Bibelen på hverdagsdansk

Habakkuks Bog 1:1-17

Habakkuks frustration og spørgsmål

1Jeg, profeten Habakkuk, modtog en åbenbaring1,1 Eller: „byrde”, et udtryk som ofte bruges om et profetisk budskab. fra Herren i et syn. Jeg havde sagt til ham:

2„Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp,

før du hører mig?

Hvor længe skal vold og ondskab vare ved,

før du griber ind?

3Hvorfor skal jeg se på al den ondskab?

Hvordan kan du holde ud at se mennesker lide?

Ødelæggelse og vold er daglig kost.

Alle steder er der konflikter og skænderier.

4Loven er sat ud af kraft,

der er ingen retfærdighed mere.

Når gudløsheden tager overhånd,

bliver sandheden undertrykt.”

Herrens svar

5Herren svarede mig:

„I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.

I vil blive forbavsede og stumme af undren.

For jeg gør noget i jeres samtid,

som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.

6Jeg vil sende kaldæerne1,6 Kaldæerne nedstammer egentlig fra Kesed, en søn af Nahor, Abrahams bror, men har altid boet i det område, der kaldes Babylonien, og blev således en del af det babyloniske folk. Undertiden bruges ordet synonymt med babylonierne. imod jer,

et hidsigt og hensynsløst folk.

De strejfer omkring over hele jorden

og erobrer fremmede byer og lande.

7De er grusomme og frygtindgydende

og gør lige, hvad der passer dem.

8Deres heste er hurtigere end leoparder,

de kommer farende som ulve i tusmørket.

Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,

de styrtdykker som ørne over deres bytte.

9Alle er de opsat på vold

med beslutsomhed malet i ansigtet.

De tager fanger i massevis,

talløse som havets sand.

10De håner konger

og spotter fyrster.

De ler ad deres fæstningsværker

og løber dem over ende med lethed.

11De farer frem som et stormvejr

og fortsætter videre på deres vej.

Men de gør deres egen styrke til deres gud,

og det er deres største synd.”

Habakkuks indvendinger

12Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.

Du kan da ikke udrydde dit eget folk?

Du vil bruge vores fjender til at straffe os,

men du er stadig vores redning.

13Du er jo en hellig Gud,

som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.

Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker

tilintetgør dem, som er bedre end dem selv?

14Vi bliver som havets fisk,

som krybdyr uden en anfører.

15Fjenden vil fiske os op med kroge

eller fange os i deres vod.

Når de har fået en stor fangst,

vil de juble over deres bedrift.

16De tilbeder deres vod

og ofrer røgelse til deres net,

for det er deres net, som har gjort dem rige

og givet dem velstand i overflod.

17Herre, hvor længe får de lov at fiske?

Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?

Nueva Versión Internacional

Habacuc 1:1-17

1Esta es la profecía que el profeta Habacuc recibió en visión.

La primera queja de Habacuc

2¿Hasta cuándo, Señor, he de pedirte ayuda

sin que tú me escuches?

¿Hasta cuándo he de quejarme de la violencia

sin que tú nos salves?

3¿Por qué me haces presenciar calamidades?

¿Por qué debo contemplar el sufrimiento?

Veo ante mis ojos destrucción y violencia;

surgen riñas y abundan las contiendas.

4Por lo tanto, se entorpece la ley

y no se da curso a la justicia.

El impío acosa al justo,

y las sentencias que se dictan son injustas.

La respuesta del Señor

5«¡Miren a las naciones!

¡Contémplenlas y quédense asombrados!

Estoy por hacer en estos días cosas tan sorprendentes

que no las creerán aunque alguien se las explique.

6Estoy incitando a los caldeos,

ese pueblo despiadado e impetuoso,

que recorre toda la tierra

para apoderarse de territorios ajenos.

7Son un pueblo temible y espantoso,

que impone su propia justicia y grandeza.

8Sus caballos son más veloces que leopardos,

más feroces que lobos nocturnos.

Su caballería se lanza a todo galope;

sus jinetes vienen de muy lejos.

¡Caen como buitres sobre su presa!

9Vienen en son de violencia;

avanzan sus hordas1:9 hordas. Palabra de difícil traducción. como el viento del desierto,

hacen prisioneros como quien recoge arena.

10Ridiculizan a los reyes,

se burlan de los gobernantes;

se ríen de toda ciudad amurallada,

pues construyen terraplenes y la toman.

11Son un viento que a su paso arrasa todo;

su pecado es hacer de su fuerza un dios».

La segunda queja de Habacuc

12¡Tú, Señor, existes desde la eternidad!

¡Tú, mi santo Dios, eres inmortal!1:12 eres inmortal (lit. no morirás; según una tradición rabínica); no moriremos (TM).

Tú, Señor, los has puesto para hacer justicia;

tú, mi Roca, los has puesto para ejecutar tu castigo.

13Son tan puros tus ojos que no puedes ver el mal;

no te es posible contemplar el sufrimiento.

¿Por qué entonces toleras a los traidores?

¿Por qué guardas silencio

mientras los impíos se tragan a los justos?

14Has hecho a los hombres como peces del mar,

como reptiles que no tienen jefe.

15Babilonia los saca a todos con anzuelo,

los arrastra con sus redes,

los recoge entre sus mallas,

y así se alegra y regocija.

16Por lo tanto, ofrece sacrificios a sus redes

y quema incienso a sus mallas,

pues gracias a sus redes su porción es sabrosa

y su comida es suculenta.

17¿Continuará vaciando sus redes

y matando sin piedad a las naciones?