Præsten Melkizedek blev æret af Abraham
1Melkizedek var konge i byen Salem og samtidig præst for den højeste Gud. Da Abraham vendte tilbage efter at have vundet et stort slag mod flere konger, gik Melkizedek ham i møde og velsignede ham. 2Abraham tog en tiendedel af alt det, han havde erobret i krigen, og gav det til Melkizedek. Hans navn, Melkizedek, betyder „retfærdighedens konge”, men han er også en „fredskonge”, for han er konge over Salem, som betyder fred. 3Skriften taler hverken om Melkizedeks far eller mor eller om hans slægtsforhold overhovedet. Hans liv er beskrevet, som var det uden begyndelse og afslutning, og derfor er hans præstetjeneste uden afslutning. Han er således et billede på Guds Søn.
4Læg mærke til, hvor stor en ære Melkizedek modtog. Vores forfar Abraham gav jo Melkizedek en tiendedel af krigsbyttet. 5Senere kom der en lov, som foreskrev, at præsterne fra Levis stamme skulle modtage tiende fra alle de andre stammer, selv om de alle var Abrahams efterkommere. 6Melkizedek var ikke præst fra Levis slægt, men alligevel modtog han tiende fra Abraham. Endvidere velsignede Melkizedek den store Abraham, som havde fået Guds løfter. 7Det viser uden diskussion Melkizedeks storhed, for den, der velsigner, er altid større end den, der bliver velsignet. 8De jødiske præster, der senere modtog tiende, var almindelige, dødelige mennesker. Men om Melkizedek fortælles der ikke om nogen afslutning på hans liv. 9Man kan på en måde sige, at Levi, som er stamfar til de jødiske præster, som modtager tienden, selv gav tiende til Melkizedek gennem sin forfar, Abraham. 10For selvom Levi endnu ikke var født, da Abraham gav tiende til Melkizedek, så lå kimen til hans eksistens hos Abraham.
Jesus erstatter det gamle jødiske system med noget helt nyt
11Det jødiske folk har fra gammel tid haft deres forskrifter om et præstedømme, hvor præsterne skal komme fra Levis stamme og Arons slægt. Hvis den forordning havde kunnet føre os til målet, havde Gud ikke haft nogen grund til at sende Kristus som en evig præst efter Melkizedeks forbillede. Så havde det været nok med præsterne fra Arons slægt under det gamle system. 12Når nu Gud har erstattet det gamle præstedømme med noget helt nyt, må det gamle lovsystem også nødvendigvis erstattes af noget nyt.
13Den ypperstepræst, vi taler om her, tilhørte også en anden stamme, hvorfra der aldrig har været udtaget nogen til præstetjeneste. 14Vores Herre kom som bekendt fra Judas stamme, og Moses har aldrig nævnt noget om præster fra den stamme.
15At det drejer sig om noget helt nyt, bekræftes også ved, at Kristus blev ypperstepræst efter Melkizedeks forbillede. 16Han blev jo ikke præst i kraft af en lov, der kræver, at man kommer fra en bestemt stamme, men i kraft af det evige og uforgængelige liv, han repræsenterer. 17Det bliver også bevidnet i Skriften, hvor der står om ham: „Du skal være præst efter Melkizedeks forbillede for evigt.”7,17 Sl. 110,4; Hebr. 5,6.
18Den gamle lov er altså nu sat til side, for den var ubrugelig, uden kraft. 19Loven kunne jo ikke føre os til målet. I stedet har vi fået noget langt bedre, for Kristus har bragt os ind i Guds nærhed og givet os vished for, at vi vil få det evige liv.
20-21Endvidere har Gud svoret på, at Kristus altid skal være vores ypperstepræst. Så stærke ord har han aldrig brugt om de almindelige ypperstepræsters indsættelse til tjeneste. Kun til Kristus lyder det: „Herren har aflagt et urokkeligt løfte: Du skal være præst for evigt.” 22Det er på det grundlag, at Jesus er blevet garant for en ny pagt, der er langt bedre end den gamle.
