Jeremiasʼ Bog 2 – BPH & KSS

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 2:1-37

Israel har vendt sig fra Gud

1Herren sagde til mig, 2at jeg skulle gå ud i Jerusalems gader og bekendtgøre følgende budskab:

„Hør hvad Herren siger: Israel, mit folk, jeg husker, hvor hengiven du var i begyndelsen. Som nygift brud var du fuld af kærlighed til mig, og du fulgte mig gennem den golde ørken. 3Dengang tilhørte du mig alene, ligesom førstegrøden af høsten, og jeg sendte min straf over alle, som ville gøre dig fortræd.”

4Hør godt efter, alle Israels slægter og familier. 5Hør, hvad Herren har at sige: „Hvorfor vendte jeres forfædre ryggen til mig? Hvilken fejl har jeg begået, siden de forkastede mig? De begyndte at dyrke tomme afguder, indtil de selv blev lige så tomme. 6Hvordan kunne de glemme, at det var mig, Herren, som førte dem ud af Egypten og gennem den golde ørken, en vildmark med farlige kløfter, med tørke og håbløshed, hvor ingen kunne drømme om at slå sig ned? 7Det var mig, som førte dem ind i et frugtbart land, så de kunne glæde sig over en god høst. Men de ødelagde mit land med deres synd og ondskab. 8Selv deres præster søgte mig ikke. De, der skulle undervise i mine love, kendte mig ikke. Landets ledere vendte sig fra mig, og deres profeter indviede sig til Ba’al og dyrkede afguder, som ikke kunne hjælpe dem. 9Jeg bliver nødt til at konfrontere jer med det, siger Herren. Og jeg bliver ved fra den ene generation til den anden.

10-11Prøv at rejse mod vest og spørg befolkningen på Cypern. Send bud mod øst og spørg jer for i Kedars ørken. Har et folk nogen sinde udskiftet deres guder? Og det selv om deres såkaldte guder blot er bedrag. Men mit folk har forladt mig, deres mægtige Gud, til fordel for tomme afguder. 12Hvilken himmelråbende dumhed. 13To frygtelige ting har mit folk gjort: De har forladt mig, som er kilden med det friske, livgivende vand, og de har hugget sig vandreservoirer, der er så fulde af revner, at de ikke kan holde vand. 14Israels folk var ikke bestemt til at leve i trældom. Hvorfor tror I, de blev ført bort som slaver?

15Deres fjender brøler som en løve, der står over et fældet bytte, deres sejrsråb gjalder gennem luften. Landet ligger i ruiner, byerne er brændt ned og står tomme tilbage. 16Egyptiske hære fra Memfis og Takpankes har slået jer til jorden, Israels folk. 17Det er straffen, som rammer jer, fordi I har svigtet mig, selv om jeg ønskede at lede jer og vise jer den rette vej.

18Hvad får I ud af at søge hjælp hos egypterne? Hvad hjælper det at gå i forbund med assyrerne? 19Jeg er nødt til at gribe ind over for jeres oprør. Jeg er nødt til at straffe jer for jeres synder. Da vil I forstå, hvilken frygtelig fejl I begik, da I gjorde oprør imod Herren, jeres Gud, og holdt op med at have ærefrygt for mig—siger Herren, den Almægtige. 20Det er snart længe siden, I brød løs og sprængte alle bånd, for I ønskede ikke at være undergivet mig. Nu dyrker I frugtbarhedsguder på hver en bakketop i skyggen af de grønne træer. I opfører jer som en skøge, der giver sig hen til fremmede.

21Det var en ædel vinsort, jeg plantede i landet. Hvordan kunne I blive til en vildvin med sure og elendige druer? 22Selv den kraftigste sæbe kan ikke rense jeres synder væk. 23Hvordan kan I påstå, at I aldrig har gjort jer urene med afgudsdyrkelse, at I aldrig har ofret til Ba’al? Tænk dog på, hvad I gjorde i Hinnoms dal.2,23 Ordret: „Se på jeres vej i dalen.” Det er en hentydning til Hinnoms dal, som var center for den værste afgudsdyrkelse med menneskeofringer, jf. 2.Krøn. 28,3 og 33,6; Jer. 32,35. I farer fra den ene afgud til den anden som en brunstig hunkamel. 24I er som et vildæsel, der er opvokset i ødemarken og vejrer i luften efter en han. Intet kan holde hende tilbage, og hannerne behøver slet ikke at jagte hende, for hun kommer selv. 25Åh, Israels folk, hold op med at løbe efter afguderne, indtil I slider skoene op og er ved at gå til af tørst. Men I siger: ‚Du kan lige så godt opgive at standse os, for vi elsker de fremmede guder og bliver ved med at gå til dem.’

