Bibelen på hverdagsdansk

Hebræerne 12

Det kræver udholdenhed at nå målet

1Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som startede os på troens vandring og også vil føre os til målet. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd. Tænk på al den modstand fra syndige mennesker, som Jesus måtte kæmpe imod—så vil I også kunne holde ud uden at miste håbet eller tabe modet. I jeres kamp mod synden er I jo endnu ikke nået dertil, hvor I har mistet livet.

Gud opdrager sine børn

Husk på den formaning, hvor Skriften omtaler jer som Guds børn:

„Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig,
    tab ikke modet, når han sætter dig i rette.
Det er jo dem, han elsker, han opdrager på.
    Han irettesætter dem, han regner som sine børn.”[a]

Hold ud, når I sættes i rette, for det gavner jer. Gud behandler jer som en far, der opdrager sine børn. Kan man forestille sig et barn, der aldrig bliver irettesat? Hvis I ingen opdragelse får, så betyder det, at I slet ikke er hans børn. Vi har alle haft jordiske fædre som irettesatte os, og vi havde respekt for dem. Hvor meget mere skal vi så ikke underordne os vores åndelige Far og få livet fra ham i eje? 10 Vores jordiske fædre har opdraget os i en kort årrække efter bedste evne, men Guds opdragelse er altid til bedste for os, og den sigter på, at vi får del i hans hellighed. 11 Enhver irettesættelse er smertefuld, mens den står på, og bringer ikke umiddelbart glæde. Men på langt sigt bliver de, der tager ved lære af irettesættelsen, i stand til at gøre det rigtige og leve med fred i hjertet.

Hellighed er nødvendig for at få del i Guds velsignelse

12 Se nu at få gang i de slappe hænder og de stive knæ! 13 Følg den lige vej fremad, så jeres stive led ikke forvrides, men får ny smidighed. 14 Stræb efter at holde fred med alle og at leve et helligt liv. Uden hellighed får ingen Herren at se. 15 Sørg for, at ingen glider væk fra Guds nåde. Lad ingen bitterhed få lov at spire frem i jer og sprede sin gift, så mange bliver smittet af den. 16 Pas på, at ingen af jer er utro[b] eller ringeagter Gud, som Esau gjorde, da han solgte sin arveret for et eneste måltid mad. 17 I ved jo godt, at da han bagefter med tårer bønfaldt sin far om alligevel at få del i velsignelsen, blev han afvist. Det var for sent at få det lavet om.

Det konkrete Sinaibjerg og det åndelige Zions bjerg

18 I står jo ikke som Israels folk ved et konkret bjerg med flammende ild, mørke, sorte skyer og et voldsomt uvejr.[c] 19 Dengang folket hørte lyden fra vædderhornet og den vældige røst, blev de så bange, at de bad sig fri for at høre Gud tale til dem.[d] 20 De kunne ikke klare, at Gud havde sagt, at selv et dyr, der rørte ved bjerget, skulle stenes.[e] 21 Guds hellighed var så frygtindgydende, at selv Moses udbrød: „Jeg ryster af angst.”[f]

22 Nej, I står ved „Zions bjerg”, den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, hvor tusinder af engle er samlet til fest. 23 I står overfor Guds menighed af arveberettigede børn, indskrevet som borgere i Himlen. I står over for den Gud, som vil dømme alle mennesker, og over for vores retsindige forfædres ånder, som er nået frem til målet. 24 Ja, I står over for Jesus selv, som indstiftede den nye pagt, over for Jesu blod, der har et bedre budskab om renselse og tilgivelse end Abels blod, som råbte på hævn.

25 Pas på, at I ikke beder jer fri for at høre, hvad Gud taler til jer. For når Israels folk blev straffet, fordi de nægtede at adlyde, da Gud talte sit advarende ord til dem på jorden, hvor meget mere skal vi da ikke blive straffet, hvis vi vender os bort fra Gud, når han taler fra Himlen. 26 Da han talte fra Sinaibjerget, rystede jorden ved hans stemme, men nu har han givet et andet løfte: „Én gang mere vil jeg ryste ikke kun jorden, men også himlen.”[g] 27 Udtrykket „én gang mere” betyder, at alt det, der hører den skabte verden til, vil blive fjernet ved den sidste rystelse. Kun det, der står urokkeligt fast, vil bestå.

28 Da vi tilhører Guds rige, som står urokkeligt fast, så lad os tjene Gud med taknemmelighed og på en måde, der glæder ham, med ærefrygt og dyb respekt. 29 For vores Gud er som en fortærende ild, når han straffer de ugudelige.

Notas al pie

  1. 12,5-6 Ordsp. 3,11-12 (LXX).
  2. 12,16 Det græske ord betyder normalt en seksuelt umoralsk person, som er utugtig eller utro mod sin ægtefælle, men her tænkes der muligvis på åndelig utroskab imod Gud.
  3. 12,18 2.Mos. 19,17-19; 5.Mos. 4,11; 5,22.
  4. 12,19 2.Mos. 20,18-20. Det græske ord salpinks (traditionelt oversat med basun) bruges både om en trompet og om det israelitiske vædderhorn, som kaldes shofar og minder om en lur.
  5. 12,20 Jf. 2.Mos. 19,12-13.
  6. 12,21 5.Mos. 9,19.
  7. 12,26 En hentydning til Hag. 2,6 (LXX).