23Der er endnu en forskel: Ifølge den gamle ordning var man nødt til at indsætte en ny ypperstepræst, hver gang døden satte en stopper for den tidligere ypperstepræsts tjeneste. 24Men den ypperstepræstelige tjeneste Jesus udfører, kommer aldrig til ophør. Han lever jo for evigt. 25Fordi han lever evigt og altid beder inderligt for os, er han i stand til at føre alle mennesker, som ønsker at komme til Gud gennem ham, til den fuldkomne frelse.
26Det er netop sådan en ypperstepræst, vi har brug for, en, der trofast tjener Gud uden synd, ubesmittet af det onde og ophøjet over alle himle. 27Han er helt anderledes end de andre ypperstepræster, som gang på gang måtte bringe slagtofre til Gud, først for at få tilgivelse for deres egne synder og dernæst for folkets synder. Den slags gentagne syndofre behøver Kristus ikke at bringe, for da han ofrede sig selv på korset, skabte han fuld forsoning én gang for alle. 28Med udgangspunkt i de jødiske love blev dødelige og ufuldkomne mennesker indsat som ypperstepræster, men med udgangspunkt i løftet om en evig præst efter Melkizedeks forbillede, et løfte, som kom senere end lovbogen, er Guds egen Søn indsat som en evig og fuldkommen ypperstepræst.
Melquisedec curaca levita curacunata yallimi
1Chai Melquisedecca, Salem llajtata jatun mandajpish, jahua pacha Diospaj curapishmi carca. Paica jatun mandajcunata macanacuipi mishashpa Abraham tigracujpi, tupanaman llujshishpami Abrahamta bendiciarca. 2Abrahampish macanacuipi imallata quichumushcacunamantaca, chungamanta shujtami Melquisedecman curca. Melquisedec shutica puntaca: «Cashcata ruraj Jatun Mandaj» nisha ninmi. Shinallataj: «Jatun Mandaj Salem» nishcapish: «Sumaj causaita cuj Jatun Mandaj» nisha ninmi. 3Melquisedecpaj yaya mamapish, paipaj ñaupa yayacunapish pi cashca mana yacharinchu. Pai huacharishcamantapish, pai huañushcamantapish pi mana huillanchu. Chashna cashcamantaca, paica Diospaj Churiman rijchaj, huiñaipaj curamari.
4Shina cajpica, Melquisedec ima shina jatun cashcata ricuichigari. Abrahamca, ñucanchij ñaupa yaya cashpapish, macanacuipi imalla japishcacunamantaca, chungamanta shujtamari Melquisedecmanca curca. 5Levimanta miraicuna cura canata chasquishpaca, Mandashca shinallatajmi chungamanta shujtaca israelcunapaj maquimanta chasquinata charincuna. Abrahampaj huahuacunallataj cashcamanta huauquindijcuna cashpapish, chaitaca tucuicuna cunatajmi can. 6Melquisedecca, mana Levimanta mirai cashpapish, Dios cusha nishcata japij Abrahampaj maquimantaca, chungamanta shujta cushcata japircami. Chaimantaca paita bendiciarcami. 7Ashtahuan jatunmari uchillata bendiciashcata ricunchij. Chaitaca, ¿pitaj ‘Mana chashnachu’ ni tucungari? 8Cunanca, huañujlla runacunallami chungamanta shujta cushcataca japincuna. Ashtahuanpish chai Melquisedectaca, Dios Quillcachishcapica: “Paica causacunllami” nishpami huillacun. 9Abraham chungamanta shujta Melquisedecman cushcapimi, Levipish pai japishca chungamanta shujta Melquisedecman cushca ni tucunchij. 10Abrahamta Melquisedec tupanaman rinapajpish, Levica yaya Abrahampaj aichapirajmi carca.
