Jeremiasʼ Bog 10 – BPH & NTLR

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 10:1-25

Skabningens Herre

1Israels folk, hør hvad Herren har at sige:

2„I må ikke dyrke de fremmede folkeslags guder eller følge deres skikke. Lad jer ikke skræmme af tegn i solen, månen eller stjernerne, selv om andre folk frygter for den slags. 3Deres overtro er nytteløs, og deres afguder er falske. De hugger et træ om i skoven, og en håndværker forarbejder det til afgudsbilleder. 4Han pynter dem med guld og sølv, stiller dem op og hamrer dem fast, så de ikke vælter. 5Sådan nogle afguder er som fugleskræmsler i en melonmark. De kan ikke tale, og de må bæres omkring, for de kan ikke gå. Dem skal I ikke være bange for. De kan ikke gøre nogen fortræd, men de gør heller ingen gavn.”

6Da sagde jeg: „Åh, Herre, ingen kan sammenlignes med dig. Du er en stor Gud, og alle kender din magt. 7Du er Konge over alle folkeslag på jorden. Alle burde vise dig ærefrygt. Ingen blandt jordens vismænd og mægtige konger kan sammenlignes med dig.”

8De, der søger råd hos afguder af træ, er lige så tåbelige som deres træguder. 9De importerer det fineste sølv fra Tarshish og guld fra Ofir for at udsmykke deres guder. Derefter klæder de dem i imponerende, rødviolette purpurkåber, som var de konger. Dog er de kun en dygtig kunsthåndværkers arbejde.

10Men Herren er den eneste sande og virkelige Gud, vores Konge, som lever for evigt. Jorden skælver, når han er vred, og folkeslagene frygter hans harme.

11Israels folk, mind de andre folkeslag om, at det ikke er deres såkaldte guder, der har skabt himlen og jorden. Tværtimod, en dag skal de forsvinde fra jordens overflade. 12Det var Herren, der med sin vældige styrke, visdom og snilde grundlagde universet, skabte jorden og udspændte himmelhvælvingen. 13Med sin tordnende røst får han regnen til at styrte ned. Han samler skyerne fra horisonten, skaber lyn og regn og slipper vinden løs.

14Alle afgudsdyrkerne er tåbelige, de forstår ingenting. Guldsmedene vil engang skamme sig over at have lavet afgudsbilleder, som er det rene svindel og bedrag. Der er jo ikke gnist af liv i dem. 15De er nytteløse og latterlige, og en skønne dag bliver de ødelagt. 16Men Jakobs Gud er helt anderledes. Han er verdens Skaber, og Israel er hans udvalgte folk. Han er den almægtige Gud.

17„Pak jeres ejendele,” siger Herren, „for Jerusalem kommer snart under belejring. 18Jeg vil straffe jer hårdt og smide jer ud af landet.”

19Da vil Jerusalem råbe i fortvivlelse: „Jeg er dødeligt såret, det er ude med mig! Jeg troede, det bare var en mindre sygdom, og at jeg ville komme over det. 20Men nu er mit hus revet ned, og mine indbyggere er væk. Der er ingen tilbage til at bygge mig op igen.”

21Årsagen til Jerusalems ulykke er, at folkets ledere er tåber, der ikke beder Herren om hjælp eller vejledning. De handler uden forstand, og dem, de skulle være ledere for, bliver spredt. 22Hør! Der lyder krigslarm i nord, nu nærmer dommen sig. Judas byer skal jævnes med jorden og blive et tilholdssted for sjakaler.

23Herre, vi ved, at det ikke står i menneskets magt at bestemme sin egen skæbne, for ingen har kontrol over sin livsbane. 24Derfor er det nødvendigt, at du irettesætter os, Herre. Straf os, men gør det med måde, ikke i ubændig vrede, for ellers går vi til grunde. 25Udøs hellere din vrede over de folkeslag, der ikke tilbeder dig, for det er dem, der ødelægger vores land, så der kun er ruiner tilbage.

Nouă Traducere În Limba Română

Ieremia 10:1-25

Denunțarea idolatriei

1Ascultați cuvântul pe care vi‑l spune Domnul, Casă a lui Israel: 2„Așa vorbește Domnul:

«Nu învățați calea celorlalte neamuri

și nu vă înspăimântați de semnele cerurilor,

chiar dacă neamurile se înspăimântă de ele.