Nádej pre kazdého

List Hebrejom 12

Vytrvajme v duchovnom boji

1 Keďže máme okolo seba taký zástup hrdinov viery, odhoďme všetku príťaž aj hriech, ktorý nás tak ľahko opantáva, a vytrvajme v určenom behu

s pohľadom upretým na Ježiša, ktorý vložil do našich sŕdc vieru a až do konca nám ju zachová. On namiesto radosti, ktorá sa mu núkala, vzal na seba kríž, nedbajúc na potupu. Teraz ako víťaz sedí po pravici Božieho trónu.

Myslite na to, čo všetko musel zniesť od hriešnikov, aby ste neochabovali a neklesali na duchu.

Boh nás vychováva súžením

V zápase s hriechom ste ešte nemuseli preliať krv.

Či ste zabudli na slová, ktorými vás Boh povzbudzuje ako svojich synov: Syn môj, nepohŕdaj Pánovou výchovou, ani neklesaj, keď ťa karhá.

Lebo koho Pán miluje, toho tresce, a šľahá každého, koho prijíma za syna."

Podvoľujte sa jeho výchove. Boh s vami zaobchádza ako so svojimi synmi. A ktorého syna by otec netrestal?

Ak by vás Boh nekarhal, ako ste vy karhali svojich synov, tak nie ste synovia, ale nemanželské deti.

Naši telesní otcovia nás trestali, a predsa sme si ich vážili. Nemáme sa azda tým viac podriaďovať tomu Otcovi, ktorý dáva ducha a život?

10 A to nás naši telesní otcovia vychovávali podľa vlastného uváženia a len krátky čas, kým náš nebeský Otec prísne vychováva preto, aby nám to prospelo a aby sme sa mu podobali v svätosti.

11 Prísna výchova nikdy nebýva príjemná, skôr v nás vzbudzuje odpor. Až neskôr prinesie ovocie pokoja a spravodlivosti tým, ktorí sa jej podriadili.

12 Preto vystrite ochabnuté ruky a podlomené kolená!

13 A vykročte istým krokom, aby sa to, čo je chromé, celkom nevykĺbilo, ale radšej uzdravilo.

Ako máme slúžiť Bohu

14 Usilujte sa o pokoj so všetkými a o svätosť, bez ktorej nik neuvidí Pána.

15 Dbajte o to, aby nik z vás neprepásol Božiu milosť, aby sa medzi vami nezakorenila nejaká horkosť a nestala sa zdrojom nákazy pre mnohých.

16 Nech nik nie je smilník alebo ľahkomyseľný ako Ezau, ktorý za trochu jedla predal svoje práva prvorodeného.

17 Veď viete, že neskôr túžil dostať naspäť otcovské požehnanie, ale márne. Hoci sa o to so slzami usiloval, otec ho odmietol, a tak už nemal príležitosť to napraviť.

18 Nepriblížili ste sa ako Izrael k tomu, čo je hmatateľné: k plápolajúcemu ohňu, tme, čierňave, búrke,

19 zvukom trúby a hlasu Božích slov, pri ktorom poslucháči prosili, aby ho boli ušetrení.

20 Nemohli totiž zniesť výstrahu: Ak sa tohto vrchu dotkne čo i len zviera, bude ukameňované."

21 Pohľad na to, čo videli, bol taký strašný, že Mojžiš povedal: Až sa trasiem od hrôzy a desu."

22 Ale vy ste sa priblížili k duchovnému vrchu Sion a mestu živého Boha, k nebeskému Jeruzalemu, k myriadám anjelov

23 a slávnostnému zhromaždeniu cirkvi prvorodených, ktorých mená sú zapísané v nebi, k Bohu, sudcovi všetkých, a k zosnulým veriacim, ktorí už dosiahli cieľ.

24 Áno, pristúpili ste k samému Ježišovi, prostredníkovi novej zmluvy, a k jeho krvi, ktorá naše viny očisťuje, namiesto aby volala po pomste ako krv Ábelova.

25 Varujte sa odmietnuť toho, kto k vám hovorí. Ak neunikli trestu Izraeliti, ktorí odmietli počúvať Mojžiša, tlmočníka Božích príkazov na zemi, akému nebezpečenstvu by sme sa vystavovali my, keby sme sa odvrátili od toho, ktorý hovorí z neba?

26 Jeho hlas vtedy otriasol zemou, teraz však sľubuje: Ešte raz zatrasiem nielen zemou, ale aj nebom."

27 Týmito slovami naznačuje, že otrasie celým stvorením a premení ho, aby zostalo len to, čo je neotrasiteľné.

28 Buďme vďační za to, že dostávame neotrasiteľné kráľovstvo, a slúžme preto Bohu tak, ako sa jemu páči, s bázňou a úctou,

29 lebo náš Boh je oheň stravujúci".