Jesusca Melquisedec cura shinami
11Israelcunamanca, Aaronpaj churi (Levipaj huahua huahuacunami Mandashcataca curca). Chai curacunallataj, cashcata ruraj canaman chayachi tucushca cajpica, manamari Melquisedecta shinallataj churashca, shujtaj cura shamuna tucunmanchu carca. Chai shamuj curataca, mana Aarón curata churashca shinalla cachun churarcachu. 12Shujtaj laya cura cashpami, Pai shamushpaca, Mandashcatapish shujtajta apamurca. 13Jesusmanta yuyachishpami, Dios Quillcachishcapica caicunataca nirca. Jesusca, mana Levipaj aillumantachu carca. Paipaj aillu runacunaca, shuj cutillapish pi mana altarpi servijcuna carcachu. 14Apunchij Jesusca, Judá aillumanta cashcataca tucuicunami yachanchij. Cura tucunamanta Moisés huillashpapish, Judá aillumantaca mana imata nishcachu. 15Caimantamari Melquisedec shinallataj shujtaj cura tiyarishcataca ashtahuan alli yachanchij. 16Paica, Mandashcacunapi ‘Cai aillumantami, chai aillumantami cura tucunga’ nishca shinaca mana cura tucurcachu. Ashtahuanpish huiñaita causaj, tucuita rurai tucuj cashcamantami cura tucurca. 17Paimanta Quillcachishcapica:
«Canca Melquisedec cura shinallataj, huiñaipaj Curami cangui» nishcami.
18Chaimantami ñaupa Mandashcataca, imata mana rurai tucuj cajpi, ima allita mana cui tucuj cajpi, anchuchishca. 19(Mandashcaca, imatapish mana allichi tucushcachu). Chaimantami ashtahuan alli shuyanata ricuchijpi, cunanca Taita Diospajmanca cʼuchuyanchij.
20¡Paitaca Diosca, ‘Ñuca shutipimi churani’ nishpami churarca! 21Caishujcunata curacuna cachun churacushpaca, mana ‘Ñuca shutipimi churani’ nishpa churarcachu. Ashtahuanpish Jesusta cura cachun churashpaca, Diosca Paipaj quiquin shutipimari, quiquin shimihuantaj cashna nishca:
«Mandaj Diosca, quiquin shimihuan nishcataca,
mana huashaman tigrangachu.
Canca, Melquisedecta churashca shinallataj huiñaipajmi cura cangui» nishcami tiyacun.
22Chai tucuita ricujpica Jesustaca, ñaupata yalli allita Dios ari nishcata mañashpa cuj cachunmari churashca.
23Caishuj curacunaca, huañujlla runacunallami carca. Chaimantami mana shuj curalla cai tucujpi, achca curacuna tiyarca. 24Ashtahuanpish Jesusca, huiñaita causaj cashpamari, huiñaita Pailla cura canata chasquishca. 25Chashna cashpami, Paillamanta Diospajman cʼuchuyajcunataca, Paica huiñaipaj quishpichi tucun. Paicunamanta Taita Dios-huan rimangapajpish, huiñaitami causacun.
26Curacunata Mandaj, chai shina Curata charinamari ñucanchijpajca alli carca. Ima jucha illaj, ima millaita ruranata mana yachaj, ima mapa illaj, juchayujcunamanta chʼicanyarishca Curatami nircanchij. Chashnataj cajpimi, Paitaca jatunta rurashpa, jahua pachacunatapish yalli jahuaman churashca. 27Chai Curaca, mana curacunata mandaj caishuj curacuna shina punllanta quiquin juchacunamantaraj animalcunata Diosman cushpa huañuchina canchu. Cutin chai qʼuipaca, shujtajcunapaj juchacunamantapish mana animalcunata Diosman cushpa huañuchina tucunchu. Ashtahuanpish Jesusca, Paillatajmari shuj cutilla tucuicunapaj juchacunamanta Diosman curishpa huañurca. 28Mandashcapica, huañujlla runacunallatami curacunata mandaj cachunca churashca. Ashtahuanpish, Mandashcata cushca, cati ari ninacuipica, huiñaipaj imapi mana pandarijta rurashca Paipaj Churitamari, curacunata Mandaj cachun churashca.
