Bibelen på hverdagsdansk

Hebræerbrevet 1:1-14

Gud har nu talt til os gennem sin Søn

1Mange gange og på forskellige måder har Gud op gennem tiderne talt til vores forfædre gennem profeterne, 2men nu her i de sidste tider har han talt til os ved sin Søn, Jesus. Verden blev oprindelig skabt ved Jesu medvirken, og Gud har nu indsat ham som Herre over alle ting.

3Jesus gav os et glimt af Guds herlighed og viste os Guds væsen, og han opretholder verden alene ved den kraft, der er i hans ord. Efter at Jesus ved sin død havde tilvejebragt forsoning for al synd, satte han sig på tronen ved den mægtige Guds højre hånd i den himmelske verden.

Guds Søn står langt over englene

4Guds egen Søn står langt over Guds sendebud, englene,1,4 I dette afsnit er det væsentligt at vide, at det græske og hebraiske ord for „engel” egentlig betyder sendebud. På græsk hedder et sendebud angelos, og det ord er blevet til vores „engel”. og han omtales på en helt anden måde end dem. 5Har Gud måske nogen sinde sagt til et af sine sendebud:

„Du er min Søn,

i dag er jeg blevet din Far.”1,5 Sl. 2,7. Jf. ApG. 13,33 og Hebr. 5,5.

eller:

„Jeg vil være hans Far,

og han skal være min Søn.”1,5 2.Sam. 7,14.?

6Og da Gud sendte sin egen Søn til jorden, sagde han: „Alle Guds sendebud skal tilbede ham.”1,6 Citat fra 5.Mos. 32,43 som det lyder i Septuaginta (LXX). Den citerede del af verset mangler i den hebraiske tekst, vi har adgang til.

7Mens Skriften taler på følgende måde om Guds brug af sendebud:

„Han, der bruger stormvinde som sine sendebud

og gør lynene til sine tjenere,”1,7 Citat fra Sl. 104,4. Den traditionelle oversættelse: „Han gør sine engle til vinde og sine tjenere til flammende ild” er en misforståelse og giver ingen mening.

8så står der om Sønnen:

„Dit rige, Gud, skal bestå for evigt,

du regerer med retfærdighed.

9Du elsker det gode og hader det onde.

Derfor har Gud udvalgt og salvet dig

med glædens olie frem for andre.”1,9 Sl. 45,7-8.

10Endvidere står der om Sønnen:

„Herre, i begyndelsen grundlagde du jorden,

med egne hænder skabte du himmelrummet.

11Det hele skal forgå,

men du vil bestå.

Himmel og jord slides op,

som var de et stykke tøj.

12Du ruller dem sammen som en kappe,

skifter dem ud, som man gør med sit tøj.

Men du er altid den samme,

dine leveår får aldrig ende.”1,12 Sl. 102,26-28 fra LXX.

13Har Gud nogen sinde sagt til en af englene: „Sæt dig ved min højre side, mens jeg overvinder dine fjender.”1,13 Sl. 110,1.? 14Nej, englene er blot åndelige tjenere, som Gud sender ud for at hjælpe dem, der har fået adgang til det evige liv.

