Landets ledere har ført folket på afveje
1Lyt til mig, I præster! Hør godt efter, israelitter! Mærk jer mine ord, I, som har magten! I er dømt, for I lagde en fælde på Mitzpas høj og spredte et net ud på Tabors bjerg. 2I har dækket landet med et tykt lag synd,5,2 Meningen er uklar. og det vil jeg straffe jer for.
3Jeg ved, hvad der sker i Efraims5,3 Efraim var det største område i Nordriget, Israel, og hovedstaden Samaria lå der. Hoseas bruger det som et synonym for Nordriget. land, for Israel er ikke skjult for mig. Efraim har været mig utro, ja, hele Israel er fyldt med synd.”
Utroskab leder til fald
4Folkets handlinger hindrer dem i at vende om til Gud, for de er styret af utroskabens ånd, og de anerkender ikke Herren som deres Gud. 5Israels selvsikre hovmod vidner imod dem. De styrter under vægten af deres skyld, og Juda rives med i faldet.
6Når de så ofrer deres får og kvæg til Herren for at søge hjælp hos ham, finder de ham ikke, for han har trukket sig væk. 7De har været troløse mod Herren, og deres børn er ikke hans. Deres afguderi vil snart styrte både dem selv og deres land i ulykke.
8Lad vædderhornet lyde i Gibea og trompeten kalde til kamp i Rama! Lad krigsråbene gjalde fra Ondskabens Hus! Ryst af skræk, benjaminitter!5,8 Meningen er omstridt. 9Efraim bliver ødelagt på straffens dag. Dommen over Israel står fast.
10Herren siger: „Judas ledere er upålidelige som folk, der flytter grænseskel. Min vrede vil ramme dem som et vandfald. 11Efraim vil blive knust, fordi de søgte hjælp hos afguderne. 12Efraim og Juda skal ødelægges som af møl og råddenskab.
13Da Efraim opdagede sin sygdom og Juda sine sår, sendte Efraim bud til Assyrien for at bede den magtfulde konge om hjælp. Men han kan hverken helbrede din sygdom eller læge dine sår. 14For jeg ødelægger Efraim og Juda, som en løve sønderriver sit bytte. Jeg slæber dem bort, og ingen kan redde dem. 15Derefter holder jeg mig i min hule, indtil de har fået nok af deres straf. Drevet af deres trængsler vil de igen søge hjælp hos mig.”
Judgment Against Israel
1“Hear this, you priests!
Pay attention, you Israelites!
Listen, royal house!
This judgment is against you:
You have been a snare at Mizpah,
a net spread out on Tabor.
2The rebels are knee-deep in slaughter.
I will discipline all of them.
3I know all about Ephraim;
Israel is not hidden from me.
Ephraim, you have now turned to prostitution;
Israel is corrupt.
4“Their deeds do not permit them
to return to their God.
A spirit of prostitution is in their heart;
they do not acknowledge the Lord.
5Israel’s arrogance testifies against them;
the Israelites, even Ephraim, stumble in their sin;
Judah also stumbles with them.
6When they go with their flocks and herds
to seek the Lord,
they will not find him;
he has withdrawn himself from them.
7They are unfaithful to the Lord;
they give birth to illegitimate children.
When they celebrate their New Moon feasts,
he will devour5:7 Or Now their New Moon feasts / will devour them and their fields.
8“Sound the trumpet in Gibeah,
the horn in Ramah.
Raise the battle cry in Beth Aven5:8 Beth Aven means house of wickedness (a derogatory name for Bethel, which means house of God).;
lead on, Benjamin.
9Ephraim will be laid waste
on the day of reckoning.
Among the tribes of Israel
I proclaim what is certain.
10Judah’s leaders are like those
who move boundary stones.
I will pour out my wrath on them
like a flood of water.
11Ephraim is oppressed,
trampled in judgment,
intent on pursuing idols.5:11 The meaning of the Hebrew for this word is uncertain.
12I am like a moth to Ephraim,
like rot to the people of Judah.
13“When Ephraim saw his sickness,
and Judah his sores,
then Ephraim turned to Assyria,
and sent to the great king for help.
But he is not able to cure you,
not able to heal your sores.
14For I will be like a lion to Ephraim,
like a great lion to Judah.
I will tear them to pieces and go away;
I will carry them off, with no one to rescue them.
15Then I will return to my lair
until they have borne their guilt
and seek my face—
in their misery
they will earnestly seek me.”
