I pottemagerens værksted
1En dag sagde Herren til mig: 2„Gå ned til pottemagerens værksted, så skal jeg fortælle dig noget.” 3Jeg gjorde, som Herren sagde, og fandt pottemageren i færd med at forme krukker på sin drejeskive. 4Af og til blev en krukke ikke, som han havde tænkt sig. Så begyndte han forfra for at lave en ny og bedre krukke.
5Så sagde Herren til mig: 6„Kan jeg ikke gøre med Israel, som pottemageren gør med sit ler? Som leret i pottemagerens hånd, sådan er mit folk i min hånd. 7Af og til truer jeg en nation eller et folkeslag med undergang og ødelæggelse. 8Men hvis de omvender sig fra deres synd og ondskab, gør jeg ikke alvor af min trussel.
9Hvis jeg lover at velsigne et folk, 10men det folk så gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, får de alligevel ikke den velsignelse, jeg havde lovet dem.”
11Derfor befalede Herren mig at sige til Judas folk og Jerusalems indbyggere: „Hør Herrens ord: Han har planer om at straffe jer. Derfor skal I omvende jer fra jeres ondskab og gøre, hvad der er ret.” 12Men folket svarede: „Nej, vi gør, hvad vi vil! Og vi har tænkt os at blive ved med at følge, hvad du kalder vores ondskab.”
13Da svarede Herren: „Har man hørt noget lignende? Ikke engang de gudløse folkeslag er så oprørske. Mit folks hovmod overgår enhver beskrivelse. 14Sneen på Libanons bjerge smelter aldrig helt, og vandløbene med det kolde smeltevand tørrer aldrig ud. 15Men med mit folk er det anderledes. De har svigtet mig og vendt sig til tåbelige afguder. De er drejet af fra den gamle og sikre lydighedsvej, og vader nu rundt på syndens mudrede stier. 16Derfor vil deres land opleve en frygtelig straf og blive et mindesmærke over deres tåbelighed. Alle, der kommer forbi, vil undre sig og ryste på hovedet over dets grufulde skæbne. 17Når fjenden kommer, vil mit folk blive spredt for alle vinde som støvet, der hvirvles bort af østenvinden. Når ulykken er over dem, vender jeg ryggen til dem. Jeg hjælper dem ikke.”
18Det fik folk til at udbryde: „Kom, lad os blive af med Jeremias! Vi har stadig vores præster til at undervise i loven, vismænd til at give os gode råd, og profeter til at fortælle os Guds vilje. Lad os anklage ham for domstolen, så vi bliver fri for at høre på ham.”
19Da bad jeg til Herren: „Hjælp mig, Herre. Hør, hvad mine fjender har planer om at gøre. 20Skal de have lov til at gengælde godt med ondt? De er ude på at slå mig ihjel, skønt jeg gik i forbøn for dem og prøvede at beskytte dem mod din vrede. 21Så lad dem da få, hvad de fortjener. Lad deres børn sulte ihjel eller blive dræbt med sværdet. Lad deres koner blive barnløse enker. Lad deres gamle mænd dø af sygdom og deres unge mænd falde i krigen. 22Lad skrigene høres fra deres hjem, når de tages på sengen af fjendens krigere. For de har gravet en faldgrube og sat fælder langs min vej. 23Herre, du kender deres morderiske planer. Tilgiv dem ikke, se ikke igennem fingre med deres synder. Lad dem få med dig og din vrede at bestille.”
1Miingon pa gayod ang Ginoo kanako, 2“Lakaw sa balay sa tighimog kolon, ug didto isulti ko kanimo ang akong mensahe.” 3Busa miadto ako sa balay sa tighimog kolon ug didto naabtan ko kini nga gahimog kolon. 4Kon dili gani maayo ang porma sa kolon nga iyang gihimo, usbon niya kini ug hulmahon ngadto sa porma nga iyang maangayan.
