Bibelen på hverdagsdansk

Hoseas 2

1Men engang vil israelitterne igen blive et folk så talrigt som sandet på stranden. Og på det sted, hvor der blev sagt til dem: ‚I er ikke mit folk’, skal der siges til dem: ‚I er den levende Guds børn’. Da skal Juda og Israel igen forenes og have fælles leder, og de skal vokse til en stærk nation. Jizre’el-dagen[a] bliver en stor dag! Da skal de kalde hinanden: ‚Guds folk’ og ‚De benådede.’ ”

Straf og genoprettelse

Herren siger: „Åh, mine børn,[b] prøv at overtale jeres mor, for hun er ikke længere min hustru, og jeg er ikke hendes mand. Bønfald hende om at vende ansigtet bort fra sine elskere og skubbe dem væk fra sit bryst. Hvis hun ikke holder op med sin afgudsdyrkelse, flår jeg tøjet af hende, så hun står lige så nøgen som den dag, hun blev født. Jeg gør hende til en ødemark, et udtørret land, så hun dør af tørst. Jeg vil ikke være barmhjertig mod hendes børn, for det er uægte børn. Hun har været mig utro med afguderne og opført sig skændigt, for hun sagde: ‚Jeg holder mig til mine elskere, for de giver mig regn og korn, uld og hør, olie og vin.’

Derfor laver jeg afspærringer af tjørnekrat og mure, så hun ikke kan finde vej. Hun vil prøve at nå frem til sine elskere, men det kan hun ikke. Hun vil lede efter dem, men kan ikke finde dem. Så vil hun sige: ‚Jeg kan lige så godt vende tilbage til min mand. Hos ham havde jeg det bedre, end jeg har det her.’

10 Hun forstod ikke, at det var mig, der gav hende korn, vin og olie, ja, endog det guld og sølv, som hun brugte til sin afgudsdyrkelse. 11 Men nu tilbageholder jeg mit korn og min vin og giver hende ikke længere uld og hør til at væve tøj af. 12 Jeg klæder hende af for øjnene af hendes elskere, og ingen kan redde hende fra min straf. 13 Jeg gør ende på alle hendes fester, både de ugentlige, månedlige og årlige højtider. 14 Jeg ødelægger hendes vingårde og frugthaver, som hun mente var en gave fra hendes elskere. Jeg lader det hele vokse vildt, så de vilde dyr kommer der for at finde føde. 15 Jeg straffer hende for alle de gange, hun pyntede sig med guldringe og smykker, opsøgte sine elskere, holdt fest for ba’alerne og ofrede røgelse til dem. Hun glemte, at jeg var hendes mand!

16 Men jeg vil prøve at vinde hende tilbage. Jeg vil føre hende afsides og tale kærligt til hende. 17 Jeg vil give hende vingårdene tilbage og forvandle hendes katastrofe til nyt håb. Da vil hun igen blive lige så hengiven overfor mig, som hun var i sin ungdomstid, da jeg førte hende ud af Egyptens land. 18 Til den tid vil hun give sig selv til mig, hendes mand, og ikke til Ba’al. 19 Jeg vil sørge for, at hun aldrig mere vil nævne afgudernes navne.

20 Til den tid slutter jeg en pagt med de vilde dyr, fuglene og jordens kryb, så de ikke gør Israels folk noget ondt. Jeg tilintetgør alle våben i landet, så mit folk kan bo i tryghed. 21 Jeg lover dig troskab for evigt, mit folk. Jeg vil altid behandle dig retfærdigt og vise dig omsorg og kærlighed. 22 Jeg lover dig ubrydeligt troskab. Du skal tilhøre mig alene og lære mig at kende som din herre og Gud.