26-27Som en tyv, der bliver fanget, må afsone sin straf, sådan kommer Israels folk med deres konger og embedsmænd, præster og profeter til at mærke min straf. I siger til en træklods: ‚Jeg vil ære dig som min far,’ og til en sten: ‚Jeg vil ære dig som min mor, der gav mig livet.’ I har vendt mig ryggen. Men så snart I har problemer, råber I til mig om at redde jer. 28Hvorfor råber I ikke til de guder, I selv har lavet? Hvorfor lader I ikke dem løse jeres problemer? I har jo lige så mange afguder, som der er byer i Juda. 29Hvorfor beklager I jer over den straf, I får? I har jo alle gjort oprør imod mig. 30Jeg har åbenbart straffet jer til ingen nytte, for I er stadig lige ulydige imod mig. Som en sulten løve har I gjort det af med mine profeter.

31Hør efter, hvad jeg siger, mit oprørske folk: Hvorfor betragter I mig som en gold ørken? Hvorfor ser I på mig som et skræmmende mørke? Hvorfor løber I jeres vej i stedet for at komme til mig? 32Glemmer en brud at tage sin brudekjole på? Glemmer en ung pige sine bryllupssmykker? Men mit folk har fuldstændig glemt mig.

33Hvor er I blevet gode til at finde nye elskere! Selv en erfaren luder kunne lære noget af jer. 34Jeres hænder er røde af blod fra uskyldige og forsvarsløse mennesker, som ikke havde begået nogen forbrydelse. 35Alligevel siger I: ‚Vi har ikke gjort noget forkert. Gud kan da ikke være vred på os.’ Men jeg vil straffe jer strengt, fordi I påstår, at I ikke har syndet.

36I har så travlt med at søge hjælp hos alle andre end mig. Men jeres venner i Egypten vil svigte jer, ligesom I blev svigtet af assyrerne. 37I fortvivlelse vil I skjule ansigtet i hænderne, for jeg, Herren, vil sørge for, at ingen hjælp når frem fra dem, I sætter jeres lid til.”

Kurdi Sorani Standard

یەرمیا 2:1-37

وازهێنانی ئیسرائیل لە خودا

1فەرمایشتی یەزدانم بۆ هات، پێی فەرمووم: 2«بڕۆ و بە ئۆرشەلیمی ڕابگەیەنە با خەڵکەکە بیبیستن، بڵێ:

«یەزدان ئەمە دەفەرموێت:

«”بە یادی خۆمم هێنایەوە، دڵسۆزی کاتی مێردمنداڵیت و

خۆشەویستی کاتی بووکێنیت،

بەدوای مندا ڕۆیشتیت لە چۆڵەوانی،

بە خاکێکدا کە کشتوکاڵی تێدا نەبوو.

3ئیسرائیل بۆ یەزدان پیرۆز بوو،

یەکەمین بەرهەمی بەروبوومەکەیەتی.

هەموو ئەوانەی خواردیان تاوانیان کرد،

بەڵایان بەسەردا هات.“»

ئەوە فەرمایشتی یەزدانە.

4گوێ لە فەرمایشتی یەزدان بگرن، ئەی بنەماڵەی یاقوب،

ئەی هەموو خێڵەکانی بنەماڵەی ئیسرائیل،

5یەزدان ئەمە دەفەرموێت:

«باوباپیرانتان چ کەموکوڕییەکیان لە مندا بینی

کە لێم دوور کەوتنەوە؟

چوون دوای بتی پووچ کەوتن و

خۆیان پووچ کرد.

6پرسیاریان نەکرد: ”کوا یەزدان،

ئەوەی لە خاکی میسرەوە دەریهێناین،

ئەوەی ئێمەی بەناو چۆڵەوانیدا برد،

بە خاکێکی ڕووتەن و چاڵوچۆڵدا،

بە خاکێکی وشک و سێبەری مەرگ،

بە خاکێکدا کە کەسی پێدا تێنەپەڕیبوو،

کەس لەوێ نیشتەجێ نەببوو؟“

7ئێوەم هێنایە ناو خاکێکی بەپیت

بۆ ئەوەی بەروبووم و بەرهەمە چاکەکانی بخۆن.

