1Lovbogens regler om syndofre er kun et ufuldstændigt billede på det langt bedre syndoffer, der senere skulle foretages. De præster, der år for år bringer de samme ofre, opnår derfor aldrig fuld tilgivelse. 2Hvis de var blevet renset for deres synd én gang for alle, så ville de ikke længere være sig deres synd bevidst, og så ville de ikke fortsætte med at bringe ofre år efter år. 3Men nu er de årlige ofre en stadig påmindelse om synd og skyld. 4Blod fra tyre og bukke kan nemlig umuligt udslette menneskers synder.
5Derfor sagde Kristus ved sin indtræden i denne verden:
„Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker,
men du har givet mig et legeme.
6Brændofre og syndofre har du ikke behag i.
7Da sagde jeg: Se, jeg er parat!
Der står skrevet om mig i bogrullen,
og jeg er kommet for at gøre din vilje, Gud.”10,5-7 Sl. 40,7-9 efter LXX. Den hebraiske tekst i Sl. 40,7 siger: „du har givet mig ører”. Det græske ord for „legeme” ligner ordet for „ører” og er sandsynligvis en fejl, som har sneget sig ind i nogle kopier af den græske oversættelse af GT.
8Han sagde altså først: „Det er ikke slagtofre, afgrødeofre, brændofre og syndofre du ønsker, og du har ikke behag i dem.” Alle de ofre bliver ellers bragt efter lovbogens påbud og forskrifter. 9Derefter sagde han: „Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.” Han ophæver således den første ordning for at etablere en ny. 10Det er altså efter Guds vilje, at vi nu er blevet forsonet med ham og renset for skyld, ved at Jesus Kristus ofrede sit eget legeme én gang for alle.
11Alle præsterne fortsætter dag efter dag med at bringe de samme ofre, der dog aldrig kan forsone os med Gud og udslette vores skyld. 12Men efter at Kristus havde bragt ét eneste endegyldigt syndoffer, satte han sig på tronen ved Guds højre hånd. 13Og nu venter han på, at hans fjender skal blive besejret. 14Gennem det ene offer har han for altid gjort alle, som hører ham til, fuldkomne i Guds øjne.
15Også Helligånden fortæller os om det i den førnævnte profeti. For efter at have sagt: 16„Den ny pagt, som jeg vil oprette med dem engang i fremtiden, bygger på følgende løfte: Jeg vil lægge mine love i deres sind og skrive dem på deres hjerter,” 17fortsætter han med at sige: „Jeg vil slette deres synder fra min hukommelse.”
18Når al synd nu én gang for alle er blevet tilgivet, er der jo ikke længere brug for syndofre.
En åben dør ind til Guds nærvær
19Fordi Jesus ofrede sig selv for os, kære venner, kan vi nu uden frygt bevæge os helt ind i det allerhelligste rum, hvor Guds strålende nærvær er. 20Det er noget helt nyt, at vi har direkte adgang til Gud i det allerhelligste rum inde bag forhænget, og Jesus er selv den levende vej, som fører derind. 21Da vi nu som Guds folk har en så fantastisk ypperstepræst, 22så lad os med oprigtigt hjerte og i troens faste overbevisning gå ind i Guds nærvær. Vi har jo fået en ren samvittighed, efter at vi er blevet bestænkede med Jesu blod, og efter at vi er blevet renset med rent vand.
Advarsel mod frafald
23Lad os urokkeligt holde fast ved det håb om evigt liv, vi er kommet til tro på. Gud er nemlig trofast og holder, hvad han har lovet! 24Lad os tage os af hinanden og opmuntre hinanden til at vise kærlighed og gøre godt. 25Lad os ikke forlade det kristne fællesskab, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden til ikke at falde fra—især nu, hvor vi kan se, at tiden for hans genkomst nærmer sig.
26For hvis nogle på trods af at være nået til fuld forståelse af sandheden alligevel med fuldt overlæg lever i synd, findes der ikke noget andet offer, som kan rense dem for synden. 27De må leve med en frygtelig forventning om Guds dom og den flammende ild, som vil fortære alle, der sætter sig op imod Gud. 28De, der under den gamle pagt satte sig op imod Guds lov, blev uden barmhjertighed dræbt, hvis der var to eller tre vidner til deres synd. 29Hvor meget strengere straf venter da ikke dem, som tramper på Guds Søn, som ringeagter den tilgivelse, de selv har modtaget ved Jesu blod, og som viser foragt for nådens Ånd. 30Vi kender jo ham, der sagde: „Det er mit ansvar at straffe dem.” Han sagde også: „Herren vil dømme sit folk.”10,30 To citater fra 5.Mos. 32,35-36 (LXX). 31Det er frygteligt at komme under den levende Guds dom.
