Habakkuks Bog 2 – BPH & NSP

Bibelen på hverdagsdansk

Habakkuks Bog 2:1-20

1Jeg vil spejde efter et ord fra Herren,

gå op på bymuren og holde udkig.

Jeg vil høre, hvad han har at sige,

så jeg kan få svar på min klage.

Guds svar til Habakkuk

2Herren sagde til mig:

„Synet skal du skrive tydeligt på tavlerne,

så herolden kan løbe af sted med det.

3Det handler om noget, som skal ske i fremtiden.

Når tiden er inde, vil det blive opfyldt.

Vær tålmodige, når I synes, det trækker ud,

for han, som skal komme, vil komme,

og han kommer ikke for sent.

4Den hovmodige har ikke den rette indstilling,

men den retskafne får livet ved sin tro.2,4 Eller: „trofasthed”. Det hebraiske ord har mange nuancer i området trofasthed, ærlighed, troværdighed, lydighed. Det indebærer også afhængighed af og lydighed mod Gud. Også på græsk bruges det samme ord for tro og trofasthed.

5Babylonierne er berusede af deres magt,

deres hovmod giver dem ingen hvile.

De er grådige som dødsriget,

der aldrig kan få nok.

De skraber alle folkeslag til sig,

men får aldrig fanger nok.

6Engang vil de undertrykte folkeslag håne dem og sige:

„Ve jer, der stjæler og røver fra andre.

Hvor længe vil I udnytte andre for selv at blive rige?”

7Pludselig en dag vil de undertrykte rejse sig

og gøre oprør imod jer babyloniere.

Så bliver det jeres tur til at skælve,

og jer, der bliver udplyndret.

8Fordi I har plyndret mange lande,

vil de resterende lande nu plyndre jer.

I må bøde for alle de voldshandlinger og mord,

I har begået i andre byer og lande.

9Ve jer, der bliver rige på andres bekostning.

I tror I kan købe sikkerhed,

både for jer selv og jeres familie.

10Men fordi I har taget så mange menneskers liv,

har I selv mistet retten til livet.

11Hvis mursten kunne tale, ville de anklage jer,

tagbjælkerne ville afsløre, hvad I har gjort.

12Ve jer, som opbygger en by

gennem vold og forbrydelser.

13Herren, den Almægtige, har jo sagt,

at alt, hvad mennesker bygger, vil gå op i røg.

Alt deres slid og slæb er til ingen nytte.

14Men som verdenshavene er fyldt med vand,

vil jorden blive fyldt med erkendelsen af Herrens herlighed.

15Ve jer, I, der tvinger mennesker til at tømme jeres vredes bæger

og bagefter fryder jer over deres ulykkelige tilstand.

16Derfor skal I selv opleve skam

i stedet for hæder og ære.

Nu er det jeres tur til at drikke af bægeret,

og jeres ynkelige tilstand bliver stillet til skue.

Nu rækker Herren jer sit vredesbæger,

så jeres herlighed bliver erstattet af elendighed.

17I bliver hugget ned,

fordi I huggede Libanons skove ned.

I bliver jaget,

fordi I jagtede skovens dyr.

Jeres by fyldes af blodet fra dens indbyggere,

fordi I selv har udgydt blod i andre byer og lande.

18Hvad hjælper det at bede til en afgud,

når det er jer selv, der har lavet den?

Hvad hjælper det at spørge falske profeter til råds,

når de kun kan lyve og bedrage?

Kan man have tillid til en afgud, man selv har skabt,

og som ikke engang kan tale?

19Ve jer, der prøver at puste liv i en træklods

eller forsøger at vække en stenstøtte til live.

Kan de måske vejlede jer?

De er godt nok belagt med guld og sølv,

men der er ikke gnist af liv i dem.

20Men Herren bor i sin helligdom.

Lad jorden fyldes af ærefrygt for ham.

New Serbian Translation

Књига пророка Авакума 2:1-20

1Стајаћу на својој стражи,

заузећу место на бедему.

Стражарићу да видим шта ће по мени рећи

и шта да му одговорим када ме укори?

Господњи одговор

2И Господ ми је узвратио речима:

„Читко запиши објаву на плоче,

да се лако чита.

3Јер ипак је ова објава за одређено време,

жури се крају

и не обмањује.

А ако и касни, причекај,

јер ће сигурно доћи.

Доћи ће и неће закаснити.

4Ево човека пркосног!

У њему је душа неправедна,

а праведник ће живети од своје вере.

5Па још и вино изневерава охолог човека

и не држи га место код куће.

Зинуо је као Свет мртвих2,5 У изворном тексту Шеол, или подземље, где пребивају душе умрлих..

Он је као смрт и никад му доста није.

Он за себе окупља све народе

и све људе за себе сабира.

6А неће ли баш ти народи, сваки од њих, да покрену причу, песму ругалицу и загонетку о њему? Рећи ће:

’Тешко ономе што сабира што му не припада

– и до када тако мисли –

што је себе накрцао залозима?’

7Неће ли се ненадано дићи зајмодавци твоји?

Пробудиће се они пред којима ћеш стрепети,

па ћеш ти њима постати плен.

8Зато што си многе народе похарао,

похараће тебе остатак народа.

И то за крв људи,

за насиље над земљом,

над градом

и над свима који у њему живе.

9Јао оном ко за своју кућу непоштену добит згрће грамзиво,

да би у висини своје гнездо свио,

да би се спасао из руку пропасти!

10Кући си својој срамоту нанео убијањем многих народа

и душу своју огрешио.

11Јер ће камен из зида викати,

сведочиће греда из крова.

12Јао ономе који на крви град гради

и насеље оснива на неправди!

13Пази, зар није од Господа над војскама

то што народи раде за огањ

и што се људи исцрпљују низашта?

14Јер ће се земља испунити познавањем Господа,

као што је водом испуњено море.

15Јао ономе ко напија свога ближњег,

гнев свој излива

и опија га да би му гледао голотињу!

16Наситићеш се срамотом више него чашћу.

Пиј сада и ти и покажи своју необрезаност.

Стићи ће те чаша у десници Господњој

и срамота ће покрити част твоју.

17Јер ће те стићи насиље над Ливаном,

истребљење животиња преплашених,

крв људи,

насиље над земљом,

над градом

и над свима који у њему живе.

18Каква је корист од лика који је клесар исклесао,

од ливеног идола, учитеља лажи?

Јер онај који га је направио се поуздаје у своје дело,

правећи неме идоле.

19Јао ономе који дрвету говори: ’Буди се!’

И камену немом: ’Подигни се!’

Тај ли ће да те поучава?

Ево, опточен је златом и сребром,

али у њему нема даха.“

20Али Господ је у свом храму светом.

Тихо пред њим, земљо сва!