Landets ledere har ført folket på afveje
1Lyt til mig, I præster! Hør godt efter, israelitter! Mærk jer mine ord, I, som har magten! I er dømt, for I lagde en fælde på Mitzpas høj og spredte et net ud på Tabors bjerg. 2I har dækket landet med et tykt lag synd,5,2 Meningen er uklar. og det vil jeg straffe jer for.
3Jeg ved, hvad der sker i Efraims5,3 Efraim var det største område i Nordriget, Israel, og hovedstaden Samaria lå der. Hoseas bruger det som et synonym for Nordriget. land, for Israel er ikke skjult for mig. Efraim har været mig utro, ja, hele Israel er fyldt med synd.”
Utroskab leder til fald
4Folkets handlinger hindrer dem i at vende om til Gud, for de er styret af utroskabens ånd, og de anerkender ikke Herren som deres Gud. 5Israels selvsikre hovmod vidner imod dem. De styrter under vægten af deres skyld, og Juda rives med i faldet.
6Når de så ofrer deres får og kvæg til Herren for at søge hjælp hos ham, finder de ham ikke, for han har trukket sig væk. 7De har været troløse mod Herren, og deres børn er ikke hans. Deres afguderi vil snart styrte både dem selv og deres land i ulykke.
8Lad vædderhornet lyde i Gibea og trompeten kalde til kamp i Rama! Lad krigsråbene gjalde fra Ondskabens Hus! Ryst af skræk, benjaminitter!5,8 Meningen er omstridt. 9Efraim bliver ødelagt på straffens dag. Dommen over Israel står fast.
10Herren siger: „Judas ledere er upålidelige som folk, der flytter grænseskel. Min vrede vil ramme dem som et vandfald. 11Efraim vil blive knust, fordi de søgte hjælp hos afguderne. 12Efraim og Juda skal ødelægges som af møl og råddenskab.
13Da Efraim opdagede sin sygdom og Juda sine sår, sendte Efraim bud til Assyrien for at bede den magtfulde konge om hjælp. Men han kan hverken helbrede din sygdom eller læge dine sår. 14For jeg ødelægger Efraim og Juda, som en løve sønderriver sit bytte. Jeg slæber dem bort, og ingen kan redde dem. 15Derefter holder jeg mig i min hule, indtil de har fået nok af deres straf. Drevet af deres trængsler vil de igen søge hjælp hos mig.”
1Hear ye this, O priests; and hearken, ye house of Israel; and give ye ear, O house of the king; for judgment is toward you, because ye have been a snare on Mizpah, and a net spread upon Tabor. 2And the revolters are profound to make slaughter, though I have been a rebuker of them all.5.2 though: or, and5.2 a rebuker: Heb. a correction 3I know Ephraim, and Israel is not hid from me: for now, O Ephraim, thou committest whoredom, and Israel is defiled. 4They will not frame their doings to turn unto their God: for the spirit of whoredoms is in the midst of them, and they have not known the LORD.5.4 They will…: or, Their doings will not suffer them5.4 frame: Heb. give 5And the pride of Israel doth testify to his face: therefore shall Israel and Ephraim fall in their iniquity; Judah also shall fall with them. 6They shall go with their flocks and with their herds to seek the LORD; but they shall not find him; he hath withdrawn himself from them. 7They have dealt treacherously against the LORD: for they have begotten strange children: now shall a month devour them with their portions.
8Blow ye the cornet in Gibeah, and the trumpet in Ramah: cry aloud at Beth-aven, after thee, O Benjamin. 9Ephraim shall be desolate in the day of rebuke: among the tribes of Israel have I made known that which shall surely be. 10The princes of Judah were like them that remove the bound: therefore I will pour out my wrath upon them like water. 11Ephraim is oppressed and broken in judgment, because he willingly walked after the commandment. 12Therefore will I be unto Ephraim as a moth, and to the house of Judah as rottenness.5.12 rottenness: or, a worm 13When Ephraim saw his sickness, and Judah saw his wound, then went Ephraim to the Assyrian, and sent to king Jareb: yet could he not heal you, nor cure you of your wound.5.13 king Jareb: or, the king of Jareb: or, the king that should plead 14For I will be unto Ephraim as a lion, and as a young lion to the house of Judah: I, even I, will tear and go away; I will take away, and none shall rescue him.
15¶ I will go and return to my place, till they acknowledge their offence, and seek my face: in their affliction they will seek me early.5.15 acknowledge…: Heb. be guilty
