Jeremiasʼ Bog 20 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 20:1-18

Jeremias sættes i gabestok og beklager sig over en profets lidelser

1Præsten Pashhur, Immers søn, der var sikkerhedschef i Herrens tempel, hørte Jeremias’ ord. 2Derfor arresterede han ham, lod ham piske og satte ham i gabestokken ved Benjaminporten ind til templet. 3Næste dag, da Pashhur endelig løslod ham, sagde Jeremias: „Pashhur, Herren giver dig et nyt navn: Fra nu af skal du hedde ‚Omringet-af-rædsel’. 4Herren vil nemlig omringe dig og dine venner med rædsel, og du vil se dine venner blive dræbt af fjenderne. Han vil udlevere Judas befolkning til Babylons konge, så mange vil blive dræbt i krigen og resten ført bort som fanger til Babylon. 5Han giver fjenden tilladelse til at plyndre Jerusalem. Alle byens berømte skatte, de kongelige juveler, alt guld og sølv vil blive ført til Babylon som krigsbytte. 6Og hvad angår dig selv, Pashhur, skal du og din familie og alle dine tjenere ende som fanger i Babylon. Der skal du dø og begraves. Det gælder både dig og alle dem, der lod sig vildlede af dine falske profetier.”

7Da bad jeg: „Herre, du overtalte mig til at bringe dit budskab. Jeg lod mig overtale, fordi du er mægtigere end jeg er, men nu håner hele byen mig. 8Hver gang jeg åbner munden for at bringe dit ord, handler det om vold og ødelæggelse. Det er derfor folk er på nakken af mig. 9Jeg fristes til at give op som profet og ikke længere bringe de budskaber, du giver mig. Men budskaberne brænder som ild i mit indre, så jeg er tvunget til at komme frem med dem. 10Jeg hører, hvordan de hvisker bag min ryg og leder efter et påskud til at gøre det af med mig. Selv mine tidligere venner venter på en anledning til at fælde mig. ‚Før eller senere gør han noget strafbart,’ siger de, ‚så kan vi få ram på ham!’

11Men du står ved min side som en vældig kriger, og dig kan mine modstandere ikke magte. Derfor kan de ikke slå mig ud. Til sidst bliver de ydmyget på en måde, som aldrig bliver glemt. 12Almægtige Herre, du ved, hvem der er oprigtig, for du gennemskuer menneskets skjulte tanker og motiver. Derfor stoler jeg på dig og har overladt min sag i dine hænder. Jeg ser frem til, at du vil straffe dem. 13Jeg vil synge min tak og lovprisning til dig, Herre, for du redder de svage ud af onde menneskers kløer.

14Alligevel siger jeg: Gid jeg aldrig var blevet født! Det var ikke en velsignelse for mig at se dagens lys. 15Forbandet være den person, der gjorde min far glad med nyheden om, at han havde fået en søn. 16Må det gå den budbringer ligesom de oldtidsbyer, du udryddede uden skånsel. Må han høre advarselsråb om morgenen og kampråb ved middagstid, 17for han burde have dræbt mig ved fødslen. Gid jeg var død som foster eller aldrig kommet ud af min mors mave. 18Hvorfor skulle jeg fødes, når mit liv kun består af endeløse ydmygelser og fornedrelser?”

Nueva Versión Internacional

Jeremías 20:1-18

Jeremías y Pasur

1Cuando el sacerdote Pasur, hijo de Imer, que era el oficial principal del Templo del Señor, oyó lo que Jeremías profetizaba, 2mandó que golpearan al profeta Jeremías y que lo colocaran en el cepo ubicado en la puerta superior de Benjamín, junto al Templo del Señor. 3A la mañana siguiente, cuando Pasur liberó a Jeremías del cepo, Jeremías dijo: «El Señor ya no te llama Pasur, sino Magor Missabib.20:3 Magor Missabib significa terror por todas partes. 4Porque así dice el Señor: “Te voy a convertir en terror para ti mismo y para tus amigos, los cuales caerán bajo la espada de sus enemigos y tú mismo lo verás. Entregaré a todo Judá en manos del rey de Babilonia, el cual los deportará a Babilonia y los matará a filo de espada. 5Además, pondré en manos de sus enemigos toda la riqueza de esta ciudad, todos sus productos y objetos de valor y todos los tesoros de los reyes de Judá, para que los saqueen y se los lleven a Babilonia. 6Y tú, Pasur, irás al cautiverio de Babilonia junto con toda tu familia. Allí morirás y allí serás enterrado, con todos tus amigos a quienes profetizabas mentiras”».

Quejas de Jeremías

7¡Me sedujiste, Señor, y yo me dejé seducir!

Fuiste más fuerte que yo y me venciste.

Todo el mundo se burla de mí;

se ríen de mí todo el tiempo.

8Cada vez que hablo es para gritar:

«¡Violencia! ¡Destrucción!».

Por eso la palabra del Señor

fue cada día para mí una deshonra y una burla.

9Si digo: «No me acordaré más de él

ni hablaré más en su nombre»;

entonces su palabra es en mi corazón como un fuego,

un fuego ardiente que penetra hasta los huesos.

He hecho todo lo posible por contenerla,

pero ya no puedo más.

10Escucho a muchos decir con sorna:

«¡Hay terror por todas partes!».

Y hasta agregan: «¡Denúncienlo! ¡Vamos a denunciarlo!».

Aun mis mejores amigos

esperan que tropiece.

También dicen: «Quizá lo podamos seducir.

Entonces lo venceremos

y nos vengaremos de él».

11Pero el Señor está conmigo

como un guerrero poderoso;

por eso los que me persiguen

caerán y no podrán prevalecer,

fracasarán y quedarán avergonzados.

Eterna será su deshonra;

jamás será olvidada.

12Tú, Señor de los Ejércitos, que examinas al justo,

que sondeas el corazón y la mente,

hazme ver tu venganza sobre ellos,

pues a ti he encomendado mi causa.

13¡Canten al Señor, alábenlo!

Él libra a los pobres

del poder de los malvados.

14¡Maldito el día en que nací!

¡El día en que mi madre me dio a luz no sea bendito!

15¡Maldito el hombre que alegró a mi padre

cuando le dijo: «Te ha nacido un hijo varón»!

16¡Que sea tal hombre como las ciudades

que el Señor destruyó sin compasión.

Que oiga gritos en la mañana

y alaridos de guerra al mediodía!

17¿Por qué Dios no me dejó morir

en el seno de mi madre?

Así ella habría sido mi tumba

y yo jamás habría salido de su vientre.

18¿Por qué tuve que salir del vientre

solo para ver problemas y aflicción

y para terminar mis días en vergüenza?