Jakobs Brev 4 – BPH & NTLR

Bibelen på hverdagsdansk

Jakobs Brev 4:1-17

Vend om fra verdslig selviskhed

1Når der er skænderier og stridigheder iblandt jer, hvad skyldes det så? Mon ikke det skyldes de selviske motiver, der raser i jer? 2I ønsker at få både det ene og det andet, men får intet. I er misundelige og ødelægger hinandens liv for at få fat i det, I ønsker, men I får det ikke, fordi I ikke beder til Gud om det, I ønsker. 3Og selvom I beder, får I alligevel ikke noget, fordi I beder med forkerte motiver. I er jo kun ude på at få jeres egne ønsker opfyldt.

4Det er en vantro måde at handle på. Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, som kun tænker på at opnå verdslig tilfredsstillelse, kan ikke samtidig gøre Gud tilfreds. 5Det er ikke for ingenting, når Skriften siger, at den menneskelige natur, vi har fået, så let bliver misundelig.4,5 Teksten er uklar. Kan også oversættes: „Eller tror I, at det er for ingenting, at Skriften siger, at han længes med nidkærhed efter den ånd, han har ladet bo i os?” 6Men desto større er den nåde, vi får, som der står skrevet: „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”4,6 Ordsp. 3,34 (LXX), 1.Pet. 5,5.

7Altså skal I underordne jer Guds vilje. Hold stand over for Djævelen, så går han sin vej. 8Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud. 9Græd over det onde, I har gjort. Sørg over det med oprigtig anger. Skift latteren ud med bedrøvelse og alvor. 10Bøj jer ydmygt for Herren, så vil han rejse jer op.

Fordøm ikke hinanden

11Hold op med at dømme og tale ondt om hinanden, kære venner. For gør I det, trodser I befalingen om, at vi skal elske hinanden. Det betyder, at I gør jer til dommere over befalingen i stedet for at følge den. 12Kun Gud selv, der gav os den befaling, har ret til at være dommer. Han har magt til at frikende os eller dømme os skyldige. Hvilken ret har I da til at dømme hinanden?

Undgå selvsikkert praleri

13Og nu med hensyn til jer, der siger: „I dag eller i morgen tager vi til den eller den by og bliver der et års tid for at handle og tjene penge.” 14Hvordan kan I vide, hvad der sker i morgen? Jeres liv er som en røgsky, der ses en kort tid, men derefter forsvinder. 15I skulle hellere sige: „Hvis Herren vil, og vi lever så længe, så vil vi gerne gøre det eller det.” 16Men nu praler I og bruger store ord, og det er ikke godt.

17I det hele taget gælder det, at man begår en synd, hvis man ved, hvad der er det rigtige at gøre, men alligevel ikke gør det.

Nouă Traducere În Limba Română

Iacov 4:1-17

Supuneți‑vă lui Dumnezeu!

1De unde vin luptele și de unde vin conflictele între voi? Nu de aici, din plăcerile voastre care se luptă în mădularele voastre? 2Voi poftiți, dar nu aveți; ucideți și invidiați, dar nu puteți obține; vă certați și vă luptați, dar nu aveți, pentru că nu cereți. 3Sau cereți, dar nu primiți, pentru că cereți rău, ca să risipiți în plăcerile voastre. 4Adultere ce sunteți! Nu știți că prietenia cu lumea înseamnă dușmănie față de Dumnezeu? Așa că oricine vrea să fie prieten cu lumea se face dușman al lui Dumnezeu. 5Sau vi se pare că degeaba spune Scriptura: „El tânjește cu gelozie după duhul5 Sau: Duhul. pe care l‑a pus să locuiască în noi.“5 Sau: Duhul pe care El l‑a pus să locuiască în noi tânjește cu gelozie (cu referire la duhul omului). Nu există niciun citat ca acesta în VT.? 6Însă El dă un har și mai mare. De aceea Scriptura spune:

„Dumnezeu Se așază împotriva celor mândri,

dar celor smeriți El le dă har.“6 Vezi Prov. 3:34.

7Supuneți‑vă deci lui Dumnezeu! Împotriviți‑vă7 Verbul anthistemi este înrudit cu cel din v. 6 (antitasso). În cazul de față, împotrivirea are un aspect militar: luptați‑vă împotriva diavolului, așezați‑vă în linie de luptă împotriva lui. diavolului7 Gr.: diabolos, care înseamnă bârfitor, defăimător, calomniator., și el va fugi de la voi! 8Apropiați‑vă de Dumnezeu, și El Se va apropia de voi! Curățiți‑vă mâinile, păcătoșilor! Curățiți‑vă inimile, șovăielnicilor! 9Întristați‑vă, tânguiți‑vă și plângeți! Râsul vostru să se transforme în jale, iar bucuria în disperare! 10Smeriți‑vă înaintea Domnului, iar El vă va înălța!

11Fraților, nu vă vorbiți de rău unii pe alții! Cel care‑l vorbește de rău sau îl judecă pe fratele lui vorbește împotriva Legii și judecă Legea. Însă, dacă tu judeci Legea, atunci nu ești un împlinitor al Legii, ci un judecător. 12Unul singur este Dătătorul Legii și Judecătorul, și anume Cel Care poate să mântuiască și să distrugă. Dar tu cine ești să‑l judeci pe semenul tău?!

13Veniți acum voi, care spuneți: „Azi sau mâine ne vom duce într‑o anume cetate, vom sta acolo un an, vom face comerț și vom câștiga“, 14voi, care nu știți ce va aduce ziua de mâine! Ce este viața voastră? Căci sunteți doar un abur, care apare pentru puțin timp, apoi și dispare. 15Voi, în schimb, ar trebui să spuneți: „Dacă Domnul vrea, vom trăi și vom face aceasta sau cealaltă.“ 16Pe când acum vă mândriți cu lăudăroșeniile voastre! Orice astfel de laudă este rea. 17Așadar, cel care știe să facă ce este bine, dar nu face, este vinovat de păcat.