3Căci obiceiurile popoarelor sunt deșertăciune.

El taie un copac din pădure

și mâna meșterului îl lucrează cu dalta.

4Îl împodobește cu argint și aur

și îl fixează cu ciocane și cuie

ca astfel să nu se clatine.

5Asemenea unor sperietori într‑un ogor de castraveți,

idolii lor nu pot vorbi.

Ei sunt purtați de alții,

căci nu pot merge.

Nu vă temeți de ei,

căci nu vă pot face niciun rău

și nu sunt în stare să vă facă niciun bine.»“

6Niciunul nu este ca Tine, Doamne!

Tu ești mare

și Numele Tău este măreț în putere.

7Cine să nu se teamă de Tine,

Împărate al neamurilor?

Ție Ți se cuvine teama!

Căci printre toți înțelepții neamurilor

și în toate regatele lor

nu este nimeni ca Tine.

8Dar ei sunt nebuni și proști;

învățătura deșertăciunilor este doar o bucată de lemn.

9Argintul bătut este adus din Tarșiș

și aurul din Ufaz;

Ceea ce meșterul și rafinorul au făcut

este îmbrăcat apoi în albastru și purpuriu;

toate sunt lucrate de meșteri pricepuți.

10Domnul însă este adevăratul Dumnezeu.

El este Dumnezeul cel Viu și Împăratul cel Veșnic.

Când El Se mânie, pământul se cutremură

și neamurile nu pot suporta indignarea Lui.

11„De aceea, așa să le vorbiți: «Acești dumnezei, care nu au făcut cerurile și pământul, vor pieri de pe pământ și de sub ceruri.»“11 Versetul acesta este scris în aramaică.

12El a făcut pământul prin puterea Lui,

a întemeiat lumea prin înțelepciunea Lui

și a întins cerurile prin priceperea Lui.

13La glasul Lui urlă apele din ceruri.

El înalță norii de la marginile pământului,

trimite fulgerele și ploaia

și scoate vântul din cămările Lui.

14Toți oamenii sunt proști și fără cunoștință;

fiecare aurar este făcut de rușine de chipul cioplit.

Căci chipurile lui turnate sunt doar o minciună

și n‑au nicio suflare în ele.

15Ei sunt o deșertăciune, o lucrare de batjocură.

La vremea pedepsei lor, vor pieri.

16Dar Partea lui Iacov nu este ca aceștia,

căci El este Cel Ce a întocmit totul,

iar Israel este seminția moștenirii Lui16 Sau: căci El este creatorul a toate, / și al lui Israel, seminția moștenirii Lui. –

Domnul Oștirilor este Numele Lui.

Iminența exilului

17Adună‑ți lucrurile din țară,

tu care ești sub asediu,

18căci așa vorbește Domnul:

„Iată, de data aceasta îi voi arunca departe

pe cei ce locuiesc în țară;

voi aduce suferință peste ei

ca să poată fi prinși.“

19Vai de mine! Sunt zdrobit!

Rana mea este fără vindecare!

Dar îmi zic: „Aceasta îmi este boala

și trebuie s‑o îndur.“

20Cortul meu este distrus;

toate funiile îmi sunt rupte.

Fiii mei s‑au depărtat de la mine și nu mai sunt;

nu a mai rămas nimeni să‑mi întindă iarăși cortul

și să‑mi ridice draperiile.

21Păstorii s‑au prostit

și nu L‑au căutat pe Domnul.

De aceea n‑au prosperat

și li s‑au risipit toate turmele.

22Iată, se aude o veste:

un mare cutremur se apropie din țara de nord,

ca să prefacă cetățile lui Iuda într‑un pustiu,

într‑o vizuină de șacali.

Rugăciunea lui Ieremia

23Știu, Doamne, că nu depinde de om calea lui,

nici nu depinde de om

când umblă să‑și îndrepte pașii.

24Disciplinează‑mă, Doamne,

dar numai cu măsură;

nu în mânia Ta,

ca nu cumva să mă reduci la nimic.

25Varsă‑Ți furia asupra neamurilor

care nu Te cunosc

și asupra clanurilor care nu cheamă Numele Tău.

Căci ele l‑au devorat pe Iacov;

l‑au devorat, l‑au mistuit

și i‑au pustiit locuința.