Bibelen på hverdagsdansk

Jakob 1

Indledende hilsen

1Dette brev er fra Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener. Jeg skriver til de jødekristne fra de 12 stammer, der bor rundt omkring i verden. Guds fred!

Om prøvelser, udholdenhed og tro

Kære venner, når I kommer ud for mange forskellige vanskeligheder og problemer, så glæd jer over det. I ved jo, at når jeres tro[a] prøves, skærper det jeres udholdenhed. Og hvis I ellers holder ud gennem prøvelserne, vil I vokse i modenhed, så I ikke står tilbage på noget område.

Hvis I mangler visdom, skal I bede om at få den fra Gud. Gud giver nemlig gerne til alle uden at komme med bebrejdelser. Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen, 7-8 eller som en, der står med et ben i hver lejr og går skiftevis i den ene og den anden retning. Beder I på den måde, kan I ikke regne med at få noget fra Herren.

Den himmelske rigdom er langt mere værd end den jordiske

De kristne, der har en lav position i samfundet, kan glæde sig over at have en høj position i den åndelige verden. 10 De, der før var rige, kan glæde sig over at være blevet ydmyget, for rigdom forgår som blomster, der visner. 11 Når solen brænder i dagens hede, svides planterne. Blomsterne falmer, og deres pragt forsvinder. Sådan kan rigdom forsvinde, hurtigt og uden varsel.

Gud frister ingen, men lover evigt liv

12 Velsignede er de, der holder ud, når der er modgang, for når de er kommet sejrende igennem, vil de få det evige liv som belønning. Det har Gud lovet alle dem, som elsker ham.

13 Når du bliver fristet til at gøre noget forkert, skal du ikke sige: „Det er Gud, der frister mig.” Gud fristes aldrig til at gøre noget ondt, og han frister heller aldrig nogen til at gøre det. 14 Når du bliver fristet, er det, fordi du bliver tiltrukket af noget, som du i virkeligheden har lyst til. 15 Giver du efter for fristelsen, fører det til synd, og synden fører i sidste ende til død.

16 Elskede venner, lad jer ikke bedrage. 17 Det er udelukkende gode og fuldkomne gaver, der kommer til os fra vores himmelske Far, som har skabt lysene i himmelrummet. Hans lys er uforanderligt, og han skjules ikke af skygger. 18 Han besluttede at give os nyt liv gennem sandhedens ord, så vi blev hans særlige ejendom blandt al skabningen.

Lyt, tag imod Guds ord og lev det ud i hverdagen

19 Kære venner, husk, at det er godt at lytte, at tænke sig om, før man taler, og ikke være for hurtig til at blive vred, 20 for et menneskes vrede kommer i vejen for Guds vilje. 21 Derfor skal I lægge alle urene tanker og onde handlinger bag jer og koncentrere jer om at give vækstbetingelser til det ord, som er plantet i jer, og som er i stand til at føre jer frem til det evige liv.

22 I bedrager jer selv, hvis I kun hører ordet uden at handle på det. 23 Hvis I kun lytter til undervisningen, men ikke handler på det, I hører, er det, som når I betragter jeres ansigt i et spejl. 24 Lige så snart I vender ryggen til spejlet, har I glemt, hvordan I så ud. 25 Men hvis I fordyber jer i frihedens fuldkomne lov, og bliver ved med at holde den for øje, bliver I ikke som dem, der hører og glemmer, men som dem, der hører og handler. Det er jo dem, der handler på Guds ord, der oplever Guds velsignelse.

26 De, der mener, at de tjener Gud, men ikke tøjler deres tunge, bedrager sig selv. Den måde at tjene Gud på er intet værd. 27 Nej, en god og ægte måde at tjene Gud, vores Far, på er at tage sig af forældreløse børn og fattige enker og undgå at blive forurenet af verdslighed.

Notas al pie

  1. 1,3 Eller: „trofasthed, troskab”.

Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Santiago 1

1Ñucaca, Taita Diostapish, Apunchij Jesucristotapish servij Santiagomi cani. Tucui shujtaj llajtacunapi causacuj chunga ishqui Israel aillucunatami, ‘¿Allillachu canguichij?’ nini.