بەڵام هاتن و زەوییەکەی منتان گڵاو کرد،

میراتەکەی منتان قێزەون کرد.

8کاهینەکان پرسیاریان نەکرد:

”کوا یەزدان؟“

ئەوانەی مامۆستای تەوراتن نەیانناسیم،

ڕابەرەکان لێم یاخی بوون،

پێغەمبەرەکان بەهۆی بەعلەوە پێشبینییان کرد،

دوای بتی پووچ کەوتن.»

9یەزدان دەفەرموێت: «لەبەر ئەوە دیسان دادگاییتان دەکەم،

منداڵی منداڵیشتان پەلکێشی دادگا دەکەم.

10لە کەنارەکانی کیتیم2‏:10 قوبرس و کەنارەکانی ڕۆژئاوای.‏ بپەڕنەوە و ببینن،

بنێرن بۆ قێدار2‏:10 ناوچەی هۆزەکانی بەدوو لە بیابانی عەرەبستان و سوریا.‏ و بە وردی سەرنج بدەن،

ببینن ئاخۆ شتی وەک ئەمە بووە؟

11ئایا هیچ نەتەوەیەک خوداوەندەکانی خۆی گۆڕیوە؟

هەرچەندە خودا نین.

بەڵام گەلەکەی من خودای شکۆمەندیان گۆڕییەوە

بە بتی پووچ.

12ئەی ئاسمان، لەبەر ئەمە واقت وڕبمێنێت،

موچڕکەت پێدابێت و زۆر سەرسام بە.»

ئەوە فەرمایشتی یەزدانە.

13«گەلەکەم دوو خراپەی کردووە:

وازیان لە من هێنا،

من کە کانی ئاوی ژیانم،

هەروەها ئەمباراویان بۆ خۆیان هەڵکەند،

ئەمباراوی شکاو کە ئاو ڕاناگرێت.

14ئایا ئیسرائیل کۆیلەیە؟ یان کوڕی کۆیلەی لەدایک بووی ماڵە؟

بۆچی بوو بە تاڵانی؟

15بەچکە شێران بەسەریدا نەڕاندیان،

دەنگیان هات،

خاکەکەیان وێران کردووە،

شارۆچکەکانی سووتاون، بێ دانیشتووانن.

16هەروەها نەوەی مەمفیس و تەحپەنحێس

تەپڵی سەری تۆیان تراشیووە.

17ئایا تۆ ئەمەت بە خۆت نەکرد،

کە وازت لە یەزدانی پەروەردگارت هێنا

کاتێک بە ڕێگادا دەیبردیت؟

18ئێستا بۆچی دەچیتە میسر

بۆ خواردنەوەی ئاوی نیل؟

ئێستا بۆچی دەچیتە ئاشور

بۆ خواردنەوەی ئاوی ڕووباری فورات؟

19خراپەی خۆت تەمبێت دەکات و

هەڵگەڕانەوەت سەرزەنشتت دەکات.

جا بزانە و ببینە کە بۆتان خراپ و تاڵە،

کاتێک واز لە یەزدانی پەروەردگارت دەهێنیت و

ترسی منت لە دڵدا نییە،»

ئەوە فەرمایشتی یەزدانە، پەروەردگاری سوپاسالار.

20«تۆ لە کۆنەوە نیری2‏:20 مەبەستی لە ڕەتکردنەوەی ڕێنمایی و دەسەڵاتی خودایە.‏ خۆتت شکاندووە،

کۆتەکانت پساندووە،

گوتت: ”تۆ ناپەرستم!“

تۆ بە ڕاستی لەسەر هەموو گردێکی بەرز و

لەژێر هەموو دارێکی سەوزدا

وەک لەشفرۆشێک ڕاکشایت.

21من وەک شامێوێک

لە نایابترین جۆر تۆم چاند،

ئیتر چۆن لێم گۆڕایت،

گۆڕایت بۆ زڕمێو؟

22هەرچەندە بە سۆدەش خۆت بشۆیت،

زیاد سابوونیش لە خۆت بدەیت،

هێشتا لەکەی تاوانەکەت لەبەردەممە.»

