænd og øvrige følge kunne køre ud og ind ad paladsets porte i de kongelige kareter.

5Men hvis du ikke vil lytte til min advarsel, sværger jeg højtideligt på, at dit fornemme palads vil blive til en dynge ruiner.

6Hør, hvad Herren siger om kongepaladset: I mine øjne var du som det frugtbare Gilead og Libanons grønne skove. Men jeg vil ødelægge dig, så du kommer til at ligne en mennesketom ødemark. 7Jeg sender mænd til at begå hærværk imod dig, bevæbnet med økser og brækjern. De skal nedrive dine mure, hugge dine prægtige cedertræsbjælker i stykker og kaste dem på bålet. 8Folk fra fjerne lande skal gå forbi denne ruinby og udbryde: ‚Hvorfor ødelagde Herren så prægtig en by?’ 9Og man vil svare: ‚Fordi byens indbyggere brød pagten med Herren, deres Gud, og dyrkede andre guder.’

10Græd ikke over den konge, som allerede er død,22,10 Kong Josias døde fredeligt, men hans søn Joahaz blev ført i eksil til Egypten og hans sønnesøn Jojakin til Babylon. Joahaz hed egentlig Shallum, som der står i den hebraiske tekst, men kongerne fik gerne et særligt navn, når de besteg tronen. Jf. 2.Kong. 23,31ff. Joahaz’ bror, Jojakim, blev konge, efter at Joahaz var ført i eksil. men græd over ham, der føres bort i eksil og aldrig mere får sit fædreland at se. 11Hør, hvad Herren siger om Judas kong Joahaz, der efterfulgte sin far Josias, og som blev ført i eksil: 12Han vil dø i det fremmede og aldrig se sit eget land igen.

13Kong Jojakim, du er en ond konge. Du udbygger dit flotte palads, tvinger dine landsmænd til at arbejde for dig, men betaler dem ikke for det. 14Du siger: ‚Jeg bygger et prægtigt palads med store sale ovenpå, mange vinduer og cedertræspaneler på væggene, dekoreret med rødlige farver.’ 15Men man bliver ikke en stor konge, bare fordi man ejer store rigdomme. Hvorfor mon det gik din far så godt? Fordi han var fair og retfærdig, og derfor velsignede Gud ham. 16Han sørgede for, at de fattige og nødstedte fik hjælp, og derfor gik det ham godt. Sådan handler de, der kender Herren. 17Men du derimod, du er egoistisk, grisk og uærlig. Du myrder uskyldige mennesker, undertrykker de fattige og hersker brutalt.

18Derfor vil Herren straffe dig, kong Jojakim af Juda, som efterfulgte din far Josias. Hverken din familie eller dine undersåtter vil sørge over din død. 19Du får ingen værdig begravelse, men dit lig slæbes ud af byen og smides på lossepladsen.”

Jerusalems og Judas skæbne

20„Åh, mit folk,” siger Herren, „I har grund til at sørge, for alle jeres forbundsfæller er besejret. I kan søge efter dem i Libanon, kalde på dem i Bashan eller lede efter dem i Moabs bjerge, men det er forgæves.

21Mens landet endnu havde fred, advarede jeg jer, men I svarede: ‚Lad os være.’ Sådan har I opført jer fra begyndelsen. Altid har I gjort oprør imod mig. 22Jeres ledere bliver blæst væk som af et vindpust, og jeres forbundsfæller ført bort som fanger. I vil opleve stor ydmygelse, og det sker alt sammen på grund af jeres ondskab. 23I har hidtil følt jer sikre som en fugl, der har sin rede i Libanons regnskove, men snart vil I komme til at stønne af smerte som en kvinde i fødselsveer.”

Dommen over Jekonja

24„Så sandt jeg lever,” siger Herren til kong Jekonja22,24 På hebraisk „Konja”, en kort form af Jekonja, som er et andet navn for Jojakin. af Juda, Jojakims søn. „Jeg vil fjerne dig fra tronen, for du er ikke værdig til at være leder for mit folk. 25Jeg udleverer dig til dem, du frygter mest, kong Nebukadnezar og den babyloniske hær. 26Jeg jager dig og din mor ud af landet, og I skal begge dø i et fremmed land. 27I vil længes tilbage til jeres fædreland, men aldrig se det igen.”

28Hvorfor er kong Jekonja blevet som en revnet krukke, ingen vil eje? Hvorfor skal både han og hans børn føres i eksil til fjerne lande?

29Åh, mit stakkels land og mit stakkels folk! Hør, hvad Herren siger: 30„Lad Jekonja gå over i historien, som om han var en barnløs konge, for ingen af hans børn vil nogensinde sidde på Davids trone og herske i Juda. Han vil blive husket som en mislykket konge.”

