Hebræerbrevet 12 – BPH & NIVUK

Bibelen på hverdagsdansk

Hebræerbrevet 12:1-29

Det kræver udholdenhed at nå målet

1Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. 2Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som startede os på troens vandring og også vil føre os til målet. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd. 3Tænk på al den modstand fra syndige mennesker, som Jesus måtte kæmpe imod—så vil I også kunne holde ud uden at miste håbet eller tabe modet. 4I jeres kamp mod synden er I jo endnu ikke nået dertil, hvor I har mistet livet.

Gud opdrager sine børn

5Husk på den formaning, hvor Skriften omtaler jer som Guds børn:

„Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig,

tab ikke modet, når han sætter dig i rette.

6Det er jo dem, han elsker, han opdrager på.

Han irettesætter dem, han regner som sine børn.”12,5-6 Ordsp. 3,11-12 (LXX).

7Hold ud, når I sættes i rette, for det gavner jer. Gud behandler jer som en far, der opdrager sine børn. Kan man forestille sig et barn, der aldrig bliver irettesat? 8Hvis I ingen opdragelse får, så betyder det, at I slet ikke er hans børn. 9Vi har alle haft jordiske fædre som irettesatte os, og vi havde respekt for dem. Hvor meget mere skal vi så ikke underordne os vores åndelige Far og få livet fra ham i eje? 10Vores jordiske fædre har opdraget os i en kort årrække efter bedste evne, men Guds opdragelse er altid til bedste for os, og den sigter på, at vi får del i hans hellighed. 11Enhver irettesættelse er smertefuld, mens den står på, og bringer ikke umiddelbart glæde. Men på langt sigt bliver de, der tager ved lære af irettesættelsen, i stand til at gøre det rigtige og leve med fred i hjertet.

Hellighed er nødvendig for at få del i Guds velsignelse

12Se nu at få gang i de slappe hænder og de stive knæ! 13Følg den lige vej fremad, så jeres stive led ikke forvrides, men får ny smidighed. 14Stræb efter at holde fred med alle og at leve et helligt liv. Uden hellighed får ingen Herren at se. 15Sørg for, at ingen glider væk fra Guds nåde. Lad ingen bitterhed få lov at spire frem i jer og sprede sin gift, så mange bliver smittet af den. 16Pas på, at ingen af jer er utro12,16 Det græske ord betyder normalt en seksuelt umoralsk person, som er utugtig eller utro mod sin ægtefælle, men her tænkes der muligvis på åndelig utroskab imod Gud. eller ringeagter Gud, som Esau gjorde, da han solgte sin arveret for et eneste måltid mad. 17I ved jo godt, at da han bagefter med tårer bønfaldt sin far om alligevel at få del i velsignelsen, blev han afvist. Det var for sent at få det lavet om.

Det konkrete Sinaibjerg og det åndelige Zions bjerg

18I står jo ikke som Israels folk ved et konkret bjerg med flammende ild, mørke, sorte skyer og et voldsomt uvejr.12,18 2.Mos. 19,17-19; 5.Mos. 4,11; 5,22. 19Dengang folket hørte lyden fra vædderhornet og den vældige røst, blev de så bange, at de bad sig fri for at høre Gud tale til dem.12,19 2.Mos. 20,18-20. Det græske ord salpinks (traditionelt oversat med basun) bruges både om en trompet og om det israelitiske vædderhorn, som kaldes shofar og minder om en lur. 20De kunne ikke klare, at Gud havde sagt, at selv et dyr, der rørte ved bjerget, skulle stenes.12,20 Jf. 2.Mos. 19,12-13. 21Guds hellighed var så frygtindgydende, at selv Moses udbrød: „Jeg ryster af angst.”12,21 5.Mos. 9,19.

22Nej, I står ved „Zions bjerg”, den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, hvor tusinder af engle er samlet til fest. 23I står overfor Guds menighed af arveberettigede børn, indskrevet som borgere i Himlen. I står over for den Gud, som vil dømme alle mennesker, og over for vores retsindige forfædres ånder, som er nået frem til målet. 24Ja, I står over for Jesus selv, som indstiftede den nye pagt, over for Jesu blod, der har et bedre budskab om renselse og tilgivelse end Abels blod, som råbte på hævn.

