1Hvis du havde været min bror,
som havde diet ved min mors bryst,
så kunne jeg have kysset dig i alles påsyn,
uden at nogen ville blive forarget.
2Så ville jeg have taget dig med til min mors hus,
hende som oplærte mig,
og have givet dig krydret vin og granatæblemost.”
Den unge pige til de andre piger:
3„Han lagde sin venstre hånd under mit hoved
og omfavnede mig med sin højre.
4Jerusalems unge piger,
lov mig, at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde.”
Jerusalems unge piger til hinanden:
5„Hvem er den pige, der kommer gående fra ødemarken,
lænet til sin elskede?”
Den unge pige:
„Under det æbletræ, hvor du selv blev undfanget,
og din mor fødte dig med smerte—
dér vækkede jeg din lidenskab.
6Lad mig være så tæt på dig,
som var jeg stemplet på dit hjerte,
eller sad som en ring på din arm.
For kærligheden er stærk som døden,
lidenskaben er uimodståelig som dødsriget selv:
den brænder med voldsomme flammer, som ikke kan slukkes.
7Vand i mængde kan ikke slukke kærligheden,
floder kan ikke skylle den bort.
Kærlighed kan ikke købes for penge,
den, der forsøger det, får kun foragt.”
Sjette sang: Pigen, som ventede, til tiden var inde
Den unge piges brødre:
8„Vi havde en lillesøster, som endnu ikke havde bryster.
Hvad skulle vi gøre, hvis der kom en frier til hende?
9Stod hun imod fristelsen som en mur,
ville vi ære hende med sølvsmykker.
Men åbnede hun sig som en dør,
ville vi spærre hende af med cedertræsplanker.”
Den unge pige:
10„Jeg stod imod som en mur,
og mine bryster er nu som tårne.
Derfor vidste han, at jeg ville bringe ham glæde og fred.
11Salomon havde en vingård i Ba’al-Hamon,
som han overlod til forpagtere.
De måtte hver betale tusind stykker sølv
for at kunne få høsten af vindruer.
12Min ‚vingård’ tilhører mig,
den bestemmer jeg selv over.
Men jeg har givet den til dig, Salomon,
og du kan godt beholde dine tusind sølvstykker,
men de, der har passet på den8,12 Sandsynligvis den unge piges brødre, som har passet godt på hende. indtil nu,
bør have tohundrede.”
Den unge mand:
13„Oh, du, der vandrer rundt i den dejlige have,
mine venner vil gerne høre din stemme.
Men lad mig være den, der får lov til det!”
Den unge pige:
14„Kom, min elskede,
lad os springe af fryd som gazellen
på de duftende bakkeskråninger.”
1If only you were to me like a brother,
who was nursed at my mother’s breasts!
Then, if I found you outside,
I would kiss you,
and no one would despise me.
2I would lead you
and bring you to my mother’s house—
she who has taught me.
I would give you spiced wine to drink,
the nectar of my pomegranates.
3His left arm is under my head
and his right arm embraces me.
4Daughters of Jerusalem, I charge you:
Do not arouse or awaken love
until it so desires.
Friends
5Who is this coming up from the wilderness
leaning on her beloved?
She
Under the apple tree I roused you;
there your mother conceived you,
there she who was in labor gave you birth.
6Place me like a seal over your heart,
like a seal on your arm;
for love is as strong as death,
its jealousy8:6 Or ardor unyielding as the grave.
It burns like blazing fire,
like a mighty flame.8:6 Or fire, / like the very flame of the Lord
7Many waters cannot quench love;
rivers cannot sweep it away.
If one were to give
all the wealth of one’s house for love,
it8:7 Or he would be utterly scorned.
Friends
8We have a little sister,
and her breasts are not yet grown.
What shall we do for our sister
on the day she is spoken for?
9If she is a wall,
we will build towers of silver on her.
If she is a door,
we will enclose her with panels of cedar.
She
10I am a wall,
and my breasts are like towers.
Thus I have become in his eyes
like one bringing contentment.
11Solomon had a vineyard in Baal Hamon;
he let out his vineyard to tenants.
Each was to bring for its fruit
a thousand shekels8:11 That is, about 25 pounds or about 12 kilograms; also in verse 12 of silver.
12But my own vineyard is mine to give;
the thousand shekels are for you, Solomon,
and two hundred8:12 That is, about 5 pounds or about 2.3 kilograms are for those who tend its fruit.
He
13You who dwell in the gardens
with friends in attendance,
let me hear your voice!
She
14Come away, my beloved,
and be like a gazelle
or like a young stag
on the spice-laden mountains.