5Unya miingon ang Ginoo kanako, 6“O katawhan sa Israel, dili ko ba mahimo kaninyo ang gihimo sa tighimog kolon ngadto sa yutang kolonon? Sama ra usab kamo sa yutang kolonon sa akong mga kamot. 7Kon moingon ako nga ang usa ka nasod o gingharian mapukan ug malaglag, 8unya kanang nasora o gingharian mobiya sa iyang pagkadaotan, dili ko padayonon ang kalaglagan nga akong giplano alang kaniya. 9Kon moingon ako nga tukoron ug lig-onon ang usa ka nasod o gingharian, 10unya kanang nasora maghimog kadaotan ug dili motuman kanako, dili ko padayonon ang kaayohan nga akong giplano alang kaniya.
11“Busa ingna ang katawhan sa Juda ug ang mga lumulupyo sa Jerusalem nga mao kini ang akong gisulti: ‘Paminaw! Aduna akoy kalaglagan nga giandam ug giplano batok kaninyo. Busa biya na kamo sa inyong mga daotang gawi. Usba na ninyo ang inyong mga batasan ug binuhatan.’ 12Apan motubag18:12 motubag: o, mitubag. ang mga tawo, ‘Wala nay kapuslanan! Magpadayon kami sa among ginabuhat; sundon namo ang kagahi sa among daotang kasingkasing.’ ”
13Busa mao kini ang giingon sa Ginoo, “Pangutana sa ubang mga nasod kon nakadungog ba silag sama niini nga hitabo. Ang Israel nga sama sa putli nga babaye naghimo ug labihan kangil-ad nga butang! 14Mawad-an ba ug yelo ang kabukiran sa Lebanon? Moundang ba sa pagdagayday ang bugnawng tubig gikan niining kabukiran? 15Apan ang akong katawhan nalimot na kanako. Nagasunog silag insenso ngadto sa walay pulos nga mga dios-dios. Mibiya sila sa husto ug karaan nga dalan ug misubay sa hiwi nga dalan diin nangapandol sila. 16Mahimong awaaw ug talamayon ang ilang yuta hangtod sa hangtod. Ang tanang moagi magpanglingo sa kahibulong ug kalisang. 17Katagon ko sila atubangan sa ilang mga kaaway, sama sa abog nga gipalid sa hangin gikan sa sidlakan. Talikdan ko sila ug dili ko tabangan sa panahon sa ilang kalaglagan.”
18Unya miingon ang mga tawo, “Dali, mangita kitag paagi nga mapaundang nato si Jeremias! Aduna bitaw kitay mga pari nga motudlo kanato sa kasugoan, mga maalamon nga mga tawo nga motambag kanato, ug mga propeta nga mosaysay kanato sa mensahe sa Dios. Busa mag-imbento kitag estorya batok kaniya ug dili na kita maminaw sa iyang gipanulti.”
19Busa nagaampo ako, “O Ginoo, tabangi ako! Paminawa ang gisulti sa akong mga kaaway batok kanako. 20Maayo ang gihimo ko kanila; angay bang balosan ug daotan ang maayo? Nagkalot sila ug bangag alang kanako, bisan pag miduol ako kanimo sa paghangyo nga dili mo ipahamtang kanila ang imong kasuko. 21Apan karon, pasagdi nga mangamatay ang ilang kabataan sa kagutom ug sa gira. Pasagdi nga mabiyuda ug mawad-an ug mga anak ang ilang mga asawa. Pasagdi nga mangamatay ang ilang mga lalaki sa balatian ug ang ilang mga batan-on sa gira. 22Pasinggita sila sa kalisang kon pakalitan mog pasulong sa mga kaaway ang ilang mga balay. Kay nagkalot silag bangag aron pagdakop kanako, ug nagbutang silag mga lit-ag aron paglit-ag kanako. 23Apan nasayod ka, O Ginoo, sa tanan nilang plano sa pagpatay kanako. Busa ayaw sila pasayloa sa ilang paglapas ug pagpakasala. Ipapildi sila sa ilang mga kaaway samtang ikaw nagatan-aw. Ipahamtang kanila ang imong kasuko.”