Millaita mishajca cushicungami

Ñuca huauquicuna, cancunata ima llaquicuna japijpipish, jatunta cushicunguichijlla. Jesusta crijpi ima llaqui japishpapish, mana p'iñarij alli shungu canata yachachishcataca, cancunallataj yachanguichijmi. Chashna alli shungu cashca ricurichunca, allita ruraichij. Chashnami imapish mana illaj, ña alli crijcunataj cashcata ricuchinguichij. Maijan cancuna yachai illaj cashpaca, Taita Diosta mañaichijlla. Paica, tucuicunaman mana mitsaj mitsajlla, mana rimarishpalla cuj cashcamantaca, achcata cungallami. Diosta mañashpaca, ‘¿Chaichu cunga mana cunga?’ ama yuyashpalla, cunataj cashcata crishpa mañaichij. ‘¿Cungachu, manachu cunga?’ yuyashpa mañajca, huairahuan jatun cucha yacu, caiman chaiman cuyucuj shinallami. Maijanpish chashna ishqui yuyaihuan mañajca, Mandaj Diospaj maquimanta imallatapish chasquinataca, ama yuyachun. Chashna ishqui yuyai runaca, tucui causaipi imata mana pajtanchu.

Maijan huauqui huajcha cashpaca, Dios jatunyachishcamanta cushicuchun. 10 Ashtahuanpish achcata charijca, Dios cumurichishcamanta cushicuchun. Charijca, q'uihua sisa chaquirij shinami tucunga. 11 Inti llujshishpa achcata rupajpi, q'uihua chaquirijpi sisacuna urmashpaca, chai sumaj cashcaca chingarinllami. Chashnallatajmi achcata chari runapish, pai imalla charishcacunandij urmarin.

12 Millai yuyaicuna shamujpipish, chaita jarcarijca cushicunmi. Chai millai yuyaicunata mishashpaca, huiñai causaita charishcata ricuchij coronatami chasquinga. Chaitaca Taita Diosca, Paita c'uyajcunamanmi cusha nishca.

13 Maijanta millai yuyaicuna japijpica: «Taita Diosmi cai millai yuyaitaca cushca» nishpa, ama nirichun. Taita Diosca millai yuyaitaca, mana charinchu. Paica, piman ima millai yuyaitaca, mana cunchu. 14 Ashtahuanpish quiquinllapitaj millai munaicuna tiyashpami, pita cashpapish mana allita rurana yuyaita cushpa, imapi cashpapish urmachin. 15 Chai millai munaicunaca chichushca shinami, juchata huachan. Ña juchata rurajpica, chai juchaca huañuimanmi chayachin.

16 Ñuca c'uyashca crijcuna, ama pandarichijchu. 17 Jahua pachapi tiyaj achijyachijcunata ruraj Yayaca, tucui imatapish allita, imatapish mana pandachijtami cun. Paica mana shujtajyanchu. Paitaca, ima llandu mana amsayachi tucunchu. 18 Taita Diosca, Pai munashcamantami, Pai rurashcacunapaj ñaupa cachun, cashcata huillashca Paipaj Shimihuan ñucanchijtaca cutin huacharichishca.

Dios yachachishcataca rurashpatajmi causana

19 Chaimanta ñuca c'uyashca crijcuna, imatapish uyanataca alli uyaraichij. Ama utca rimaichijchu, ama utca p'iñarichijchu. 20 P'iñarijca, Taita Dios munashcataca mana rurai tucunchu. 21 Chaimanta mapa ruraicunatapish, millai yuyaicunatapish tucui saquichij. Chashna rurashpami, Diospaj Shimitaca alli shunguhuan chasqui tucunguichij. Chai Shimimi, cancunapaj almataca quishpichi tucun.

22 Diospaj Shimita chasquishpaca, chaipi nicushcataca rurajcuna caichij, ama uyajcunalla caichijchu. Chashna uyashpalla purishpaca, cancunallatajmi pandaricunguichij. 23 Maijanpish Diospaj Shimi mandashcata mana rurashpa, uyashpalla purijca, paipaj ñahuita espejopi ricuricuj shinallami. 24 Ñahuita ricushcahuan rishpaca, q'uipataca pai ima shina cashcata cungarinllami. 25 Shina cajpish, juchamanta cacharichingapaj pajta Mandashcata chai yuyai catijca, allitami ruran. Paica uyashca Shimita mana cungarishpa, ashtahuanpish chaipi imalla nicushcatataj rurashpaca, cushicungami.

26 Maijanpish, ‘Diosta alli crijmi cani’ nirishpaca, quiquin c'allutami jarcarinata yachana. Mana chashna cashpaca, ‘Diosta crijmi cani’ nishcapish yangallami, umaricunllami. 27 Taita Diosta tucui shunguhuan alli crijtaj cashpaca, caitami rurana: Yaya mama illaj huahuacunata ricugrina, viuda huarmicunata llaquicunahuan cajpi ricugrina. Cai pachapi tiyaj ima millaicunamantapish huaquichirina.