Højsangen 5 – Bibelen på hverdagsdansk BPH

Bibelen på hverdagsdansk

Højsangen 5:1-16

Den unge mand:

1„Jeg er kommet til min have, min elskede, min brud.

Jeg nyder din myrra og balsam,

jeg spiser din honning og nektar,

jeg drikker vin og mælk fra din mund.”

Jerusalems unge piger:

„Ja, I der elsker hinanden,

spis og drik så meget kærlighed, I vil.”

Fjerde sang: Frygten for at miste sin elskede

Den unge pige:

2„En nat jeg lå og sov, havde jeg en drøm.

Jeg hørte min elskede banke på døren.

‚Luk op, min elskede, min skat, min due!’ hviskede han.

‚Mit hår og ansigt er vådt af nattens fugtighed.’

3Men jeg svarede: ‚Jeg har allerede taget tøjet af.

Skal jeg nu tage det på igen?

Jeg har vasket mine fødder.

Skal jeg snavse dem til igen?’

4Min elskede stak hånden ind ad hullet i døren

og forsøgte at låse den op.

Mit hjerte bankede af længsel,

5og jeg sprang op for at åbne døren for ham.

Mine hænder dryppede af myrra,

da jeg rørte ved håndtaget.

6Jeg åbnede for min elskede—

men han var der ikke!

Jeg var ude af mig selv, fordi han var forsvundet.

Jeg løb ud for at lede efter ham, men fandt ham ikke.

Jeg kaldte på ham,

men der var intet svar.

7Vægterne fandt mig i den forfatning på deres runde i byen.

De slog mig og rev kappen af mig.”5,7 Det er ikke klart ud fra teksten, hvornår eller om drømmen går over i virkelighed.

8„Jerusalems unge piger, lov mig, at hvis I ser min elskede,

så fortæl ham, at jeg er syg af kærlighed!”

Jerusalems unge piger:

9„Du smukkeste af alle kvinder, sig os,

hvad fortrin har din elskede frem for andre mænd?

Hvad er der særligt ved ham,

siden du beder os fortælle ham om din kærlighed?”

Den unge pige:

10„Min elskede er rødmosset

og har en stærkere udstråling end tusind andre mænd!

11Hans ansigt stråler som det pureste guld,

hans hårlokker er sorte som ravnen.

12Hans øjne er som duer, der bader i en sø af mælk,

omkranset af juveler.

13Hans kinder er som bede med aromatiske planter.

Hans læber er som liljer, der drypper af myrra.

14Hans arme er som guldstænger, oversået med rubiner.

Hans overkrop er som skinnende elfenben, besat med safirer.

15Hans ben er som marmorsøjler med fødder af guld.

Hans fremtoning er majestætisk som Libanons bjerge,

fyrstelig som et cedertræ.

16Hans mund er fuld af sødme,

han er helt igennem vidunderlig.

Sådan er min ven, min elskede.”