Landets ledere har ført folket på afveje
1Lyt til mig, I præster! Hør godt efter, israelitter! Mærk jer mine ord, I, som har magten! I er dømt, for I lagde en fælde på Mitzpas høj og spredte et net ud på Tabors bjerg. 2I har dækket landet med et tykt lag synd,5,2 Meningen er uklar. og det vil jeg straffe jer for.
3Jeg ved, hvad der sker i Efraims5,3 Efraim var det største område i Nordriget, Israel, og hovedstaden Samaria lå der. Hoseas bruger det som et synonym for Nordriget. land, for Israel er ikke skjult for mig. Efraim har været mig utro, ja, hele Israel er fyldt med synd.”
Utroskab leder til fald
4Folkets handlinger hindrer dem i at vende om til Gud, for de er styret af utroskabens ånd, og de anerkender ikke Herren som deres Gud. 5Israels selvsikre hovmod vidner imod dem. De styrter under vægten af deres skyld, og Juda rives med i faldet.
6Når de så ofrer deres får og kvæg til Herren for at søge hjælp hos ham, finder de ham ikke, for han har trukket sig væk. 7De har været troløse mod Herren, og deres børn er ikke hans. Deres afguderi vil snart styrte både dem selv og deres land i ulykke.
8Lad vædderhornet lyde i Gibea og trompeten kalde til kamp i Rama! Lad krigsråbene gjalde fra Ondskabens Hus! Ryst af skræk, benjaminitter!5,8 Meningen er omstridt. 9Efraim bliver ødelagt på straffens dag. Dommen over Israel står fast.
10Herren siger: „Judas ledere er upålidelige som folk, der flytter grænseskel. Min vrede vil ramme dem som et vandfald. 11Efraim vil blive knust, fordi de søgte hjælp hos afguderne. 12Efraim og Juda skal ødelægges som af møl og råddenskab.
13Da Efraim opdagede sin sygdom og Juda sine sår, sendte Efraim bud til Assyrien for at bede den magtfulde konge om hjælp. Men han kan hverken helbrede din sygdom eller læge dine sår. 14For jeg ødelægger Efraim og Juda, som en løve sønderriver sit bytte. Jeg slæber dem bort, og ingen kan redde dem. 15Derefter holder jeg mig i min hule, indtil de har fået nok af deres straf. Drevet af deres trængsler vil de igen søge hjælp hos mig.”
Atemmuo A Ɛtia Israel
1“Montie mo asɔfoɔ!
Monhyɛ yei nso, mo Israelfoɔ!
Monyɛ aso, Ao adehyefie!
Saa atemmuo yi tia mo:
Moayɛ afidie wɔ Mispa,
ne asau a wɔagu no Tabor so.
2Atuatefoɔ adɔ mogyahwiegu mu asukɔ.
Mɛtwe wɔn nyinaa aso.
3Menim Efraim ho nsɛm nyinaa;
wɔmfaa Israel nhintaa me.
Efraim, seesei deɛ wobɔ adwaman;
na Israel aprɔ.
4“Wɔn nneyɛeɛ mma wɔn ɛkwan
mma wɔnkɔ Onyankopɔn nkyɛn.
Adwamammɔ honhom wɔ wɔn akoma mu;
wɔnnye Awurade nto mu.
5Israel ahantan di tia no.
Israelfoɔ, mpo Efraim suntisunti wɔ wɔn amumuyɛ mu;
Yuda nso ne wɔn sunti saa ara.
6Sɛ wɔne wɔn nnwan ne wɔn anantwie
kɔhwehwɛ Awurade a
Wɔrenhunu no,
ɛfiri sɛ, watwe ne ho afiri wɔn ho.
7Wɔanni Awurade nokorɛ.
Wɔwowoo adwamam mma.
Afei wɔn Bosome Foforɔ Afahyɛ
bɛsɛe wɔn ne wɔn nsase.
8“Hyɛn totorobɛnto no wɔ Gibea.
Hyɛn abɛn no wɔ Rama.
Momma ɔko nteam so wɔ Bet Awen;
Ao, Benyamin akofoɔ, monsɔre nni anim.
9Wɔbɛsɛe Efraim
wɔ akontabuo da.
Israel mmusuakuo no mu no
mepae mu ka deɛ ɛwom.
10Yuda sodifoɔ no te sɛ
wɔn a wɔyiyi ahyeɛso aboɔ.
Mɛhwie mʼabufuo agu wɔn so
te sɛ nsuyire.
11Wɔhyɛ Efraim so,
wɔtiatia ne so wɔ atemmuo mu,
wasi nʼadwene pi sɛ ɔbɛdi ahoni akyi.
12Mɛyɛ sɛ nweweboa ama Efraim
na mayɛ Yudafoɔ sɛ dua a aporɔ.
13“Ɛberɛ a Efraim hunuu ne yadeɛ,
na Yuda nso hunuu nʼakuro no,
Efraim de nʼani kyerɛɛ Asiria.
Ɔsoma kɔɔ ɔhene kɛseɛ no hɔ kɔpɛɛ mmoa.
Nanso wantumi ansa no yadeɛ,
na akuro no nso anwuwu.
14Enti mɛyɛ sɛ gyata ama Efraim
na mayɛ sɛ gyata hoɔdenfoɔ ama Yuda.
Mɛtete wɔn mu nkete nkete, na makɔ;
Mɛsoa wɔn akɔ, na obiara rentumi nnye wɔn.
15Afei, mɛsane akɔ me nkyi
kɔsi sɛ wobɛnya ahonu.
Na wɔbɛhwehwɛ mʼakyiri ɛkwan;
wɔn awerɛhoɔ mu, wɔbɛhwehwɛ me anibereɛ so.”