Ketab El Hayat

العبرانيين 1:1-14

كلمة الله الأخيرة: ابنه

1إِنَّ اللهَ، فِي الأَزْمِنَةِ الْمَاضِيَةِ، كَلَّمَ آبَاءَنَا بِلِسَانِ الأَنْبِيَاءِ (الَّذِينَ نَقَلُوا إِعْلانَاتٍ) بِطُرُقٍ عَدِيدَةٍ وَمُتَنَوِّعَةٍ. 2أَمَّا الآنَ، فِي هَذَا الزَّمَنِ الأَخِيرِ، فَقَدْ كَلَّمَنَا بِالابْنِ، الَّذِي جَعَلَهُ وَارِثاً لِكُلِّ شَيْءٍ، وَبِهِ قَدْ خَلَقَ الْكَوْنَ كُلَّهُ! 3إِنَّهُ ضِيَاءُ مَجْدِ اللهِ وَصُورَةُ جَوْهَرِهِ. حَافِظُ كُلَّ مَا فِي الْكَوْنِ بِكَلِمَتِهِ الْقَدِيرَةِ. وَهُوَ الَّذِي بَعْدَمَا طَهَّرَنَا بِنَفْسِهِ مِنْ خَطَايَانَا، جَلَسَ فِي الأَعَالِي عَنْ يَمِينِ اللهِ الْعَظِيمِ. 4وَهَكَذَا، أَخَذَ مَكَاناً أَعْظَمَ مِنَ الْمَلائِكَةِ، بِمَا أَنَّ الاسْمَ الَّذِي وَرِثَهُ مُتَفَوِّقٌ جِدّاً عَلَى أَسْمَاءِ الْمَلائِكَةِ جَمِيعاً!

الابن الذي فاق الملائكة

5فَلأَيِّ وَاحِدٍ مِنَ الْمَلائِكَةِ قَالَ اللهُ مَرَّةً: «أَنْتَ ابْنِي، أَنَا الْيَوْمَ وَلَدْتُكَ!» أَوْ قَالَ أَيْضاً: «أَنَا أَكُونُ لَهُ أَباً، وَهُوَ يَكُونُ لِيَ ابْناً؟» 6وَعِنْدَمَا يُعِيدُ اللهُ ابْنَهُ الْبِكْرَ إِلَى الْعَالَمِ، يَقُولُ: «وَلْتَسْجُدْ لَهُ مَلائِكَةُ اللهِ جَمِيعاً!» 7وَعَنِ الْمَلائِكَةِ يَقُولُ: «قَدْ جَعَلَ مَلائِكَتَهُ رِيَاحاً، وَخُدَّامَهُ لَهِيبَ نَارٍ!» 8وَلَكِنَّهُ يُخَاطِبُ الابْنَ قَائِلاً: «إِنَّ عَرْشَكَ، يَا اللهُ، ثَابِتٌ إِلَى أَبَدِ الآبِدِينَ، وَصَوْلَجَانَ حُكْمِكَ عَادِلٌ وَمُسْتَقِيمٌ. 9إِنَّكَ أَحْبَبْتَ الْبِرَّ وَأَبْغَضْتَ الإِثْمَ. لِذَلِكَ مَسَحَكَ اللهُ إِلَهُكَ مَلِكاً، إِذْ صَبَّ عَلَيْكَ زَيْتَ الْبَهْجَةِ أَكْثَرَ مِنْ رُفَقَائِكَ!» 10كَمَا يَقُولُ: «أَنْتَ، يَا رَبُّ، وَضَعْتَ أَسَاسَ الأَرْضِ فِي الْبَدَايَةِ. وَالسَّمَاوَاتُ هِيَ صُنْعُ يَدَيْكَ. 11هِيَ تَفْنَى، وَأَنْتَ تَبْقَى. فَسَوْفَ تَبْلَى كُلُّهَا كَمَا تَبْلَى الثِّيَابُ، 12فَتَطْوِيهَا كَالرِّدَاءِ، ثُمَّ تُبَدِّلُهَا. وَلَكِنَّكَ أَنْتَ الدَّائِمُ الْبَاقِي، وَسِنُوكَ لَنْ تَنْتَهِيَ!» 13فَهَلْ قَالَ اللهُ مَرَّةً لأَيِّ وَاحِدٍ مِنَ الْمَلائِكَةِ مَا قَالَهُ لِلابْنِ: «اجْلِسْ عَنْ يَمِينِي حَتَّى أَجْعَلَ أَعْدَاءَكَ مَوْطِئاً لِقَدَمَيْكَ؟» 14لا! فَلَيْسَ الْمَلائِكَةُ إِلّا أَرْوَاحاً خَادِمَةً تُرْسَلُ لِخِدْمَةِ الَّذِينَ سَيَرِثُونَ الْخَلاصَ.