Bibelen på hverdagsdansk

Habakkuks Bog 1:1-17

Habakkuks frustration og spørgsmål

1Jeg, profeten Habakkuk, modtog en åbenbaring1,1 Eller: „byrde”, et udtryk som ofte bruges om et profetisk budskab. fra Herren i et syn. Jeg havde sagt til ham:

2„Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp,

før du hører mig?

Hvor længe skal vold og ondskab vare ved,

før du griber ind?

3Hvorfor skal jeg se på al den ondskab?

Hvordan kan du holde ud at se mennesker lide?

Ødelæggelse og vold er daglig kost.

Alle steder er der konflikter og skænderier.

4Loven er sat ud af kraft,

der er ingen retfærdighed mere.

Når gudløsheden tager overhånd,

bliver sandheden undertrykt.”

Herrens svar

5Herren svarede mig:

„I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.

I vil blive forbavsede og stumme af undren.

For jeg gør noget i jeres samtid,

som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.

6Jeg vil sende kaldæerne1,6 Kaldæerne nedstammer egentlig fra Kesed, en søn af Nahor, Abrahams bror, men har altid boet i det område, der kaldes Babylonien, og blev således en del af det babyloniske folk. Undertiden bruges ordet synonymt med babylonierne. imod jer,

et hidsigt og hensynsløst folk.

De strejfer omkring over hele jorden

og erobrer fremmede byer og lande.

7De er grusomme og frygtindgydende

og gør lige, hvad der passer dem.

8Deres heste er hurtigere end leoparder,

de kommer farende som ulve i tusmørket.

Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,

de styrtdykker som ørne over deres bytte.

9Alle er de opsat på vold

med beslutsomhed malet i ansigtet.

De tager fanger i massevis,

talløse som havets sand.

10De håner konger

og spotter fyrster.

De ler ad deres fæstningsværker

og løber dem over ende med lethed.

11De farer frem som et stormvejr

og fortsætter videre på deres vej.

Men de gør deres egen styrke til deres gud,

og det er deres største synd.”

Habakkuks indvendinger

12Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.

Du kan da ikke udrydde dit eget folk?

Du vil bruge vores fjender til at straffe os,

men du er stadig vores redning.

13Du er jo en hellig Gud,

som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.

Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker

tilintetgør dem, som er bedre end dem selv?

14Vi bliver som havets fisk,

som krybdyr uden en anfører.

15Fjenden vil fiske os op med kroge

eller fange os i deres vod.

Når de har fået en stor fangst,

vil de juble over deres bedrift.

16De tilbeder deres vod

og ofrer røgelse til deres net,

for det er deres net, som har gjort dem rige

og givet dem velstand i overflod.

17Herre, hvor længe får de lov at fiske?

Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?

New Serbian Translation

Књига пророка Авакума 1:1-17

1Пророштво које је видео пророк Авакум:

Авакумова жалопојка

2О, Господе, докле да вапим за помоћ,

а ти ме не чујеш!

Вичем о насиљу,

а ти не спасаваш!

3Зашто дајеш да гледам поквареност,

да видим невољу?

Разарање и насиље су пред очима мојим.

Ено, и насиље и неслога се дижу.

4Зато Закон губи снагу,

зато правди никада нема места.

Злотвор опкољава праведника

и зато има места за правду искварену.

Господњи одговор

5„У народе погледајте,

чудите се и дивите,

јер, ево, учинићу нешто у ваше дане,

у шта не бисте веровали

да вам ко исприча.

6Јер, ево подижем Халдејце,

суров и нагао народ

да широм земље

осваја туђа насеља.

7Страховит је и ужасан;

он одлучује шта је правда,

а шта достојанство.

8Коњи су им хитрији од рисова

и свирепији од вукова у сумрак.

Коњаници им галопирају,

долазе издалека њихови коњаници;

лете, обрушавају се као лешинар

што би да ждере.

9Сви долазе због насиља,

хорде су им окренуте истоку,

а заробљенике сакупљају

као да су песак.

10Он се руга и царевима

и са владарима се шегачи.

Сваком се утврђењу смеје

док земљане насипе прави и осваја их.

11Као ветар тада завиори и мине,

али крив је тај коме је божанство његова снага.“

Авакумова друга жалопојка

12О, Господе, зар ти ниси од давнина, мој Боже свети?

Нећемо ми умрети!

О, Господе, за суд си их одредио.

О, Стено, за прекор си их учврстио.

13Пречисте су очи твоје да би зло проматрале,

ти пакост не можеш да гледаш.

Зашто онда трпиш невернике,

ћутиш док зликовац прождире праведнијег од себе?

14Створио си људе као рибе у мору

и као гмизавце што владара немају међу собом.

15И он их све удицом вади,

вуче их својом мрежом

и у мрежу их скупља.

Зато се и радује и ликује.

16Зато својој мрежи жртвује,

пали тамјан мрежи својој,

јер му она даје мастан оброк

и обиље хране.

17И хоће ли због тога да празни мрежу своју,

да истрајно сатирате народе без задршке?