ئەمە فەرمایشتی یەزدانی باڵادەستە.

23«ئیتر چۆن دەڵێیت: ”گڵاو نەبووم،

دوای بەعلەکان نەکەوتووم؟“

تەماشای ڕێگاکەی خۆت بکە لە دۆڵەکە،

بزانە چیت کردووە.

تۆ وەک وشترە سووکەکەی کە لە ڕۆیشتندا بەلادادێی،

24وەک کەرەکێوییەکەی کە فێری چۆڵەوانیت،

لەتاو هەوەسی با هەڵدەمژێت،

لە کاتی بەتەڵەب هاتنی کێ دەیگێڕێتەوە؟

هەموو ئەوانەی داوای دەکەن

بەبێ ماندووبوون لە کاتی زاوزێ دەیدۆزنەوە.

25ئەوەندە مەگەڕێ تاوەکو ئەوەی پێیەکانت ڕووت بێتەوە و

گەرووت وشک بێت.

بەڵام گوتت: ”بێهوودەیە!

نا! چونکە خوداوەندە بێگانەکانم خۆشویستووە،

دوای ئەوان دەکەوم.“

26«وەک شەرمەزاری دز کە دەگیرێت،

ئاوا بنەماڵەی ئیسرائیل شەرمەزاربوون،

خۆیان و پاشا و میر و

کاهین و پێغەمبەرەکانیان.

27هەریەکەیان بە دار دەڵێت: ”تۆ باوکی منیت“ و

بە بەرد: ”تۆ منت بووە.“

پشتیان تێ کردم

نەک ڕوو،

بەڵام لە کاتی بەڵایاندا دەڵێن:

”هەستە و ڕزگارمان بکە!“

28ئیتر کوا خوداوەندەکانت کە بۆ خۆت دروستت کردن؟

با هەستن، ئەگەر لە کاتی بەڵادا دەتوانن ڕزگارت بکەن!

ئەی یەهودا،

خوداوەندەکانت بەقەد ژمارەی شارۆچکەکانتن.»

29یەزدان دەفەرموێت: «بۆچی سکاڵام لێ دەکەن؟

هەمووتان لێم یاخی بوون،

30بەخۆڕایی سزای منداڵەکانتانم دا،

تەمبێکردنیان وەرنەگرت،

شمشێرەکانتان پێغەمبەرەکانتانی خوارد،

وەک شێرێکی لەناوبەر.

31«ئەی نەوە، ئێوە ئاگاداری فەرمایشتی یەزدان بن:

«ئایا بۆ ئیسرائیل بووم بە چۆڵەوانی،

یان خاکی تاریک و تنۆک؟

بۆچی گەلەکەم دەڵێن: ”بەڕەڵا بووین،

ئیتر بۆ لات نایەینەوە؟“

32ئایا کچ خشڵی خۆی لەبیر دەکات،

یان بووک جلی بووکێنی؟

بەڵام گەلەکەی خۆم ڕۆژانێکی بێشومار

منیان لەبیر کرد.

33تۆ چەند لێزانیت لە گەڕان بەدوای خۆشەویستیدا!

تەنانەت سۆزانییەکانیشت فێری ڕێگای خۆت کرد.

34هەروەها بە جلەکانتەوە دەبینرێت،

خوێنی گیانی نەدارە بێتاوانەکان،

هەرچەندە ئەوانت لە کاتی دیواربڕیندا نەگرت.

بەڵام لە سەرووی هەموو ئەمانەشەوە

35دەڵێیت: ”من بێتاوانم،

خودا لە من تووڕە نییە.“

بەڵام دادگاییت دەکەم،

چونکە گوتت: ”گوناهم نەکرد.“

36بۆچی زۆر دەگەڕێیت

بۆ گۆڕینی ڕێگاکانت؟

هەروەها لە میسریش شەرمەزار دەبیت،

وەک چۆن لە ئاشور شەرمەزار بوویت.

37هەروەها میسر بەجێدەهێڵیت و

وەک دیل دەستەکانت بەسەر سەرتەوە2‏:37 نیشانەی شەرمەزاری.‏ دەبن،

چونکە ئەوانەی تۆ پشتیان پێ دەبەستیت یەزدان ڕەتیکردنەوە،

بەوان سەرکەوتوو نابیت.»