Om at have frimodighed og udholdenhed
32Tænk på den første tid, da I lige havde modtaget sandhedens lys. I holdt ud gennem forfølgelse og mange lidelser. 33Somme tider blev I offentligt gjort til grin og mishandlet, og andre gange stillede I jer solidarisk med dem, der oplevede den slags ting. 34I følte med dem, der blev kastet i fængsel, og I kunne med sindsro se på, at alle jeres ejendele blev taget fra jer, for I vidste, at noget bedre ventede jer i den kommende verden, hvor de vedvarende værdier findes.
35Hold fast på jeres frimodighed, for med den har I udsigt til en stor belønning. 36I har brug for udholdenhed for at kunne gøre Guds vilje og få det, som Gud har lovet jer. 37Der er ikke så lang tid tilbage. Skriften siger: „Han, som skal komme, vil komme, og han kommer ikke for sent. 38Den retskafne får livet ved sin tro. De, der vender sig væk fra mig, har jeg ikke behag i.”10,37-38 Hab. 2,3-4 (LXX).
39Men vi hører ikke til dem, der vender sig væk fra Gud og fortabes. Nej, vi hører til dem, der tror og får det evige liv.
1Ang kasugoan anino lang sa mga kaayohan nga umaabot. Ang Kasugoan mismo dili makapamatarong sa mga tawo nga moduol sa Dios pinaagi sa ilang mga ginahalad kada tuig. 2Kay kon napasaylo na sila pinaagi sa mga halad, wala na unta nila batia nga sila may sala pa, ug dili na kinahanglan nga maghalad pa sila. 3Apan kadto nga mga halad nagapahinumdom pa hinuon matag tuig sa mga tawo mahitungod sa ilang mga sala. 4Tungod kay ang tinuod, ang dugo sa mga torong baka ug sa mga kanding nga ilang gihalad dili gayod makawagtang sa ilang mga sala.
5Mao kana nga sa pag-anhi ni Cristo dinhi sa kalibotan miingon siya sa Dios:
“Wala mo magustohi ang mga mananap nga ginahalad kanimo, hinuon gihatagan mo ako ug lawas aron akong ihalad.
6Kay wala ka malipay sa mga mananap nga ilang gisunog ug gihalad sa halaran alang sa ilang mga sala.
7Busa miingon ako kanimo, ‘Ania ako sa pagtuman sa imong kabubut-on, O Dios, sumala sa nahisulat diha sa Kasulatan bahin kanako.’ ”10:7 Tan-awa usab ang Salmo 40:6-8.
8Una, miingon si Cristo nga wala magustohi ug wala ikalipay sa Dios ang nagkalain-lain nilang mga halad ngadto kaniya alang sa ilang mga sala. Gisulti niya kini bisan tinuod nga kining tanan gihalad pinasikad sa Kasugoan. 9Dayon miingon siya sa Dios, “Ania ako aron sa pagtuman sa imong kabubut-on.” Tungod niini nasayran nato nga giilisan na sa Dios ang karaan nga mga paghalad ug ang halad ni Cristo mao ang iyang gipuli. 10Ug tungod kay gituman ni Jesu-Cristo ang kabubut-on sa Dios, nahinloan kita gikan sa atong mga sala. Nahitabo kini pinaagi sa iyang paghalad sa iyang kaugalingon nga lawas sa makausa lang gayod.
11Ang mga pari, kada adlaw gayod ang ilang pag-alagad didto sa simbahan aron sa paghalad sa Dios. Ugaling ang ilang mga halad nga nagabalik-balik lang dili gayod makakuha sa mga sala sa mga tawo. 12Apan si Cristo kausa lang gayod naghalad alang sa atong mga sala ug dili na gayod kinahanglan nga usbon pa. Ug unya, milingkod siya sa tuo sa Dios. 13Ug karon atua na siya didto nagahulat hangtod sa panahon nga ang iyang mga kaaway mapailalom kaniya. 14Busa pinaagi sa usa ka halad, gihingpit niya sa walay kataposan kadtong gihinloan sa sala.
15Ang Espiritu Santo mismo nagapamatuod kanato bahin niini, kay miingon siya:
16“Miingon ang Ginoo, ‘Mao kini ang kasabotan nga akong buhaton kanila sa umaabot nga mga adlaw:
Itisok ko ang akong mga sugo sa ilang kasingkasing, ug isilsil ko kini sa ilang alimpatakan.’ ”10:16 Tan-awa usab ang Jer. 31:33.
17Ug midugang siya sa pag-ingon, “Dili ko na gayod hinumdoman ang ilang mga sala ug ang ilang daotang binuhatan.”10:17 Tan-awa usab ang Jer. 31:34. 18Busa tungod kay ang atong mga sala napasaylo na, dili na kinahanglan nga magsige pa kitag halad alang sa atong mga sala.