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Jeremías 22:1-30

Juicio contra reyes malvados

1Así dice el Señor: «Ve a la casa del rey de Judá, y proclama allí este mensaje: 2“Tú, rey de Judá, que estás sentado sobre el trono de David, y tus oficiales y tu pueblo, que entran por estas puertas, escuchad la palabra del Señor. 3Así dice el Señor: ‘Practicad el derecho y la justicia. Librad al oprimido del poder del opresor. No maltratéis ni hagáis violencia al extranjero, ni al huérfano ni a la viuda, ni derraméis sangre inocente en este lugar. 4Si de veras cumplís con esta palabra, entonces por las puertas de este palacio entrarán reyes que ocuparán el trono de David; entrarán en carros y a caballo, acompañados por sus oficiales y su pueblo. 5Pero, si no obedecéis estas palabras, juro por mí mismo que este palacio se convertirá en un montón de ruinas. Yo, el Señor, lo afirmo’ ”».

6Porque así dice el Señor acerca de la casa real de Judá:

«Para mí, tú eres como Galaad

y como la cima del Líbano,

pero juro que te convertiré en un desierto,

en ciudades deshabitadas.

7Enviaré contra ti destructores,

cada uno con sus armas,

que talarán tus cedros más hermosos

y los echarán en el fuego.

8»Gente de muchas naciones pasará por esta ciudad, y se preguntará: “¿Por qué habrá tratado así el Señor a esta gran ciudad?” 9Y se le responderá: “Porque abandonaron el pacto del Señor su Dios, adorando y sirviendo a otros dioses”».

10No lloréis por el que está muerto,

ni hagáis lamentaciones por él.

Llorad más bien por el exiliado,

por el que nunca volverá

ni verá más la tierra en que nació.

11Así dice el Señor acerca de Salún hijo de Josías, rey de Judá, que ascendió al trono después de su padre Josías y que salió de este lugar: «Nunca más volverá, 12sino que morirá en el lugar donde ha sido desterrado. No volverá a ver más este país.

13»¡Ay del que edifica su casa

y sus habitaciones superiores

violentando la justicia y el derecho!

¡Ay del que obliga a su prójimo

a trabajar de balde,

y no le paga por su trabajo!

14¡Ay del que dice: “Me edificaré una casa señorial,

con habitaciones amplias en el piso superior”!

Y le abre grandes ventanas,

y la recubre de cedro y la pinta de rojo.

15»¿Acaso eres rey

solo por acaparar mucho cedro?

Tu padre no solo comía y bebía,

sino que practicaba el derecho y la justicia,

y por eso le fue bien.

16Defendía la causa del pobre y del necesitado,

y por eso le fue bien.

¿Acaso no es esto conocerme?

—afirma el Señor—.

17»Pero tus ojos y tu corazón

solo buscan ganancias deshonestas,

solo buscan derramar sangre inocente

y practicar la opresión y la violencia».

18Por eso, así dice el Señor acerca de Joacim hijo de Josías, rey de Judá:

«Nadie lamentará su muerte ni gritará:

“¡Ay, mi hermano! ¡Ay, mi hermana!”

Nadie lamentará su muerte ni gritará:

“¡Ay, señor! ¡Ay, Majestad!”

19Será enterrado como un asno,

y lo arrastrarán y lo arrojarán

fuera de las puertas de Jerusalén».

20«¡Sube al Líbano y grita;

levanta tu voz en Basán!

¡Grita desde Abarín,

pues todos tus amantes han sido destruidos!

21Yo te hablé cuando te iba bien,

pero tú dijiste: “¡No escucharé!”

Así te has comportado desde tu juventud:

¡nunca me has obedecido!

22El viento arrastrará a todos tus pastores,

y tus amantes irán al cautiverio.

Por culpa de toda tu maldad

quedarás avergonzada y humillada.

23Tú que habitas en el Líbano,22:23 el Líbano. Es decir, en el palacio en Jerusalén (véase 1R 7:2).

que has puesto tu nido entre los cedros,

¡cómo gemirás cuando te vengan los dolores,

dolores como de parturienta!

24»¡Tan cierto como que yo vivo —afirma el Señor—, que aunque Jeconías22:24 Jeconías. Lit. Conías (variante de este nombre); también en v. 28. hijo de Joacim, rey de Judá, sea un anillo en mi mano derecha, aun de allí lo arrancaré! 25Yo te entregaré en manos de los que buscan matarte, y en manos de los que tú más temes, es decir, en poder de Nabucodonosor, rey de Babilonia, y de los babilonios. 26A ti y a la madre que te dio a luz os arrojaré a un país que no os vio nacer, y allí moriréis. 27Jamás volverán al país al que tanto anhelan volver».

28¿Es Jeconías una vasija despreciable y rota,

un objeto que nadie desea?

¿Por qué son arrojados él y su descendencia,

y echados a un país que no conocen?

29¡Tierra, tierra, tierra!

¡Escucha la palabra del Señor!

30Así dice el Señor: «Anotad a este hombre

como si fuera un hombre sin hijos;

como alguien que fracasó en su vida.

Porque ninguno de sus descendientes

logrará ocupar el trono de David,

ni reinar de nuevo en Judá».