25Pas på, at I ikke beder jer fri for at høre, hvad Gud taler til jer. For når Israels folk blev straffet, fordi de nægtede at adlyde, da Gud talte sit advarende ord til dem på jorden, hvor meget mere skal vi da ikke blive straffet, hvis vi vender os bort fra Gud, når han taler fra Himlen. 26Da han talte fra Sinaibjerget, rystede jorden ved hans stemme, men nu har han givet et andet løfte: „Én gang mere vil jeg ryste ikke kun jorden, men også himlen.”12,26 En hentydning til Hag. 2,6 (LXX). 27Udtrykket „én gang mere” betyder, at alt det, der hører den skabte verden til, vil blive fjernet ved den sidste rystelse. Kun det, der står urokkeligt fast, vil bestå.

28Da vi tilhører Guds rige, som står urokkeligt fast, så lad os tjene Gud med taknemmelighed og på en måde, der glæder ham, med ærefrygt og dyb respekt. 29For vores Gud er som en fortærende ild, når han straffer de ugudelige.

New International Version – UK

Hebrews 12:1-29

1Therefore, since we are surrounded by such a great cloud of witnesses, let us throw off everything that hinders and the sin that so easily entangles. And let us run with perseverance the race marked out for us, 2fixing our eyes on Jesus, the pioneer and perfecter of faith. For the joy that was set before him he endured the cross, scorning its shame, and sat down at the right hand of the throne of God. 3Consider him who endured such opposition from sinners, so that you will not grow weary and lose heart.

God disciplines his children

4In your struggle against sin, you have not yet resisted to the point of shedding your blood. 5And have you completely forgotten this word of encouragement that addresses you as a father addresses his son? It says,

‘My son, do not make light of the Lord’s discipline,

and do not lose heart when he rebukes you,

6because the Lord disciplines the one he loves,

and he chastens everyone he accepts as his son.’12:5,6 Prov. 3:11,12 (see Septuagint)

7Endure hardship as discipline; God is treating you as his children. For what children are not disciplined by their father? 8If you are not disciplined – and everyone undergoes discipline – then you are not legitimate, not true sons and daughters at all. 9Moreover, we have all had human fathers who disciplined us and we respected them for it. How much more should we submit to the Father of spirits and live! 10They disciplined us for a little while as they thought best; but God disciplines us for our good, in order that we may share in his holiness. 11No discipline seems pleasant at the time, but painful. Later on, however, it produces a harvest of righteousness and peace for those who have been trained by it.

12Therefore, strengthen your feeble arms and weak knees. 13‘Make level paths for your feet,’12:13 Prov. 4:26 so that the lame may not be disabled, but rather healed.

Warning and encouragement

14Make every effort to live in peace with everyone and to be holy; without holiness no-one will see the Lord. 15See to it that no-one falls short of the grace of God and that no bitter root grows up to cause trouble and defile many. 16See that no-one is sexually immoral, or is godless like Esau, who for a single meal sold his inheritance rights as the oldest son. 17Afterwards, as you know, when he wanted to inherit this blessing, he was rejected. Even though he sought the blessing with tears, he could not change what he had done.

The mountain of fear and the mountain of joy

18You have not come to a mountain that can be touched and that is burning with fire; to darkness, gloom and storm; 19to a trumpet blast or to such a voice speaking words that those who heard it begged that no further word be spoken to them, 20because they could not bear what was commanded: ‘If even an animal touches the mountain, it must be stoned to death.’12:20 Exodus 19:12,13 21The sight was so terrifying that Moses said, ‘I am trembling with fear.’12:21 See Deut. 9:19.

22But you have come to Mount Zion, to the city of the living God, the heavenly Jerusalem. You have come to thousands upon thousands of angels in joyful assembly, 23to the church of the firstborn, whose names are written in heaven. You have come to God, the Judge of all, to the spirits of the righteous made perfect, 24to Jesus the mediator of a new covenant, and to the sprinkled blood that speaks a better word than the blood of Abel.

25See to it that you do not refuse him who speaks. If they did not escape when they refused him who warned them on earth, how much less will we, if we turn away from him who warns us from heaven? 26At that time his voice shook the earth, but now he has promised, ‘Once more I will shake not only the earth but also the heavens.’12:26 Haggai 2:6 27The words ‘once more’ indicate the removing of what can be shaken – that is, created things – so that what cannot be shaken may remain.

28Therefore, since we are receiving a kingdom that cannot be shaken, let us be thankful, and so worship God acceptably with reverence and awe, 29for our ‘God is a consuming fire.’12:29 Deut. 4:24