Moduol Kita sa Dios
19-20Busa mga igsoon, tungod sa dugo ni Jesus nga iyang giula alang kanato, may kagawasan na kita nga mosulod sa Labing Balaang Dapit nga anaa mahimutang luyo sa tabil. Kay pinaagi sa paghalad sa iyang lawas, giablihan niya alang kanato ang bag-o nga agianan aron makasulod kita sa Labing Balaang Dapit, ug kini nga agianan nagatultol kanato ngadto sa kinabuhi nga walay kataposan. 21Makagagahom ang atong pari nga nagadumala sa balay sa Dios. 22Busa, sa kinasingkasing gayod ug sa walay pagduhaduha moduol kita sa Dios. Kay nasayran nato nga gihinloan na ang atong mga kasingkasing gikan sa atong sad-an nga konsensya pinaagi sa dugo ni Jesus, ug ang atong lawas nahugasan na sa hinlo nga tubig. 23Magmahugtanon kita sa atong paglaom ug dili kita magduhaduha, tungod kay ang Dios nga nagsaad masaligan gayod sa pagtuman sa iyang mga gisaad kanato. 24Ug paningkamotan ta nga mapukaw ang pagbati sa kada usa nga mahigugma sa iyang isigka-tawo ug maghimog maayo. 25Dili gayod nato undangon ang atong nabatasan nga panagtigom, sama sa gibuhat sa uban, kondili magdinasigay kita sa usag usa, ilabi na gayod karon nga makita na nato nga haduol na ang pagbalik sa Ginoo.
26Kay kon nakahibalo na kita sa kamatuoran apan padayon pa gihapon kita sa pagpakasala, wala nay halad nga mahimong ihalad aron mapasaylo ang atong mga sala. 27Ang tawo nga nagapakasala nagapaabot na lang sa makahahadlok nga paghukom ug sa nagdilaab nga kalayo nga giandam sa Dios alang sa mga misupak kaniya. 28Kaniadto, ang tawo nga makalapas sa Kasugoan ni Moises patyon sa walay kalooy kon mapamatud-an sa duha o tulo ka tawo nga siya tinuod nga nakasala. 29Kon mao kana, sigurado gayod nga mas grabe pa ang silot ngadto sa tawo nga nagtamay sa Anak sa Dios ug wala mohatag ug bili sa dugo nga nagpalig-on sa kasabotan sa Dios, nga mao ang naghinlo sa iyang mga sala. Mas grabe pa ang buhaton ngadto sa tawo nga sama niana, kay giinsulto niya ang maluloy-on nga Espiritu Santo. 30Kay nailhan nato ang Dios nga nagaingon, “Ako ang manimalos. Ako ang bahala nga mosilot.”10:30 Tan-awa usab ang Deu. 32:35. Ug may nahisulat pa gayod nga nagaingon, “Hukman sa Ginoo ang iyang katawhan!”10:30 Tan-awa usab ang Deu. 32:36. 31Ug makahahadlok gayod kon ang Dios nga buhi mao ang mosilot.
32Hinumdomi ninyo ang nanglabay nga mga adlaw sa dihang bag-o pa lang kamo nga nahayagan. Daghang mga kalisod ug pagsulay ang inyong naagian, apan giagwanta lang ninyo kini ug wala kamo magpadaog. 33Usahay gipakaulawan kamo ug gisakit atubangan sa mga tawo. Ug usahay bisan dili kamo ang gibuhatan sa ingon niini kondili ang inyong mga kauban, nagaantos gihapon kamo tungod sa inyong kalooy kanila. 34Nalooy usab kamo sa inyong isigka-tumutuo nga gipriso. Ug bisan giilogan kamo sa inyong mga kabtangan gidawat ninyo kini nga may kalipay tungod kay nasayran ninyo nga aduna pa kamoy gikuptan nga mas maayo ug molungtad sa walay kataposan. 35Busa ayaw ninyo wad-a ang inyong pagsalig sa Dios, kay may dako kini nga balos alang kaninyo. 36Kinahanglan nga magmainantuson kamo aron matuman ninyo ang kabubut-on sa Dios ug madawat ninyo ang iyang gisaad. 37Tungod kay miingon ang Dios diha sa Kasulatan,
“Ang inyong gipaabot hapit na gayod moabot,
dili siya maglangan.
38Ug ang tawo nga akong gipakamatarong tungod sa iyang pagtuo magakinabuhi sa walay kataposan.
Apan kon motalikod siya kanako dili ako malipay kaniya.”10:38 Tan-awa usab ang Hab. 2:3-4.
39Kita dili sama sa mga tawo nga motalikod sa Dios ug unya mangalaglag; hinuon hugot ang atong pagtuo kaniya, busa maluwas kita.
