1De jødiske ypperstepræster var mennesker som alle andre, men de blev udvalgt til at tjene Gud på deres medmenneskers vegne. De skulle bringe ofre og gaver til Gud, for at menneskers synder kunne blive tilgivet. 2De kunne vise barmhjertighed og forståelse for tankeløse og vildførte menneskers synd og svigten, fordi de selv var mennesker, som begik fejl. 3Derfor måtte de bringe syndofre både for folkets synder og deres egne synder.
4Ingen har ret til selv at påtage sig den ære at være ypperstepræst. Han skal kaldes og indsættes af Gud, ligesom Aron blev det. 5Heller ikke Kristus påtog sig selv den ære at være ypperstepræst. Nej, han blev indsat af Gud, som sagde til ham:
„Du er min Søn,
i dag er jeg blevet din Far.”
6Og et andet sted taler Skriften således om ham: „Du skal være præst efter Melkizedeks forbillede for evigt.”5,6 Sl. 110,4.
7Engang, mens Jesus levede her på jorden som menneske, bad han inderligt til Gud med tårer og smerte, for han vidste, at Gud var den eneste, der kunne redde ham fra en frygtelig død. Og Gud hørte hans bøn på grund af hans gudsfrygt.5,7 Kan måske også oversættes: „Gud hørte hans bøn og tog hans frygt væk.” 8Selvom Jesus var Guds Søn, måtte han gennem sine lidelser lære, hvad fuld lydighed indebærer. 9Da hans gerning var fuldført, havde han dermed skabt grundlaget for, at alle, som adlyder ham, opnår en evig frelse. 10Gud havde jo kaldt ham ypperstepræst for evigt efter Melkizedeks forbillede.
Åndelig modenhed
11Det kunne der siges meget mere om, men det er vanskeligt at forklare, for I har svært ved at forstå det. 12I har nu været kristne i lang tid, og I burde derfor kunne undervise andre, men i stedet trænger I til igen at blive undervist om de grundlæggende sandheder i Guds ord. Ja, I er som små børn, der endnu kun tåler mælk og ikke fast føde. 13De, der lever af mælk, har svært ved at forstå Guds vilje. De er endnu på begynderstadiet. 14Men den faste føde er for de modne kristne, som gennem øvelse har lært at skelne mellem det rigtige og det forkerte.
1Јер сваки Првосвештеник који се бира између људи, поставља се да заступа људе пред Богом, да приноси дарове и жртве за грехе. 2Он може да буде обзиран према онима који су у незнању и заблуди, зато што је и сам подложан слабостима. 3Због тога он мора да приноси жртве за грехе како за народ, тако и за себе.
4Ту част нико не може да присвоји за себе, него га Бог позива у ту службу, као што је то био случај са Ароном. 5Тако ни Христос није сам себи дао част да буде Првосвештеник, већ га је поставио онај који му је рекао:
„Ти си Син мој,
данас си се мени родио.“
6Тако и на другом месту каже:
„Ти си довека свештеник
по реду Мелхиседековом.“
7Он је за време свог земаљског живота уз гласни вапај и сузе, принео молитве и прошње Богу који га је могао спасти од смрти. И пошто је био покоран, Бог га је услишио. 8Иако је био Син, кроз патње се научио да буде послушан. 9Па постигавши савршенство, постао је зачетник вечног спасења свима који су му послушни, 10те га Бог прогласи Првосвештеником по реду Мелхиседековом.
Укор примаоцима поруке
11Има још много тешко објашњивих ствари о којима треба да говоримо, али сте постали лењи да слушате. 12И уместо да сте до сада већ учитељи, поново вас треба поучавати основама Божије поруке. Још увек вам је потребно млеко, а не чврста храна! 13Свако, наиме, ко се храни млеком, не сналази се добро у учењу о праведности, јер је дете. 14Чврста храна је за оне зреле, чија су чула навиком извежбана да разликују зло и добро.
