Om at passe på, hvad man siger
1Kære venner, kun ganske få af jer bør søge at blive lærere i menigheden. Vi, der har ansvar for den rette lære, kan nemlig forvente en strengere dom. 2Vi begår jo alle sammen fejl på mange forskellige måder. Den, der ikke siger noget forkert, har nået en høj grad af modenhed og vil også have kontrol over alle sine handlinger. 3Når vi lægger bidsel i munden på en hest, må den adlyde os, og så har vi hele hesten under kontrol. 4Eller tænk på skibene: De kan være nok så store, og kraftige vinde kan drive dem, men styrmanden kan med et ganske lille ror dreje sit skib, hvorhen han vil.
5-6På samme måde er tungen kun en lille del af vores krop, men den kan sætte en lavine af begivenheder i gang. Som en lille gnist kan sætte en stor skov i brand, kan tungen med ondskabsfulde ord ødelægge hele vores liv, selvom den kun er en lille del af kroppen. Er vores tunge først sat i brand af ilden fra Helvede, så kan den ødelægge hele vores tilværelse. 7Både vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet, 8men tungen er det nærmest umuligt at tæmme. Det er svært at holde dens ondskab i skak, og den udspyr let en dødbringende gift. 9Tungen kan bruges til at lovprise Gud, men den samme tunge kan også bruges til at forbande mennesker, der jo er skabt i Guds billede. 10Hvis den samme mund både lovpriser og forbander, må der være noget galt, venner! 11Kan den samme kilde give både ferskvand og saltvand? 12Kan der vokse oliven på et figentræ eller figner på en vinstok? Nej vel? Det er umuligt at hente ferskvand op fra en saltholdig kilde.
Visdommens kendetegn
13Er der nogen iblandt jer, der mener, at de er vise og forstandige? Så lad dem gå foran med et godt eksempel og demonstrere deres visdom gennem ydmyghed og gode gerninger. 14Men hvis nogen er præget af bitter misundelse eller selviskhed, så kan de i alt fald ikke prale af at have Guds visdom. 15Den slags „visdom” kommer ikke fra Gud. Tværtimod, det er en jordisk, menneskelig tankegang, der stammer fra de onde ånder. 16Misundelse og selviskhed forvolder kaos og al slags ondskab. 17Men den visdom, der kommer fra Gud, er først og fremmest uskyldsren, dernæst fredselskende og imødekommende. Den tager hensyn til andre og er kendetegnet ved barmhjertighed og gode gerninger. Den er upartisk og oprigtig. 18Fredselskende mennesker planter fred, og de høster frugterne deraf.
Ama cʼalluta cacharichijchu
1Ñuca huauquicuna, ama achcacuna Diospaj Shimita yachachijcuna tucuichijchu. Yachachijcunami ashtahuan sinchita juchachishca cashun. 2Tucuicunami tauca cutin ima shinapish llaquichinchijlla. Maijanpish pita shimihuan mana llaquichijca, ña mana pandarij runami. Paipaj tucui aichatapish ña jarcari tucunmi.
3Riquichij, ñucanchijta caballocuna caźuchunca, frenotami shimipi amullichinchij. Chashnami, ñucanchij maiman risha nishcaman pushanchijlla. 4Barcocunatapish ricushpa yuyarichij: Jatun cajpipish, achca huaira jatarishpa caiman chaiman cuyuchijpipish, barcota purichij runaca shuj uchilla caspillahuanmi, pai maiman pushasha nishcaman pushanlla. 5Chashnallataj cʼallupish, ñucanchij aichapica uchillami. Uchilla cashpapish, ima imatapish yallihuan rimarinllami. ¡Chashnallataj ashalla ninapish, jatun sachata tucui rupachinllami! 6Cʼalluca, chai nina shinamari. Tucui laya millaita rimarinllamari. Ñucanchij aichapi tiyaj cʼallumi, ñucanchijtaca mapayachin. Cʼalluca ucu pacha nina shina cashpami, rupachicuj shina tucui cuerpota mapayachin.
7Gentecunaca, tucui laya sacha animalcunatapish, pajarocunatapish, culebracunatapish, mama cuchapi tiyaj animalcunatapish mansoyachi tucunmi. Manchanayaj quita animalcunatami mansoyachishca. 8Chashna rurashpapish cʼallutaca, pi mana caźuchi tucunchu. Cʼalluca, pipish ima shina mana jarcaipaj millaimi, huañuchij venenohuan jundami.
9Chai cʼallullahuantajmi Yaya Diostaca, ‘Allimari cangui’ ninchij. Chaillahuantajmi, Taita Dios Paiman rijchajta rurashca gentecunataca, imapish tucushca alli canman ninchij. 10Chai shimillahuantajmi allitapish, mana allitapish rimanchij. Ñuca huauquicuna, chashnaca manamari allichu. 11Shuj pugyullamanta mishqui yacupish, jayaj yacupish mana llujshi tucunchu. 12Ñuca huauquicunalla, ¿higo yuraca, aceiteta capina granota pʼucui tucunchu? ¿Uvas yurapish higo granota pʼucui tucunchu? Chashnallataj, ¿shuj pugyullamanta cachi yacupish, mishqui yacupish llujshi tucunchu?
Taita Dios cushca yachaica ima mapa illajmi
13Cancunapuramantaca, ¿maijantaj alli yachaj, alli yuyaiyuj canguichij? Maijanpish chashna cashpaca, pai alli shunguyuj yachaisapa cashcataca alli causashpa, allita rurashpa ricuchichun. 14Ashtahuanpish jayaj yuyaihuan yanganchinacushpa, shungullapi achcata pʼiñarishpa huañuricushpaca, ‘Ñucamari alli yachaj cani’ ama nirichijchu. Chashna rurashpaca, cashcata yachachishcatamari llullapi surcunguichij. 15Chashna yuyaitaca, Diosca mana cunchu. Chaica, cai pacha aichamanta llujshij yuyaillami, diablo cushca yuyaillami. 16Yanganchinacushpa, mitsanacuilla tiyajpica, pʼiñanacushpa llaquichinacuillami jatarin.
17Ashtahuanpish Dios cushca yachaica, puntaca chuyami, chaipaj huashaca alli tucunacuipi churajmi. Shinallataj cʼuyaj, alli shungu, pitapish llaquij, allita ruraj canata yachachijmi. Ishqui yuyai purinata, mishqui shimi jayaj shungu canataca mana yachachinchu. 18Maijanpish tarpuj shina, imatapish cashcata rurashpa, sumajta causajca, tarpushcamanta granota tandaj shinami sumaj causaita japinga.
