Hoseasʼ Bog 8 – BPH & ASCB

Bibelen på hverdagsdansk

Hoseasʼ Bog 8:1-14

Gud agter at straffe Israel

1Herren siger: „Blæs alarm! Som en ørn svæver fjenden over mit folk klar til angreb, fordi de brød min pagt og overtrådte mine befalinger. 2De kalder mig deres Gud og hævder at kende mig, 3men de har vraget det gode. Derfor vil fjenden forfølge dem. 4De valgte sig konger og ledere uden at spørge mig til råds. De lavede sig guder af sølv og guld, og det blev deres undergang.

5Min vrede gløder imod Samarias folk på grund af deres afskyelige guldkalv. Hvor længe vil I fremture i jeres synder? 6Afguden blev formet af en håndværker fra Israel. Der er intet guddommeligt ved den. Den skal snart slås i stumper og stykker.

7I sår en vind og høster en storm!8,7 Vinden er symbol på frugtesløse menneskelige anstrengelser, stormen på Guds straf. Jeres korn giver ingen aks og derfor intet mel. Og hvis det gjorde, ville de fremmede kaste sig over det. 8Snart kaster fjenderne sig over Israel og fører dem til et fremmed land, hvor de vil blive betragtet som et potteskår uden værdi. 9Israel er som et vildæsel, der vandrer rundt på egen hånd. De tog til Assyrien for at købe sig venner. 10Men ikke desto mindre vil min straf ramme dem. Snart bliver de undertrykt af en mægtig konge.

11Israel byggede et utal af altre, som skulle fjerne deres skyld, men ved at bruge dem blev deres skyld blot større. 12Selv om alle mine befalinger til dem er skrevet ned, står de som fremmede over for dem. 13De elsker slagtofre, at slagte og at spise offerkød, men jeg kan ikke acceptere deres ofre. Jeg glemmer ikke deres onde handlinger, men straffer dem for deres synd og sender dem i fangenskab, ligesom da de var i Egypten.

14Israel byggede paladser, og Juda befæstede sine byer, men de glemte deres Skaber. Derfor sætter jeg ild til deres byer og brænder paladserne ned til grunden.”

Asante Twi Contemporary Bible

Hosea 8:1-14

Israel Bɛtwa Ntwahoframa Aba

1“Monhyɛn totorobɛnto!

Ɔkɔdeɛ bi wɔ Awurade fiefoɔ so

ɛfiri sɛ nnipa no abu mʼapam so

na wɔasɔre atia me mmara.

2Afei, Israel su frɛ me sɛ,

‘Ao, yɛn Onyankopɔn, yɛgye wo to mu!’

3Nanso, Israel apo deɛ ɛyɛ;

ɔtamfoɔ bɛtaa no.

4Wɔsisi ahemfo a mennim ho hwee

wɔpa ahenemma wɔ ɛberɛ a mempenee so.

Wɔde wɔn dwetɛ ne wɔn sikakɔkɔɔ yɛ ahoni ma wɔn ho

de sɛeɛ wɔn ankasa ho.

5To wo nantwie ba ohoni no twene, Ao, Samaria!

Mʼabufuhyeɛ reba wɔn so.

Wɔbɛtena deɛ ɛho nteɛ mu, akɔsi da bɛn?

6Wɔfiri Israel!

Saa nantwie ba yi, odwumfoɔ bi na ɔseneeɛ;

ɛnyɛ Onyankopɔn!

Wɔbɛbubu mu asinasini,

saa Samaria nantwie ba no.

7“Wɔdua mframa

na wɔtwa ntwahoframa.

Awuo a ɛgyina hɔ no nni tire;

enti wɔrennya esam mfiri mu.

Sɛ ɛso aduane mpo a,

ahɔhoɔ na wɔbɛdi.

8Wɔamene Israel;

afei ɔfra aman no mu

te sɛ adeɛ a ɛho nni mfasoɔ biara.

9Na wɔakɔ Asiria

te sɛ wiram afunumu a ɔno nko ara nenam.

Efraim nso atɔn ne ho ama adɔfoɔ.

10Ɛwom, wɔatɔn wɔn ho wɔ amanaman no mu deɛ,

nanso mɛboaboa wɔn ano.

Wɔn so bɛfiri aseɛ ate

wɔ ɔhene kɛseɛ bi nhyɛsoɔ ase.

11“Ɛwom sɛ Efraim sisii afɔrebukyia bebree a wɔbɔ bɔne fakyɛ afɔdeɛ wɔ so deɛ,

ɛno enti abɛyɛ afɔrebukyia a wɔyɛ bɔne wɔ so.

12Metwerɛɛ me mmara a ɛfa nneɛma bebree ho maa wɔn,

nanso wɔfaa no sɛ ananafoɔ adeɛ.

13Wɔde mʼayɛyɛdeɛ bɔ afɔdeɛ

na wɔwe ɛnam no,

nanso wɔnsɔ Awurade ani.

Afei, ɔbɛkae wɔn atirimuɔdensɛm

na watwe wɔn aso wɔ wɔn bɔne ho:

Wɔbɛsane akɔ Misraim.

14Israel werɛ afiri ne yɛfoɔ

na wasisi ahemfie akɛseakɛseɛ;

Yuda abɔ nkuro bebree ho ban.

Nanso, mɛto ne nkuropɔn mu ogya

a ɛbɛhye wɔn aban.”