Bibelen på hverdagsdansk

Jakobs Brev 2:1-26

Vurder ikke folk efter deres status

1Kære venner, er det virkelig i overensstemmelse med jeres tro på Herren Jesus Kristus, herlighedens Herre, at I vurderer mennesker efter deres sociale status? 2Lad os sige, at der kommer en ind i jeres menighedsforsamling, som er elegant klædt med guldringe på fingrene. Samtidig kommer også en fattig og snavset person ind. 3Så skynder I jer hen for at tage imod den rige og anviser ham den bedste plads, men til den fattige siger I bare: „Du kan stå i gangen!” eller: „Sæt dig her på gulvet!” 4Er det nu ikke en underlig opførsel? Mon ikke der er noget galt med jeres motiver?

5Tænk jer om, kæreste venner! Har Gud ikke netop udvalgt dem, der er fattige i denne verdens øjne, til at være rige i troen? Er det ikke dem, der vil få del i den herlighed, som Gud har lovet alle, der elsker ham? 6Hvordan kan I så vise ringeagt for de fattige? Er det ikke de rige, der undertrykker jer? Er det ikke dem, der slæber jer for retten? 7Er det ikke dem, der håner Jesus Kristus, jeres Herre?

Kærlighedens lov

8I skulle hellere følge det ædle princip, som udtrykkes i skriftordet: „Du skal elske din næste som dig selv.” 9I gør jer skyldige i synd, når I vurderer folk efter deres sociale status. I bryder Guds lov. 10Den, der overtræder bare ét af lovens bud, er lige så skyldig som den, der overtræder dem alle. 11Gud, som sagde, at du ikke må bryde ægteskabet, sagde også, at du ikke må begå drab. Så hvis du begår drab,2,11 Græsk har et stort antal forskellige ord for begrebet „myrde, slå ihjel”. Det ord, der bruges her, er tæt forbundet med et hebraisk ord, som også kan betyde „slå i stykker, ødelægge, angribe voldeligt.” Også i 4,2 og 5,6 samt flere andre steder i NT har ordet sandsynligvis en svagere betydning end drab, en betydning, som bygger på hebraisk tankegang. overtræder du loven, også selvom du ikke har brudt ægteskabet.

12I skal tale og handle som mennesker, der skal dømmes efter kærlighedens lov, den lov, der sætter i frihed. 13Og der vil ikke være nogen barmhjertighed for dem, der ikke viser andre barmhjertighed. Det er jo bedre at vise barmhjertighed end at fordømme.2,13 Ordret: „barmhjertighed triumferer over dom/fordømmelse.” Meningen er uklar, men jf. 4,11-12.

Samspillet mellem tro og handling

14Hvad får man ud af at have en tro, som man ikke giver udtryk for i handling? Den slags tro giver ikke adgang til det evige liv. 15Hvis man har venner, der mangler både tøj og mad, 16og man siger til dem: „Husk nu at tage noget varmt tøj på og sørg for at få noget at spise! Farvel, og Gud velsigne jer!”, uden at man giver dem hverken mad eller tøj, hvad hjælper det så? 17Hvis troen står alene uden at give sig udtryk i handling, er den død.

18Måske vil nogen indvende: „Nogle tror, andre handler!” Hertil vil jeg svare: „Jeg kan vise dig min tro gennem mine handlinger. Men hvordan kan jeg se din tro, hvis du ikke handler på den? 19Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag.

20Tænk dig om! Skal jeg forklare dig, hvorfor tro, der ikke omsættes i handling, er værdiløs? 21Tænk på vores forfar Abraham. Var det ikke, fordi han handlede i lydighed, at han opnåede Guds anerkendelse? Han var jo villig til endog at ofre sin søn, Isak, på alteret. 22Kan du ikke se, at der var et samspil mellem hans tro og hans lydighed? Hans tro blev først til sand tro, ved at han handlede på den. 23Det er derfor, Skriften siger, at Gud accepterede ham på grund af hans tro.2,23 Jf. 1.Mos. 15,6. Ja, han blev kaldt for ‚Guds ven’.” 24Heraf kan I se, at man får del i frelsen gennem lydighedshandlinger, og ikke gennem „tro” alene.

25Selv den prostituerede Rahab er et eksempel på tro, der viste sig i handling. Reddede hun ikke livet på grund af, hvad hun gjorde? Hun nøjedes ikke med kun at „tro”, men hun handlede ved at skjule de israelitiske udsendinge og hjælpe dem med at slippe bort ad en anden vej. 26Ligesom kroppen dør, når åndedrættet hører op, sådan dør troen, hvis den ikke giver sig udtryk i handling.

King James Version

James 2:1-26

1My brethren, have not the faith of our Lord Jesus Christ, the Lord of glory, with respect of persons. 2For if there come unto your assembly a man with a gold ring, in goodly apparel, and there come in also a poor man in vile raiment; 3And ye have respect to him that weareth the gay clothing, and say unto him, Sit thou here in a good place; and say to the poor, Stand thou there, or sit here under my footstool: 4Are ye not then partial in yourselves, and are become judges of evil thoughts? 5Hearken, my beloved brethren, Hath not God chosen the poor of this world rich in faith, and heirs of the kingdom which he hath promised to them that love him? 6But ye have despised the poor. Do not rich men oppress you, and draw you before the judgment seats? 7Do not they blaspheme that worthy name by the which ye are called? 8If ye fulfil the royal law according to the scripture, Thou shalt love thy neighbour as thyself, ye do well: 9But if ye have respect to persons, ye commit sin, and are convinced of the law as transgressors. 10For whosoever shall keep the whole law, and yet offend in one point, he is guilty of all. 11For he that said, Do not commit adultery, said also, Do not kill. Now if thou commit no adultery, yet if thou kill, thou art become a transgressor of the law. 12So speak ye, and so do, as they that shall be judged by the law of liberty. 13For he shall have judgment without mercy, that hath shewed no mercy; and mercy rejoiceth against judgment. 14What doth it profit, my brethren, though a man say he hath faith, and have not works? can faith save him? 15If a brother or sister be naked, and destitute of daily food, 16And one of you say unto them, Depart in peace, be ye warmed and filled; notwithstanding ye give them not those things which are needful to the body; what doth it profit? 17Even so faith, if it hath not works, is dead, being alone. 18Yea, a man may say, Thou hast faith, and I have works: shew me thy faith without thy works, and I will shew thee my faith by my works. 19Thou believest that there is one God; thou doest well: the devils also believe, and tremble. 20But wilt thou know, O vain man, that faith without works is dead? 21Was not Abraham our father justified by works, when he had offered Isaac his son upon the altar? 22Seest thou how faith wrought with his works, and by works was faith made perfect? 23And the scripture was fulfilled which saith, Abraham believed God, and it was imputed unto him for righteousness: and he was called the Friend of God. 24Ye see then how that by works a man is justified, and not by faith only. 25Likewise also was not Rahab the harlot justified by works, when she had received the messengers, and had sent them out another way? 26For as the body without the spirit is dead, so faith without works is dead also.