23 Til den tid vil jeg befale himlen at bønhøre jorden og give den regn. 24 Og jorden vil producere korn, vindruer og oliven. Da begynder Jizre’el-dagen, 25 for jeg vil plante israelitterne i landet, og de skal tilhøre mig. Da vil jeg vise nåde mod Nådesløs, og sige til Ikke-Mit-Folk: ‚Du er mit folk!’ Og folket vil svare: ‚Du er vores Gud!’ ”

Notas al pie

  1. 2,2 Jizre’el betyder „Gud planter” og symboliserer begyndelsen på en ny tid med fremgang.
  2. 2,4 Mens manden er Gud, og hustruen er folket og landet som helhed, er børnene de enkelte israelitter, og ikke alle er uægte børn, dvs. afgudsdyrkere.

The Message

Hosea 2

1“Rename your brothers ‘God’s Somebody.’
    Rename your sisters ‘All Mercy.’

Wild Weekends and Unholy Holidays

2-13 “Haul your mother into court. Accuse her!
    She’s no longer my wife.
    I’m no longer her husband.
Tell her to quit dressing like a whore,
    displaying her breasts for sale.
If she refuses, I’ll rip off her clothes
    and expose her, naked as a newborn.
I’ll turn her skin into dried-out leather,
    her body into a badlands landscape,
    a rack of bones in the desert.
I’ll have nothing to do with her children,
    born one and all in a whorehouse.
Face it: Your mother’s been a whore,
    bringing bastard children into the world.
She said, ‘I’m off to see my lovers!
    They’ll wine and dine me,
Dress and caress me,
    perfume and adorn me!’
But I’ll fix her: I’ll dump her in a field of thistles,
    then lose her in a dead-end alley.
She’ll go on the hunt for her lovers
    but not bring down a single one.
She’ll look high and low
    but won’t find a one. Then she’ll say,
‘I’m going back to my husband, the one I started out with.
    That was a better life by far than this one.’
She didn’t know that it was I all along
    who wined and dined and adorned her,
That I was the one who dressed her up
    in the big-city fashions and jewelry
    that she wasted on wild Baal-orgies.
I’m about to bring her up short: No more wining and dining!
    Silk lingerie and gowns are a thing of the past.
I’ll expose her genitals to the public.
    All her fly-by-night lovers will be helpless to help her.
Party time is over. I’m calling a halt to the whole business,
    her wild weekends and unholy holidays.
I’ll wreck her sumptuous gardens and ornamental fountains,
    of which she bragged, ‘Whoring paid for all this!’
They will soon be dumping grounds for garbage,
    feeding grounds for stray dogs and cats.
I’ll make her pay for her indulgence in promiscuous religion—
    all that sensuous Baal worship
And all the promiscuous sex that went with it,
    stalking her lovers, dressed to kill,
And not a thought for me.”
    God’s Message!

To Start All Over Again

14-15 “And now, here’s what I’m going to do:
    I’m going to start all over again.
I’m taking her back out into the wilderness
    where we had our first date, and I’ll court her.
I’ll give her bouquets of roses.
    I’ll turn Heartbreak Valley into Acres of Hope.
She’ll respond like she did as a young girl,
    those days when she was fresh out of Egypt.

16-20 “At that time”—this is God’s Message still—
    “you’ll address me, ‘Dear husband!’
Never again will you address me,
    ‘My slave-master!’
I’ll wash your mouth out with soap,
    get rid of all the dirty false-god names,
    not so much as a whisper of those names again.
At the same time I’ll make a peace treaty between you
    and wild animals and birds and reptiles,
And get rid of all weapons of war.
    Think of it! Safe from beasts and bullies!
And then I’ll marry you for good—forever!
    I’ll marry you true and proper, in love and tenderness.
Yes, I’ll marry you and neither leave you nor let you go.
    You’ll know me, God, for who I really am.

21-23 “On the very same day, I’ll answer”—this is God’s Message—
    “I’ll answer the sky, sky will answer earth,
Earth will answer grain and wine and olive oil,
    and they’ll all answer Jezreel.
I’ll plant her in the good earth.
    I’ll have mercy on No-Mercy.
I’ll say to Nobody, ‘You’re my dear Somebody,’
    and he’ll say ‘You’re my God!’”