Hebræerbrevet 6 – BPH & CCBT

Bibelen på hverdagsdansk

Hebræerbrevet 6:1-20

1Nu vil vi så gå videre med den undervisning, der passer til modne mennesker. Det skulle jo ikke være nødvendigt én gang til at lære jer de mest elementære ting om Kristus, nemlig at man frelses ved troen på Gud og ikke ved nytteløse anstrengelser. 2Det burde også være overflødigt at tale om de forskellige slags dåb, om håndspålæggelse, om opstandelsen fra de døde og om Guds dom, som afgør menneskers evige skæbne. 3Lad os nu gå videre med undervisningen, hvis Gud da tillader det.

Advarsel mod frafald og sløvhed

4-6Når mennesker først har set Guds lys og nydt godt af Himlens velsignelser, og når de har fået Helligåndens kraft og har fået en forsmag på den kommende verdens vidundere, og hvor herligt det er at høre, når Gud taler, og de så alligevel falder fra, da kan man ikke føre dem tilbage til Herren. De har jo derved korsfæstet Guds Søn igen og hånet ham offentligt. 7Når en mark opsuger den regn, som falder på den, og producerer en god høst til gavn for dem, der dyrker jorden, vil den opleve Guds velsignelse. 8Men hvis den derimod frembringer tidsler og tjørnebuske, er den intet værd og vil opleve Guds dom. Det ender med, at man afbrænder den.

9Selvom jeg skriver sådan, kære venner, er jeg overbevist om, at det står bedre til med jer, og at I er på frelsens vej. 10Gud er ikke uretfærdig. Han vil huske jeres arbejde og den kærlighed til ham, som I har vist ved, at I har hjulpet og stadig hjælper jeres medkristne. 11Vi ønsker inderligt, at hver eneste af jer lige til det sidste må fortsætte med begejstret at holde fast ved visheden om den herlighed, der venter jer. 12Så bliver I ikke sløve, men bliver som dem, der ved tro og udholdenhed oplever opfyldelsen af alt, hvad Gud har lovet sine børn.

Guds løfter står urokkeligt fast

13-14I ved, at da Gud lovede Abraham en søn, svor han ved sit eget navn—han havde jo ikke noget større at sværge ved—og sagde til Abraham, at han ville velsigne ham og gøre hans efterkommere talrige.6,13-14 Jf. 1.Mos. 22,16-17. 15Og efter at have ventet med stor tålmodighed fik Abraham til sidst løftet opfyldt.

16Når mennesker sværger på, at de vil gøre et eller andet, sværger de i Guds navn og påkalder Guds straf over sig selv, hvis de bryder deres løfte. At sværge på den måde gør al diskussion overflødig. 17Således garanterede Gud også sit løfte ved at sværge på det, for han ønskede at slå det helt fast over for dem, som løftet gælder, at det er et urokkeligt løfte. 18Der er altså to ting, som slår fast, at løftet vil blive opfyldt: For det første, at det var Gud, der lovede det, og for det andet, at han garanterede løftet ved at sværge på det. Og Gud kan ikke lyve. Det hjælper os, som har søgt tilflugt hos ham, til at holde fast ved visheden om den lovede frelse. 19Visheden om frelse er som et anker for sjælen, et anker, der når helt ind i Guds nærvær, bag forhænget ind til det inderste rum i den himmelske helligdom, hvor det er gjort urokkeligt fast. 20Jesus gik jo forud for os ind i Guds nærvær for dér at tjene som vores evige ypperstepræst efter Melkizedeks forbillede.

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

希伯來書 6:1-20

1所以我們要離開有關基督的初級道理,努力邁向成熟,而不是再次打基礎:教導為致死的行為悔改、信靠上帝、 2各種洗禮、按手禮、死人復活、永遠的審判等道理。 3上帝若許可,我們會這樣做。

4有些人曾蒙上帝光照,嚐過天賜恩典的滋味,有份於聖靈, 5嚐過上帝之道的甘美,領悟到永世的權能, 6卻背棄了真道,讓他們重新悔改是不可能的。因為他們等於把上帝的兒子重新釘在十字架上,使祂再度公開受辱。 7一塊經常受到雨水滋潤的田地若為耕種的人長出莊稼來,就蒙上帝賜福; 8若長出來的盡是荊棘和蒺藜,就毫無價值,它會面臨被咒詛的危險,最後必遭焚燒。

9親愛的弟兄姊妹,雖然我們這樣說,卻深信你們的光景比這強,有得救的表現。 10因為上帝並非不公義,以致忘記你們為祂所做的工作以及你們過去和現在服侍聖徒所表現的愛心。 11願你們各人從始至終表現出同樣的殷勤,以便對所盼望的有完全的把握。 12這樣,你們就不致懶散,可以效法那些憑信心和忍耐承受應許的人。

上帝的應許可靠

13當初,上帝向亞伯拉罕許下諾言的時候,因為沒有比自己更大的可以憑著起誓,就憑自己起誓說: 14「我必賜福給你,使你子孫眾多。」 15亞伯拉罕經過耐心的等待,得到了上帝的應許。

16人總是指著比自己更大的起誓,並用誓言作保證,了結各樣的爭論。 17同樣,上帝為要向承受應許的人顯明祂的旨意絕不更改,就用誓言向他們保證。 18上帝絕不說謊,祂將永不改變的應許和誓言給了我們,使我們這些尋找避難所、持定擺在前面之盼望的人可以大得鼓勵。 19我們有這盼望作我們靈魂的錨,既安穩又可靠,一直通往聖幕裡面的至聖所。 20耶穌照麥基洗德的模式成了永遠的大祭司,祂替我們先進入了聖幕內。